Rotter udgør en reel sundhedsrisiko både i byen og på landet, og derfor tager vi rottebekæmpelse og -kontrol alvorligt.
Trods en ihærdig indsats er problemet voksende, fordi rotter er utrolig tilpasningsdygtige. Det kan ses af antallet af rotteanmeldelser år efter år.
Der kan være udfordringer med at tilgå formularen fra mobiltelefon eller tablet. I så fald kan det anbefales at udfylde anmeldelsen på pc.
Hvis ikke det er muligt at anmelde via selvbetjeningsløsningen, kan du kontakte os hver mandag og onsdag mellem kl. 7.30 og 8.30 på tlf. 56 92 20 80 eller skrive til os på rotter@brk.dk
Rotter bevæger sig især rundt via kloaksystemet, og det gør dem til de rene bakteriebomber. Det betyder, at de kan overføre sygdomme til mennesker - ikke mindre end 55 forskellige slags.
Den værste, bortset fra pest, som ikke længere ses på vores kanter, er leptospirose, herunder Weils syge, der smitter via urin fra rotter og mus. Weils syge er dødelig i 5-15 procent af tilfældene. Tidligere blev gennemsnitligt 12 mennesker smittet med leptospirose årligt, men siden 2004 er tallet fordoblet. Symptomerne er influenzalignende med feber, kulderystelser, hovedpine og evt. kvalme og opkastninger.
Der er smitterisiko, blot man rører ved noget, som en rotte har strintet på. Derfor er det vigtigt at undgå fysisk kontakt med rotter og med materialer eller madvarer, som rotterne kan have haft kontakt med. Brug derfor altid handsker, hvis du er i tvivl.
Rotter er dygtige svømmere og dykkere og klarer sig derfor fint i kloakker og afløb samt ved søer og vandløb. Med deres kraftige tænder kan de desuden gnave sig gennem mange forhindringer.
Rotter er også gode gravere, og de kan grave sig op gennem flere meter jord for at nå op til overfladen fra dybtliggende kloakrør. De kan også klatre op ad lodrette, ru mure, springe op til 75 cm i højden og flytte eller løfte dæksler, der vejer mere end et kilo. Det er disse atletiske talenter, der gør det så svært at sikre bygninger mod den. Fx kan en rotte klemme sig igennem et hul med en diameter på bare 2 cm.
I henhold til bekendtgørelse nr. 696 af 26. juni 2012 om forebyggelse og bekæmpelse af rotter, har Bornholms Regionskommune udarbejdet en handlingsplan for forebyggelse og bekæmpelse af rotter. Handlingsplanen revideres minimum hvert 3. år
Handlingsplanen indeholder en række fokuspunkter, hvoraf hovedpunkterne er:
Her finder du oplysninger hvilke regler, der er i forbindelse andre skadedyr.
På Skadedyrslaboratoriet kan du finde oplysninger om forskellige skadedyr.
Benyt linket i den grå boks i højre side, hvis du har spørgsmål om regulering af skadevoldende vildt.
Skal du have hjælp til at fjerne skadedyr som et hvepsebo, skal du kontakte et skadedyrsbekæmpelses firma, der udbyder denne services.
Regionskommunen betaler ikke for fjernelse af hvepsebo mv.
På grund af det store fiskeri i Østersøen i 1970erne og 1980erne, har der udviklet sig en betydelig mågebestand ved Bornholm, især nær fiskerihavnene.
Fiskeriets voldsomme nedgang de seneste år har medført at mågerne har svært ved at finde føde nær havnene. Derfor er mange måger "blevet byboere", dvs de har slået sig ned i centrale bydele, hvor der er muligheder for at finde føde, f.eks. i åbne affaldsstativer, fra smidt affald i gader og fra gavmilde borgere og turister, der fodrer mågerne og derved kommer tæt på de smukke, store fugle.
Denne udvikling medfører gener, for fodgængere, for spisende gæster på udendørs serveringssteder og for beboere, der f eks har mågereder på tage. Mågernes størrelse og deres aggressivitet ved "spisebordet" forskrækker mange, og der er enkelte eksempler på folk, der er blevet angrebet af måger, f.eks. hvis man uforvaret er kommet nær en rede eller sidder på en åben plads med en for mågerne fristende bid mad.
Regionskommunen får ofte henvendelser om disse gener og anmodning om "at gøre noget".
Måger er fredede, og må derfor ikke skræmmes eller skydes uden særlig tilladelse fra Skov & Naturstyrelsen. Ansøgninger om tilladelse til at fjerne eller skræmme måger ved skydning kan på Bornholm ske til Naturstyrelsen.
Men denne løsning er ikke let. Regionskommunen, Natur & Miljø, har i maj-juni 2004, efter tilladelse, foretaget forsøg med sådan skydning tidligt om morgenen på Store Torv i Rønne; her er anvendt kraftigt luftgevær. Men kun få måger har kunnet rammes og det ser ikke ud til, at bestanden i området har ladet sig skræmme.
Derimod har en efterfølgende sikring af de åbne affaldsstativer på torvet, foretaget af Vej & Park, med låg medført, at fødemulighederne her er blevet mindre, og det hjælper. Regionskommunen vil først og fremmest ad den vej fortsætte sin indsats for at mindske mågernes fødemuligheder på offentlige arealer i byerne.
Men alle kan bidrage til at løse problemet:
Naturstyrelsen har indgået en aftale med Bornholms Regionskommune, Natur, Miljø og Fritid om at, der i videst muligt omfang IKKE foretages regulering af den Bornholmske rågebestand på kommunale arealer i 2012.
Beslutning er taget på grund rågebestandes kraftige tilbagegang.
Ønsker borgerne stadig at der skal foretages regulering på de kommunale arealer, vil Teknik & Miljø forlange en veldokumenteret begrundelse for reguleringen.
Ansøgningen skal sendes til Naturstyrelsen.
Dræbersnegle er også kendt som Iberisk skovsnegl, Den stammer fra den Iberiske halvø (Spanien, Portugal), hvor den ikke er et skadedyr. Den er formodentlig blevet spredt ved transport af planter.
En kønsmoden snegl lægger ca. 400 æg i løbet af sit liv. De lægges i klumper på 20 - 30 stk. i hulrum i jorden, under blade eller i kompost- og affaldsbunker. Æggene er mælkehvide, kugleformede og har en diameter på 3- 4 mm og udklækkes efter 1 - 2 uger.
Varme, tørre somre reducerer antallet af snegle.
Den iberiske skovsnegl søger føde i fugtige områder, den tiltrækkes af bløde planter med stærke dufte som f.eks. krydderurter, løg og tagetes.
Hvordan undgår man sneglen?
Bearbejd køkkenhaven, hold jorden løs,fjern planterester.
Brug lukkede kompostbeholdere, da evt. æg vil gå til ved en god varmeudvikling.
Hvordan slipper man af med sneglen?
Indsamling og aflivning af snegle foregår bedst sidst på aftenen eller tidligt om morgenen.
Undgå at bruge gift, da det vil gå ud over andre dyr, bl.a. frøer og tudser, som æder snegleæg og dermed er med til at reducere bestanden af snegle.
Mere viden kan hentes på følgende hjemmesider; Miljøstyrelsen. havenyt og bionyt.
Miljø
Center for Miljø, Plan og Kultur