Uanset om du søger nye jobmuligheder, er nysgerrig på kommunen som arbejdsplads eller overvejer en elevuddannelse, finder du her et samlet overblik over dine muligheder i Bornholms Regionskommune. Vi er en arbejdsplads med stærke fællesskaber, plads til udvikling og en hverdag, hvor din indsats gør en reel forskel for øens borgere. Her kan du gå på opdagelse i ledige stillinger, lære os bedre at kende som organisation og se, hvordan du kan starte din karriere som elev hos os.
Du kan få det hele på Bornholm
Vi lever et godt liv på Bornholm. Vi har mere plads, en helt unik natur, talrige spændende kulturtilbud, verdensklasse gourmet-oplevelser, et rigt foreningsliv, attraktive boliger til fornuftige priser, korte afstande og alt det der skal til for at give dine børn en tryg opvækst.
Når du skal besøge venner og familie eller benytte hovedstadens kulturtilbud, er København kun 2,5 time væk med færgen, og vælger du flyet, har du en rejsetid på under 30 minutter.
Nysgerrig på mere?
Bornholm har sit eget website for tilflyttere: "Næste Stop Bornholm". Læs meget mere om tilflytterservice, læs tjeklisten for familier for at finde institutioner, skolepladser og meget mere her.