Nørremøllecenteret

Nørremøllecenteret ligger i udkanten af Nexø. Der bor 54 beboere. Centeret huser også byens aktivitetscenter, hvor hjemmeboende ældre kommer i dagtimerne og laver forskellige aktiviteter.  

Nørremøllecentret er et plejecenter, der henvender sig til ældre borgere med betydelig og varig fysisk og/eller psykosocial funktionsnedsættelse. En borger kan få tilbudt en lejlighed på Nørremøllecentret, når de er berettiget til hjælp og støtte efter servicelovens § 83 og § 83a.

Nørremøllecenteret består af 75 lejligheder, alle med eget køkken og bad. Der er mulighed for selv at tilberede sin mad, hvis man ønsker det. Der er både lejligheder med et eller to værelser. Nogle er beregnet til enlige og i andre kan der bo et ægtepar.

Vi arbejder efter visionen: "at leve længst muligt i eget liv". Det betyder, at vi har fokus på den enkeltes livskvalitet og værdighed, samt at alle som bor hos os har retten til selv at bestemme i eget liv. Når man flytter ind hos os, har man fortsat mulighed for at have en aktiv og meningsfyldt hverdag i hjemlige omgivelser.

Nørremøllecentret ligger ca. 1 km fra Nexøs centrum. Bybussen kører lige til døren.

I vores leve/bo køkkener serveres morgenmad, middagsmad og aftensmad, hvor beboerne kan følge og dufte maden, mens den bliver tilberedt af uddannet køkkenpersonale. Beboeren bestemmer selv om måltiderne skal nydes sammen med de andre i fællesstuerne eller om man vil spise maden i sin lejlighed. Beboerne har mulighed for indflydelse med hensyn til hvilke retter, der serveres.

Personalet på Nørremøllecenteret består af social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, sygeplejersker, socialpædagoger og ernæringsassistenter.

Nyeste tilsynsrapporter

Kommunalt tilsyn

Kommunalt tilsyn december 2024

Sundhedsfagligt tilsyn

Sundhedsfagligt tilsyn oktober 2018

Ældretilsyn

Ældretilsyn februar 2024

 

 

Hvem kan få en plejebolig?

Du kan komme i betragtning til en plejebolig, hvis du har en betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, og dit behov for pleje og støtte ikke længere kan dækkes i din egen bolig.

Når kommunen vurderer din ansøgning, ser vi på, om andre muligheder allerede er afprøvet i dit hjem.

Det kan for eksempel være:

  • mere hjemmehjælp
  • nødkald
  • hjælpemidler
  •  dagcenteraktiviteter
  • andre støttende tilbud

Høj alder, ensomhed eller det forhold, at boligen - og opgaverne omkring boligen er blevet for stor for , er ikke i sig selv nok til at få en plejebolig.

Du kan læse mere i den politisk vedtagne kvalitetsstandard for plejeboliger.

Hvordan søger jeg om en plejebolig?
Hvis du ikke længere kan bo i dit eget hjem, kan du søge om en plejebolig ved at kontakte visitatorerne i Myndighed i Center for Sundhed og Omsorg.

Ansøgning om plejebolig skal altid sendes til den kommune, hvor du bor – også selvom du ønsker en plejebolig i en anden kommune.

Hvordan behandles min ansøgning?
En visitator vil tale med dig om din situation, og du skal udfylde et ansøgningsskema. Visitatoren laver herefter en samlet vurdering af dine behov og tager stilling til, om du opfylder kriterierne for en plejebolig.

Visitatoren laver en indstilling til visitationsudvalget, som træffer den endelige afgørelse.

Visitationsudvalget holder normalt møde hver 14. dag, og du får skriftlig besked om afgørelsen.

Kan jeg selv vælge, hvor jeg vil bo?
Hvis du bliver godkendt til en plejebolig, har du ret til selv at vælge, hvilken plejebolig du ønsker. Der kan dog være ventetid, da ledige boliger tilbydes de borgere, som har det største behov her og nu.

Hvis du ønsker en bestemt plejebolig eller et bestemt plejecenter, må du forvente længere ventetid. Hvis kommunen ikke kan tilbyde den ønskede bolig med det samme, bliver du skrevet på venteliste. Det koster ikke noget at stå på venteliste.

Plejeboliggaranti
Hvis du søger plejebolig hurtigst muligt og er åben for alle plejeboliger i kommunen, er du omfattet af plejeboliggarantien. Det betyder, at kommunen skal tilbyde dig en plejebolig senest to måneder efter, du er blevet godkendt.

Kontakt

Plejecenter Nørremølle, Paradisvej 68, 3730 Nexø
Telefon 56 92 49 00 
Mail: noerremoellecentret@brk.dk  

Ledere: Charlotte Petersen og Bitten Skov-Hansen

Hvis din henvendelse indeholder personfølsomme oplysninger, skal du rette henvendelse via Send Digital Post.

Hvordan får du en bolig på et plejecenter?

Du kan søge om en plejebolig, hvis du ikke længere kan bo i eget hjem, ved at rette henvendelse til Myndighed i Center for Sundhed og Omsorg. 

Mail: Skriv til os her

Hvis din henvendelse indeholder personfølsomme oplysninger, skal du rette henvendelse via Send Digital Post..

På Digital Post logger du ind med MitID, og du er sikker på, at din henvendelse bliver krypteret.

Ansøgning om plejebolig skal altid ske til den kommune, hvor du bor, selvom du ønsker at søge plejebolig i en anden kommune.