Praktiske opgaver – især rengøring
Rengøring på en lettere måde
Robotstøvsuger og robotgulvvasker betragtes i dag som almindeligt indbo og kan i mange hjem klare en stor del af den daglige rengøring.
Hvis du ikke selv kan støvsuge manuelt, forventes det som udgangspunkt, at du bruger sådanne løsninger frem for at få hjemmehjælp.
Kør robotten ofte, men i kortere intervaller, så behovet for tung rengøring mindskes.
Hold gulvene ryddelige, så robotten nemt kan komme rundt.
Andre gode løsninger
En letvægts- eller langskafts støvsuger kan være nemmere at håndtere.
Brug rengøringsredskaber med forlængerskaft for at undgå foroverbøjning, både ved renholdelse af gulve og aftørring af støv.
Der findes mange engangsklude med rengøringsmiddel på, hav den liggende på strategiske steder, der gør det nemt lige at tørre af, hvor det trænger.
Brug mikrofiberklude, de er nemmere at vride.
Det rengøringen op i mindre opgaver og tag pauser undervejs.
Det er helt i orden ikke at klare hele hjemmet på én dag.
Indretning og planlægning
Prioritér de rum, du bruger mest, f. eks. køkken, bad og opholdsrum.
Sørg for at lufte ud dagligt.
Færre løse tæpper gør det lettere at holde rent - og reducerer faren ved at snuble.
Mindre pynt kan også gøre rengøringen lettere.
Opbevar ting, så de er nemme at nå, og undgå tunge løft.
Sig ned på en stol, støvsuger du eksempelvis manuelt med et langt skaft, kan du lettere nå ind under møblerne.
At sidde ned kan også lette renholdelse af toilettet.
Tøjvask – gør det mere overskueligt
Vask tøj oftere, men i mindre portioner, så vasketøjskurven ikke bliver tung.
Placer vaskemaskinen i arbejdshøjde, f.eks. på en søjle, eller sid ned på en stol, når du fylder og tømmer maskinen.
Brug en vasketøjskurv på hjul eller et stativ med hjul, eller bær vasketøjet lidt ad gangen.
Har du trapper til vaskemaskinen, kan du bruge en rygpose til tøjet, så du har hænderne fri til at holde i gelænderet.
Overvej at sidde ned, når du sorterer, hænger tøjet op og tager det ned igen.
Hæng tøjet til tørre på et lavt vingestativ eller på bøjler i stedet for at bruge en tørresnor.
Vælg tøj, der tåler maskinvask og tørrer hurtigt, evt. tørretumbler, så arbejdet bliver mindre.
Skift af sengetøjet
Placer sengen så det er til at komme rundt til alle sider.
Brug lagner med elastik.
Sid på en stol, når du tager lagen af og på.
Sid ned og skift dyne og pudebetræk.
Brug et let dynefyld og lette puder, som er nemmere at håndtere.
Træk dynen ned i pudebetrækket, mens du sidder ned, og rul den evt. sammen i stedet for at løfte.
Undgå tunge løft ved at arbejde tæt på kroppen og i rolige bevægelser.
Overvej at skifte sengetøj lidt oftere, men med mindre anstrengelse ad gangen. Del f.els. opgaven op, så du skifter lagern og sengetøj på forskellige tidspunkter.