For pressen

I Bornholms Regionskommune ønsker vi at have et godt og konstruktivt samarbejde med journalister og medier. Du er altid velkommen til at kontakte os, så skal vi gøre vores bedste for at hjælpe dig.

Pressebilleder, logoer

Download Bornholms Regionskommunes logo og billeder, der frit kan benyttes. Billeder og logo/våben må dog kun anvendes i forbindelse med omtale af Bornholms Regionskommune og vores institutioner. Ønsker du at anvende logo og/eller billeder i anden sammenhæng, så kontakt os.

Hent logo eller billeder her

Anmodning om aktindsigt

Som journalist har du ret til aktindsigt i de dokumenter, som indgår i den offentlige forvaltning. Udgangspunktet er, at der skal gives aktindsigt i alle de dokumenter, kommunen er i besiddelse af. Der er dog visse dokumenter/sager, du ikke kan få aktindsigt i. Det er bl.a. straffesager, interne dokumenter, personalesager og fortrolige oplysninger.

Hvis du ikke er part i en sag, og hvis de dokumenter, du ønsker aktindsigt i, ikke omhandler miljøoplysninger, vil du få aktindsigt efter offentlighedsloven. En anmodning om aktindsigt efter offentlighedsloven skal som udgangspunkts behandles inden syv arbejdsdage.

Ønsker du aktindsigt, kan du skrive til kommunikation@brk.dk - kommunen tager i hvert enkelt tilfælde stilling til, hvad der kan gives aktindsigt i.

Kontakt

Fejl og mangler på bornholm.dk

Støder du på fejl og mangler på vores nye hjemmeside, så skriv endelig til os: webredaktion@brk.dk - vi arbejder løbende på at gøre hjemmesiden endnu bedre.