Kvalitetsstandard - Ledsageordning

Serviceloven § 97. Godkendt af Social- og Sundhedsudvalget d. 26. september 2016.

Bornholms Regionskommunes serviceniveau tager udgangspunkt i serviceloven og Bornholms Regionskommunes handicappolitik. Derudover bygger serviceniveauet på en række bærende principper, samt konkrete faglige tilgange. 

En kvalitetsstandard er kommunalbestyrelsens redskab til at skabe sammenhæng mellem det politisk fastsatte serviceniveau og de ydelser, borgerne modtager. Kvalitetsstandarderne er et fælles redskab for både myndighed og udførere. Sagsbehandlerne bruger kvalitetsstandarderne til at lave visitationer, der lever op til det politisk besluttede serviceniveau. Det vil sige, at kvalitetsstandarderne bliver brugt som led i den sagsbehandling, der fører frem til myndighedsafgørelsen, jævnfør lovgivningen på området. Afgørelsen vil altid blive lavet med udgangspunkt i gældende lovgivning og praksis samt en konkret og individuel vurdering.

Læsevejledning
På denne side får du først et overblik over hvilke værdier, principper og faglige tilgange Bornholms Regionskommune arbejder efter på området. Herefter kan du læse om, hvordan du bliver visiteret til en ydelse, og hvad kommunen ser på i vurderingen.

Til sidst finder du de punkter, som udgør selve kvalitetsstandarden. Her står der, hvilket serviceniveau du kan forvente — fx hvad tilbuddet indeholder, hvordan det tilrettelægges, og hvilke rammer, der gælder.

Brug søgefeltet herunder til hurtigt at finde det, du leder efter. 

Servicelovens § 97: "Kommunalbestyrelsen skal tilbyde 15 timers ledsagelse om måneden til personer under folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, dog således at aldersgrænsen ikke kan blive mindre end 67 år. Ledsagelsen tilbydes til personer, der ikke kan færdes alene på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne."

Socialministeriets bekendtgørelse nr. 1313 af 12. december 2006.

Socialministeriets vejledning nr. 10 af 15. februar 2011.

Bornholms Regionskommunes Handicappolitik bygger på en vision om at leve op til FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap. Formålet med handicappolitikken er at fremme, beskytte og sikre muligheden for, at alle personer med handicap trives og kan tage del i samfundslivet på Bornholm på lige fod med andre borgere. Bornholms Regionskommune arbejder ud fra følgende værdier:

  • Helhed og sammenhæng
    Helhed og sammenhæng i livet for den enkelte gennem en koordineret indsats.
  • Indflydelse og inddragelse
    Indflydelse på eget liv og inddragelse i alle beslutninger af betydning for den enkelte.
  • Lige muligheder
    Deltagelse i enhver del af det bornholmske samfundsliv.
  • Tilgængelighed
    Fysisk, psykisk og social tilgængelighed.
  • Respekt og værdighed
    Respekt for forskellighed og accept af mennesker med handicap som en naturlig del af det bornholmske samfund.

Psykiatri- og handicapområdet i Bornholms Regionskommune arbejder ud fra disse bærende principper:

  • Nærhed
    Bornholms Regionskommune tilbyder, så vidt muligt, tilbud i nærmiljøet og det tilstræbes, at beslutningerne træffes så tæt på borgeren som muligt.
  • Forebyggelse
    Bornholms Regionskommune arbejder opsøgende og forebyggende og altid med henblik på at inddrage borgeren, for derved at støtte op om mulighederne for selvbestemmelse og medindflydelse.
  • Helhedsorientering, sammenhæng og kontinuitet
    Indsatsen skal være præget af kontinuitet, og indsatsen skal tage højde for den enkelte borgers livsforløb.
  • Fleksibilitet
    Tilbuddene skal være fleksible, så de løbende kan tilpasses borgernes varierede behov.
  • Kompensationsprincippet
    Bornholms Regionskommunes indsats ydes på grundlag af kompensationsprincippet, hvor formålet med indsatsen er at afhjælpe eller begrænse konsekvenserne af borgerens handicap mest muligt.
  • LEON-princippet
    Bornholms Regionskommune arbejder ud fra LEON-Princippet, som står for ”Laveste-Effektive-Omkostnings-Niveau”. Udgangspunktet er, at borgerne får den støtte og hjælp som de lige præcis har behov for, hverken mere eller mindre.

Recovery-orienteret rehabilitering er en faglig tilgang, der har fokus på at styrke borgernes muligheder for at komme sig og/eller leve et så meningsfuldt og selvstændigt liv som muligt.

Målet med at arbejde recovery-orienteret rehabiliterende er at understøtte borgerens personlige recoveryproces, og det er centralt i samarbejdet, at den faglige medarbejder har fokus på, at borgeren bevarer kontrollen i eget liv. Når borgeren oplever sig mødt, set, hørt og hjulpet af medarbejderen, kan rehabiliteringsindsatsen defineres som recovery-orienteret rehabilitering.

Der er formuleret otte retningsgivende principper, der tilsammen beskriver en recovery-orienteret rehabiliterende tilgang. 

Principperne er tæt forbundne og beskriver tilsammen en praksis, hvor den enkeltes håb, ønsker og drømme er omdrejningspunktet for den støtte, borgeren tilbydes. 

De otte principper er:

  1. Tag udgangspunkt i borgernes håb, ønsker og drømme
  2. Fokusér på borgernes ressourcer
  3. Inddrag borgernes selvvalgte netværk og almene fællesskaber
  4. Mød borgerne med åbenhed, tillid og respekt
  5. Hjælp borgerne så tidligt som muligt
  6. Arbejd koordineret med borgernes samlede livssituation
  7. Følg op, så indsatsen altid er den rette
  8. Brug viden og metoder, der virker

Borgere, der er mellem 18 og 67 år, og som på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne ikke kan færdes på egen hånd uden for hjemmet samt borgere over 67 år, der er visiteret til ledsagelse før det fyldte 67. år.

Ledsagelse ydes til borgere indenfor målgruppen uanset boform.

Målgruppen omfatter ikke:

Ordningen omfatter ikke borgere med nedsat funktionsevne som følge af sindslidelse eller af sociale årsager.

Borgere, som har borgerstyret personlig assistance (BPA) efter servicelovens § 96 eller kontaktperson til døvblinde efter § 98.

Formålet med ledsagelsen er at medvirke til at borgere med handicap kan:

  • integreres i samfundet
  • opnå selvstændighed og valgfrihed og ansvar for egen tilværelse
  • komme hjemmefra og deltage i sociale og kulturelle aktiviteter efter eget valg
  • undgå isolation

  • At borgeren ikke kan færdes alene uden for hjemmet på grund af en betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
  • At borgeren kan efterspørge individuel ledsagelse uden socialpædagogisk indhold.
  • At borgeren kan give udtryk for – ikke nødvendigvis verbalt – et ønske om at deltage i forskellige aktiviteter.
  • At borgeren er bevidst om indholdet i aktiviteten.

Ledsagelsen skal foregå uden for hjemmet.

Det er borgeren der bestemmer, hvortil ledsagelsen skal foregå og hvilke aktiviteter, der skal være indeholdt i ledsagelsen.

Ledsagelsen kan f.eks. omfatte ledsagelse til indkøb, fritids-, kulturelle-, og sociale aktiviteter, ture i naturen m.v. Ledsagelsen omfatter bl.a. praktisk hjælp til f.eks. toiletbesøg, føre bil, køre kørestol, købe ind, etc.

For borgere, der bor i botilbud og i egen bolig følges der op på ledsagelsen i forbindelse med det årlige handleplansmøde.
Der vil blive foretaget særlig opfølgning hvis borgeren oplever væsentlige ændringer i daglig livsførelse og aktivitetsniveau.

  • Personlig og praktisk bistand efter servicelovens § 83.
  • Støtte, omsorg og pleje efter servicelovens § 85.

Borgeren tilbydes en handleplan efter servicelovens § 141.

Center for Familie- og Voksenindsatser træffer afgørelse om ledsageordning.

Det skal være veldokumenteret, at borgeren tilhører målgruppen for kontaktpersonordning, fx i form af statuserklæring fra læge, ørelæge eller øjenlæge, psykologerklæringer og lignende erklæringer fra interne og eksterne samarbejdspartnere.

De enkelte sagsbehandlingsfrister er fastsat af Bornholms Regionskommune med hjemmel i Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område § 3. Behandling af spørgsmål om hjælp skal ske så hurtigt som muligt. Sagsbehandlingstiden starter ved modtagelse af borgers ansøgning.

Der kan være særlige situationer, hvor sagsbehandlingsfristen ikke kan overholdes. Det kan fx være i forbindelse med indhentning af lægepapirer, udredninger eller lignende. Hvis en sagsbehandlingsfrist ikke kan overholdes, vil borgeren få skriftlig besked samt oplysning om, hvornår der kan forventes en afgørelse.

Brugeren kan vælge selv at udpege en ledsager som ansættes af kommunalbestyrelsen.

Kommunalbestyrelsen har fortsat arbejdsgiveransvaret, og skal dermed varetage den administration, der vedrører ordningen.

Ledsagerne bør rekrutteres blandt borgere, der har interesse i og/eller erfaringer med at arbejde med borgere med handicap.

Der kan ydes op til 15 timers ledsagelse om måneden.

Der kan opspares ledsagetimer indenfor en periode på 6 måneder.

Timer, der ikke er forbrugt indenfor de 6 måneder falder bort. Det betyder, at der højest kan være 90 ledsagetimer til rådighed i én måned.

Hvis borgeren bor i et botilbud, tages der højde for dette i forbindelse med afgørelse om ledsagelse og antal bevilgede timer.

Til borgere, der bor i et botilbud under Center for Familie- og Voksenindsatser i Bornholms Regionskommune, kan der maksimalt ydes 8 timers ledsagelse pr. måned, da borgeren modtager 7 timers ledsagelse om måneden som en integreret del af botilbuddet.

Borgeren har mulighed for selv at udpege sin ledsager, som herefter godkendes, ansættes og aflønnes af kommunen.

Borgeren skal selv holde regnskab med afholdte og opsparede ledsagertimer, ligesom Bornholms Regionskommune gør det.

Der er ingen egenbetaling i forbindelse med modtagelse af ledsagelse.

Borgeren afholder sine egne og ledsagerens udgifter til transport, entre o.lign. udgifter, hvis borgeren ønsker ledsagelse til aktiviteter, der medfører udgifter.

Borgeren kan ansøge om et årligt tilskud (kr. 849,- 2016) til sandsynliggjorte udgifter til ledsageren i forbindelse med ledsageordningen.

Der kan klages over kommunens afgørelse om bevilling af ledsagelse. Klagen sendes til Center for Familie- og Voksenindsatser, som vurderer afgørelsen igen.

Hvis afgørelsen fastholdes, videresendes klagen til Det Sociale Nævn inden 4 uger fra modtagelsen af klagen.