Kvalitetsstandard - Gruppebaseret hjælp og støtte

Serviceloven § 82a. Godkendt af Social- og Sundhedsudvalget d. 22. januar 2020.

Bornholms Regionskommunes serviceniveau tager udgangspunkt i serviceloven og Bornholms Regionskommunes handicappolitik. Derudover bygger serviceniveauet på en række bærende principper, samt konkrete faglige tilgange. 

En kvalitetsstandard er kommunalbestyrelsens redskab til at skabe sammenhæng mellem det politisk fastsatte serviceniveau og de ydelser, borgerne modtager. Kvalitetsstandarderne er et fælles redskab for både myndighed og udførere. Sagsbehandlerne bruger kvalitetsstandarderne til at lave visitationer, der lever op til det politisk besluttede serviceniveau. Det vil sige, at kvalitetsstandarderne bliver brugt som led i den sagsbehandling, der fører frem til myndighedsafgørelsen, jævnfør lovgivningen på området. Afgørelsen vil altid blive lavet med udgangspunkt i gældende lovgivning og praksis samt en konkret og individuel vurdering.

Læsevejledning

På denne side får du først et overblik over hvilke værdier, principper og faglige tilgange Bornholms Regionskommune arbejder efter på området. Herefter kan du læse om, hvordan du bliver visiteret til en ydelse, og hvad kommunen ser på i vurderingen.

Til sidst finder du de punkter, som udgør selve kvalitetsstandarden. Her står der, hvilket serviceniveau du kan forvente — fx hvad tilbuddet indeholder, hvordan det tilrettelægges, og hvilke rammer, der gælder.

Brug søgefeltet herunder til hurtigt at finde det, du leder efter. 

Serviceloven § 82a: "Til personer, der har nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller sociale problemer, og personer, der er i risiko for at udvikle funktionsnedsættelse eller sociale problemer, kan kommunalbestyrelsen iværksætte eller give tilskud til tilbud om gruppebaseret hjælp, omsorg eller støtte samt gruppebaseret optræning og hjælp til udvikling af færdigheder. Det er en forudsætning, at kommunalbestyrelsen vurderer, at deltagelse i sådanne tilbud vil kunne forbedre modtagerens aktuelle funktionsniveau eller forebygge, at funktionsnedsættelsen eller de sociale problemer forværres."

Formålet med tidlige forebyggende indsatser skal medvirke til at forhindre at sociale problemer vokser sig store og udgiftstunge. Reglerne giver kommunen mulighed for at sætte ind med indsatser overfor borgeren på et tidspunkt, hvor borgeren ellers ikke er i målgruppe til de øvrige ydelser efter serviceloven.

En tidlig, forebyggende indsats skal have fokus på hjælp til selvhjælp. Indsatsen skal aktivere borgernes egne ressourcer og der skal være fokus på at skabe sociale netværk, som både kan blive en del af borgerens hverdag og være en stor støtte fremover.

Bornholms Regionskommunes Handicappolitik bygger på en vision om at leve op til FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap. Formålet med handicappolitikken er at fremme, beskytte og sikre muligheden for, at alle personer med handicap trives og kan tage del i samfundslivet på Bornholm på lige fod med andre borgere. Bornholms Regionskommune arbejder ud fra følgende værdier:

  • Helhed og sammenhæng
    Helhed og sammenhæng i livet for den enkelte gennem en koordineret indsats.
  • Indflydelse og inddragelse
    Indflydelse på eget liv og inddragelse i alle beslutninger af betydning for den enkelte.
  • Lige muligheder
    Deltagelse i enhver del af det bornholmske samfundsliv.
  • Tilgængelighed
    Fysisk, psykisk og social tilgængelighed.
  • Respekt og værdighed
    Respekt for forskellighed og accept af mennesker med handicap som en naturlig del af det bornholmske samfund.

Psykiatri- og handicapområdet i Bornholms Regionskommune arbejder ud fra disse bærende principper:

  • Nærhed
    Bornholms Regionskommune tilbyder, så vidt muligt, tilbud i nærmiljøet og det tilstræbes, at beslutningerne træffes så tæt på borgeren som muligt.
  • Forebyggelse
    Bornholms Regionskommune arbejder opsøgende og forebyggende og altid med henblik på at inddrage borgeren, for derved at støtte op om mulighederne for selvbestemmelse og medindflydelse.
  • Helhedsorientering, sammenhæng og kontinuitet
    Indsatsen skal være præget af kontinuitet, og indsatsen skal tage højde for den enkelte borgers livsforløb.
  • Fleksibilitet
    Tilbuddene skal være fleksible, så de løbende kan tilpasses borgernes varierede behov.
  • Kompensationsprincippet
    Bornholms Regionskommunes indsats ydes på grundlag af kompensationsprincippet, hvor formålet med indsatsen er at afhjælpe eller begrænse konsekvenserne af borgerens handicap mest muligt.
  • LEON-princippet
    Bornholms Regionskommune arbejder ud fra LEON-Princippet, som står for ”Laveste-Effektive-Omkostnings-Niveau”. Udgangspunktet er, at borgerne får den støtte og hjælp som de lige præcis har behov for, hverken mere eller mindre.

Recovery-orienteret rehabilitering er en faglig tilgang, der har fokus på at styrke borgernes muligheder for at komme sig og/eller leve et så meningsfuldt og selvstændigt liv som muligt.

Målet med at arbejde recovery-orienteret rehabiliterende er at understøtte borgerens personlige recoveryproces, og det er centralt i samarbejdet, at den faglige medarbejder har fokus på, at borgeren bevarer kontrollen i eget liv. Når borgeren oplever sig mødt, set, hørt og hjulpet af medarbejderen, kan rehabiliteringsindsatsen defineres som recovery-orienteret rehabilitering.

Der er formuleret otte retningsgivende principper, der tilsammen beskriver en recovery-orienteret rehabiliterende tilgang. 

Principperne er tæt forbundne og beskriver tilsammen en praksis, hvor den enkeltes håb, ønsker og drømme er omdrejningspunktet for den støtte, borgeren tilbydes. 

De otte principper er:

  1. Tag udgangspunkt i borgernes håb, ønsker og drømme
  2. Fokusér på borgernes ressourcer
  3. Inddrag borgernes selvvalgte netværk og almene fællesskaber
  4. Mød borgerne med åbenhed, tillid og respekt
  5. Hjælp borgerne så tidligt som muligt
  6. Arbejd koordineret med borgernes samlede livssituation
  7. Følg op, så indsatsen altid er den rette
  8. Brug viden og metoder, der virker

Det overordnede formål med ydelser til voksne med særlige behov er, at borgeren bliver styrket eller kompenseret i forhold til sin funktionsnedsættelse for at kunne leve et så normalt liv som muligt.

Vurderingen af borgerens behov for hjælp tager altid udgangspunkt i borgerens funktionsniveau. Når funktionsniveauet er belyst, vurderes det, hvilken støtte den pågældende har brug for med henblik på enten at udvikle nye kompetencer, styrke eksisterende kompetencer eller fastholde/vedligeholde eksisterende kompetencer.

Ydelserne i henhold til Serviceloven er uafhængige af borgerens indtægts- og formueforhold. Udgangspunktet for visitation og udførelse af ydelser er en grundig helhedsorienteret udredning af borgerens situation, sammenholdt med borgerens ønsker samt individuelle og konkrete behov.

I forbindelse med udredningen ses der også på, om borgerens behov kan imødekommes via andre lovgivninger og centre i kommunen.

Al visitation og revisitation varetages af myndighedsafdelingen i Center for Familie- og Voksenindsatser.

Myndighedsafdelingen har ansvar for visitation til de enkelte ydelser, og at visitationen holdes inden for den gældende lovgivning og serviceniveau.

Udførerdelen har ansvaret for at levere ydelsen til borgeren, og for at leveringen af ydelsen sker inden for det politisk fastsatte serviceniveau.

Udførerdelen har således et væsentligt ansvar for at sikre, at der sker en optimal udnyttelse af tildelte ressourcer, således at rammerne og medarbejderkompetencer matcher aktuelle behov.

Myndighed har sammen med udførerne ansvaret for at sikre gensidig kommunikation med henblik på en optimal udnyttelse af de visiterede ressourcer.

Bornholms Regionskommune benytter i udgangspunktet følgende leverandører (udførere):

  • Støttegruppen
  • A-Huset
  • Socialpsykiatrien
  • Eksterne leverandører – herunder andre kommuner og private leverandører

Bestemmelsen i § 82 a giver kommunalbestyrelsen hjemmel til at tilbyde gruppebaseret hjælp, omsorg eller støtte samt gruppebaseret optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til borgere med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller sociale problemer og til borgere, der er i risiko for at udvikle funktionsnedsættelse eller sociale problemer.

Det er en forudsætning, at kommunalbestyrelsen vurderer, at deltagelse i sådanne tilbud vil kunne forbedre det aktuelle funktionsniveau eller forebygge, at funktionsnedsættelsen eller de sociale problemer forværres. Bestemmelsen omfatter tilbud i form af gruppebaseret socialpædagogisk bistand, som også kan etableres efter servicelovens § 85 om socialpædagogisk bistand, men hvor målgruppen er snævrere end efter § 82 a.

Endvidere omfatter bestemmelsen gruppebaserede tilbud, som i nogle tilfælde vil kunne erstatte den individuelle socialpædagogiske støtte, som også ydes efter servicelovens § 85 til den målgruppe, der er angivet i bestemmelsen. Det kan f.eks. være mestringskurser for borgere med psykiske vanskeligheder eller ADHD, eller gruppebaserede træningsforløb i sociale færdigheder.

Tilbuddene kan gives til alle borgere med funktionsnedsættelse eller sociale problemer, men er målrettet borgere med let nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller lettere sociale problemer eller borgere, som er i risiko for at udvikle funktionsnedsættelser eller sociale problemer.

Visitationsgrundlaget for ydelser til voksne med særlige behov belyses qua udarbejdelse af et skriftligt visitationsoplæg og ICF (International Klassifikation af Funktionsevne), der redegør for borgerens funktionsniveau.

Sagsbehandleren udarbejder visitationsoplæg og ICF på baggrund af samtaler med borgeren samt status og udtalelser indhentet fra interne og eksterne samarbejdspartnere, herunder andre centre, læger, hospitaler, mv.

Med udgangspunkt i visitationen formuleres der formål for indsatsen overfor borgeren, og på baggrund heraf vælges de ydelsesområder, som borgeren skal visiteres til.

Som udgangspunkt udreder myndighedsafdelingen i forhold til ICF, undtagen i de tilfælde, hvor støtten kan leveres gruppebaseret.

Myndighedsafdelingen vurderer graden af borgerens aktuelle funktionsniveau på baggrund af en ICF-udredning, denne foretages så vidt muligt i samarbejde med borgeren.

En borger bliver vurderet og eventuelt visiteret til ydelser inden for hvert ydelsesområde. Hvis en borger har funktionsnedsættelse inden for flere ydelsesområder, modtager borgeren hjælp udmålt konkret på hver enkelt støttefunktion.

0
Ingen begrænsninger
1
Lettere begrænsninger
2
Moderate begrænsninger
Klarer sig uden nogen indsats Kan med let indsats som vejledning eller motivation selv klare opgaven Kan med moderat støtte og vejledning selv klare opgaven

Som det ses i skemaet ovenfor, beskrives 2 niveauer, hvor der er begrænsninger i funktionsevnen.

Støtten er som udgangspunkt rettet mod borgere med funktionsniveauerne 1 og 2 og hvor det vurderes at en tidligt forebyggende indsats kan forbedre modtagerens funktionsniveau eller forebygge at funktionsnedsættelsen eller de sociale problemer forværres.

Støtten kan leveres efter § 82 a, som gruppebaseret hjælp og støtte.

I videst muligt omfang vil den pædagogiske støtte foregå i de huse, hvor der også er aktivitets- og samværstilbud. Såfremt der er behov for at støtten leveres i borgerens eget hjem, vil dette være muligt efter en konkret individuel vurdering.

Borgeren meddeles i bevilling alene hvilke funktioner, der er givet bevilling til. Den bevilligede støtte tildeles som fast udmålt tid i intervaller af en halv time.

I forbindelse med visitering vurderer sagsbehandler den forventede varighed af indsatsen. Støtten ophører uden opfølgning når det planlagte gruppeforløb slutter.

Opfølgning:

Der aftales i hovedreglen ingen opfølgning.

Der kan rettes henvendelse til myndighedsafdelingen, hvis der ønskes råd og vejledning i forhold til alle sociale spørgsmål, og hvorfra der kan henvises til andre kommunale afdelinger.

I  henhold til § 6 i Lov om offentlighed i forvaltningen skal udfører overholde notatpligten. Dermed menes, at udfører skal notere alt relevant i forhold til den hjælp og støtte, der er bestilt af myndighedsafdelingen i Bornholms Regionskommune. Notatpligten gælder, der hvor det kan danne grundlag for en kommende afgørelse. Samtidig giver det bestiller og borger sikkerhed for, at den visiterede ydelse bliver givet i henhold til aftalen. Det er ligeledes en dokumentation, som borgeren efter ønske kan få aktindsigt i.

Center for Familie- og Voksenindsatser udarbejder kun § 141-handleplan når det er dokumenteret, at borgeren har behov for en indsats.

Inden opfølgningsmøder skal den pædagogiske støtteperson udarbejde en samarbejdsplan/faglig plan for den gældende § 141-handleplan. Borgeren skal i størst mulig omfang inddrages i udarbejdelsen af samarbejdsplan/faglig plan.

Samarbejdsplan/faglig plan samt opfølgningsmødet danner grundlag for afgørelsen om eventuel fortsat bevilling af ydelsen til borgeren og dermed en revideret § 141-handleplan.

Den aftale der indgås mellem myndighed og udfører, skal præciseres således, at udmålingen af støtte og dennes indhold, fremgår af § 141-handleplanen.

For borgere, der ikke ønsker en § 141-handleplan, udarbejdes der en Plan for pædagogisk støtte i myndighed og samarbejdsplan/faglig plan i udfører.

Transport skal forstås som at gå, cykle, køre i bus og køre i kommunebil.

Transport afledt af den visiterede pædagogiske støtte jf. ydelseskataloget er uden brugerbetaling.

Myndighed skal konkret vurdere om afstand mellem borgers bopæl og sted for ærinde nødvendiggør transport i bil, eller om ledsagelse kan ske via anden transport (gå, cykle, bus).

I hovedreglen kan anden transport ikke foregå.

Såfremt en borger har et kørselsbehov, som kan forenes med den pædagogiske støttemedarbejders kørsel i kommunebil, kan borger køre med på den givne planlagte strækning mod betaling. Det er den pædagogiske støttemedarbejders beslutning om dette kan lade sig gøre. Betaling er svarende til statens højeste kilometertakst.

Der er ingen klageadgang.

Hjælp til udvikling af færdigheder til borgere med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller sociale problemer og til borgere, der er i risiko for at udvikle funktionsnedsættelse eller sociale problemer.

Bestemmelsen giver kommunalbestyrelsen hjemmel til at tilbyde gruppebaseret hjælp, omsorg eller støtte samt gruppebaseret optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til borgere med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller sociale problemer og til borgere, der er i risiko for at udvikle funktionsnedsættelse eller sociale problemer.

Bestemmelsen omfatter tilbud i form af gruppebaseret socialpædagogisk bistand, som også kan etableres efter servicelovens § 85 om socialpædagogisk bistand, men hvor målgruppen er snævrere end efter § 82 a.

Endvidere omfatter bestemmelsen gruppebaserede tilbud, som i nogle tilfælde vil kunne erstatte den individuelle socialpædagogiske støtte, som også ydes efter servicelovens § 85 til den målgruppe, der er angivet i bestemmelsen. Det kan f.eks. være mestringskurser for borgere med psykiske vanskeligheder eller ADHD, eller gruppebaserede træningsforløb i sociale færdigheder.

Ydelsen kræver borgerens aktive deltagelse.

Tilbuddene kan gives til alle borgere med funktionsnedsættelse eller sociale problemer, men er målrettet borgere med let nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller lettere sociale problemer eller borgere, som er i risiko for at udvikle funktionsnedsættelser eller sociale problemer.

Det er en forudsætning, at kommunalbestyrelsen vurderer, at deltagelse i sådanne tilbud vil kunne forbedre det aktuelle funktionsniveau eller forebygge, at funktionsnedsættelsen eller de sociale problemer forværres.

Tilrettelægges individuelt eller i gruppe.

Ydelsen leveres primært hverdage mellem kl. 8.00 – 18.00. Hvor der sker visitation til ydelser uden for dette tidsrum, fremgår dette af visitationsoplægget.

Op til 2 timer om ugen.

Ingen brugerbetaling.

Ydelsen ophører uden opfølgning efter den bevilligede periode.

Der skal være opmærksomhed på hvorvidt den enkelte modtager kan profitere af tekniske hjælpemidler. Dette kan være tavler, smartphones, vækkeure med videre.