Kvalitetsstandard - Botilbud

Midlertidige botilbud (Serviceloven § 107). Længerevarende botilbud (Serviceloven § 108 og Almenboligloven § 105 med støtte efter Serviceloven). Godkendt af Social- og Sundhedsudvalget d. 4. marts 2024.

Bornholms Regionskommunes serviceniveau tager udgangspunkt i serviceloven og Bornholms Regionskommunes handicappolitik. Derudover bygger serviceniveauet for botilbudsområdet på en række bærende principper, samt konkrete faglige tilgange.

En kvalitetsstandard er kommunalbestyrelsens redskab til at skabe sammenhæng mellem det politisk fastsatte serviceniveau og de ydelser, borgerne modtager. Kvalitetsstandarderne er et fælles redskab for både myndighed og udførere. Sagsbehandlerne bruger kvalitetsstandarderne til at lave visitationer, der lever op til det politisk besluttede serviceniveau. Det vil sige, at kvalitetsstandarderne bliver brugt som led i den sagsbehandling, der fører frem til myndighedsafgørelsen, jævnfør lovgivningen på området. Afgørelsen vil dog altid blive lavet med udgangspunkt i gældende lovgivning og praksis, samt i en konkret og individuel vurdering.

Læsevejledning
Siden her starter med at beskrive de relevante paragraffer i almenboligloven og serviceloven, regionskommunens handicappolitik samt de bærende principper og den faglige tilgang, som psykiatri- og handicapområdet i Bornholms Regionskommune arbejder ud fra. Herefter beskriver det emner omhandlende visitation, samt en kort oversigt over de to former for botilbud man kan blive visiteret til. Til slut kommer de to kvalitetsstandarder hver for sig.

Brug søgefeltet herunder til hurtigt at finde det, du leder efter. 

Almenboligloven § 105: "Kommunalbestyrelsen drager omsorg for, at der i nødvendigt omfang tilvejebringes almene ældreboliger, der kan udlejes til ældre og personer med handicap, som har særligt behov for sådanne boliger.

Stk. 2. Regionerne eller kommunerne kan overlade til selvejende institutioner og almene boligorganisationer at være byg- og driftsherre af almene ældreboliger, der tilvejebringes med særligt henblik på at betjene personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Stk. 3. Boligerne kan tilvejebringes som almene ældreboliger efter denne lov eller som kommunalt finansierede boliger.

I boligen modtages støtte efter servicelovens §§ 83, praktisk hjælp, og 85, socialpædagogisk støtte."

 

Serviceloven § 107: "Kommunalbestyrelsen kan tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov for det.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold

1) til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har behov for omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner eller for pleje, eller som i en periode har behov for særlig behandlingsmæssig støtte, og
2) til personer med nedsat psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer, der har behov for pleje eller behandling, og som på grund af disse vanskeligheder ikke kan klare sig uden støtte.

Servicelovens § 107 dækker over den fysiske ramme, i form af botilbud. Den indsats, der udmøntes i et § 107 botilbud bevilges via servicelovens §§ 83, praktisk hjælp og 85, socialpædagogisk støtte.

 

Serviceloven § 108: "Kommunalbestyrelsen skal tilbyde ophold i boformer, der er egnet til længerevarende ophold, til personer, som på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner eller pleje, omsorg eller behandling, og som ikke kan få dækket disse behov på anden vis.

Stk. 2. Personer, som modtager tilbud efter stk. 1, og som ønsker at flytte til en anden kommune, har ret til et tilsvarende tilbud i en anden kommune. Det er en forudsætning, at den pågældende opfylder betingelserne for at blive optaget i både fraflytningskommunen og tilflytningskommunen.

Stk. 3. Retten til frit valg efter stk. 2 omfatter ret til, at ens ægtefælle, samlever eller registrerede partner fortsat kan indgå i husstanden. Hvis en person ønsker, at en ægtefælle, samlever eller registreret partner fortsat skal indgå i husstanden, skal det tilbud, der gives efter stk. 1, være egnet til to personer. Hvis den pågældende person med handicap eller sindslidelse, jf. stk. 2, dør, har den efterlevende person ret til at blive boende.

Stk. 4. Har en borger ophold i et tilbud efter stk. 1, kan kommunalbestyrelsen gøre en afgørelse om visitation til en særlig plads på psykiatrisk afdeling, jf. § 42 b, stk. 1, i lov om anvendelse af tvang i psykiatrien, betinget af, at borgeren samtykker i opsigelse af borgerens bolig i tilbuddet efter stk. 1.

Stk. 5. Social- og boligministeren fastsætter i en bekendtgørelse nærmere regler om betingelserne for at få tilbud om boform efter stk. 2, og i hvilket omfang bestemmelsen i stk. 2 skal finde anvendelse for personer, der optages i et bestemt botilbud uden samtykke efter § 129 a.

Stk. 6. Social- og boligministeren fastsætter i en bekendtgørelse nærmere regler om pligt for en region eller en eller flere kommuner til at modtage personer med bopæl på Færøerne og personer med bopæl i Grønland i boformer, der er omfattet af stk. 1.

Stk. 7. Social- og boligministeren fastsætter i en bekendtgørelse regler om særlige sikkerhedsforanstaltninger i boformer, der er omfattet af stk. 1, og om pligt for en region eller en eller flere kommuner til at modtage personer i de boformer, der er omfattet af stk. 1, når disse personer

1) efter retskendelse skal underkastes mentalundersøgelse,
2) i henhold til dom eller kendelse skal anbringes i en boform for personer med betydelig nedsat psykisk funktionsevne eller undergives tilsyn, herunder med mulighed for administrativ anbringelse, eller
3) som vilkår for tiltalefrafald eller prøveløsladelse skal anbringes i en boform for personer med betydelig nedsat psykisk funktionsevne eller undergives tilsyn, herunder med mulighed for administrativ anbringelse.

Servicelovens § 108 dækker over den fysiske ramme, i form af botilbud. Den indsats, der udmøntes i et § 108 botilbud bevilges via servicelovens §§ 83, praktisk hjælp og 85, socialpædagogisk støtte.

 

Bornholms Regionskommunes Handicappolitik bygger på en vision om at leve op til FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap. Formålet med handicappolitikken er at fremme, beskytte og sikre muligheden for, at alle personer med handicap trives og kan tage del i samfundslivet på Bornholm på lige fod med andre borgere. Bornholms Regionskommune arbejder ud fra følgende værdier:

  • Helhed og sammenhæng
    Helhed og sammenhæng i livet for den enkelte gennem en koordineret indsats.
  • Indflydelse og inddragelse
    Indflydelse på eget liv og inddragelse i alle beslutninger af betydning for den enkelte.
  • Lige muligheder
    Deltagelse i enhver del af det bornholmske samfundsliv.
  • Tilgængelighed
    Fysisk, psykisk og social tilgængelighed.
  • Respekt og værdighed
    Respekt for forskellighed og accept af mennesker med handicap som en naturlig del af det bornholmske samfund.

Psykiatri- og handicapområdet i Bornholms Regionskommune arbejder ud fra disse bærende principper:

  • Nærhed
    Bornholms Regionskommune tilbyder, så vidt muligt, tilbud i nærmiljøet og det tilstræbes, at beslutningerne træffes så tæt på borgeren som muligt.
  • Forebyggelse
    Bornholms Regionskommune arbejder opsøgende og forebyggende og altid med henblik på at inddrage borgeren, for derved at støtte op om mulighederne for selvbestemmelse og medindflydelse.
  • Helhedsorientering, sammenhæng og kontinuitet
    Indsatsen skal være præget af kontinuitet, og indsatsen skal tage højde for den enkelte borgers livsforløb.
  • Fleksibilitet
    Tilbuddene skal være fleksible, så de løbende kan tilpasses borgernes varierede behov.
  • Kompensationsprincippet
    Bornholms Regionskommunes indsats ydes på grundlag af kompensationsprincippet, hvor formålet med indsatsen er at afhjælpe eller begrænse konsekvenserne af borgerens handicap mest muligt.
  • LEON-princippet
    Bornholms Regionskommune arbejder ud fra LEON-Princippet, som står for ”Laveste-Effektive-Omkostnings-Niveau”. Udgangspunktet er, at borgerne får den støtte og hjælp som de lige præcis har behov for, hverken mere eller mindre.

Recovery-orienteret rehabilitering er en faglig tilgang, der har fokus på at styrke borgernes muligheder for at komme sig og/eller leve et så meningsfuldt og selvstændigt liv som muligt.

Målet med at arbejde recovery-orienteret rehabiliterende er at understøtte borgerens personlige recoveryproces, og det er centralt i samarbejdet, at den faglige medarbejder har fokus på, at borgeren bevarer kontrollen i eget liv. Når borgeren oplever sig mødt, set, hørt og hjulpet af medarbejderen, kan rehabiliteringsindsatsen defineres som recovery-orienteret rehabilitering.

Der er formuleret otte retningsgivende principper, der tilsammen beskriver en recovery-orienteret rehabiliterende tilgang. 

Principperne er tæt forbundne og beskriver tilsammen en praksis, hvor den enkeltes håb, ønsker og drømme er omdrejningspunktet for den støtte, borgeren tilbydes. 

De otte principper er:

  1. Tag udgangspunkt i borgernes håb, ønsker og drømme
  2. Fokusér på borgernes ressourcer
  3. Inddrag borgernes selvvalgte netværk og almene fællesskaber
  4. Mød borgerne med åbenhed, tillid og respekt
  5. Hjælp borgerne så tidligt som muligt
  6. Arbejd koordineret med borgernes samlede livssituation
  7. Følg op, så indsatsen altid er den rette
  8. Brug viden og metoder, der virker

Det er myndighedsafdelingen i Center for Familie- og Voksenindsatser, der vurderer og træffer afgørelse om midlertidige botilbud efter servicelovens § 107 samt længerevarende botilbud efter servicelovens § 108 og efter almenboligloven § 105 med støtte efter serviceloven. Afgørelsen bygger på en konkret og individuel vurdering.

Hvis borgeren vurderes til at være i målgruppe, får denne et tilbud om botilbud. I afgørelsen fremgår udmålingen af støtte og hjælp visiteret efter henholdsvis servicelovens §§ 83, praktisk hjælp og personlig pleje, og 85, socialpædagogisk støtte.

En sagsbehandler fra myndighedsafdelingen i Center for Familie- og Voksenindsatser laver sammen med borgeren og/eller pårørende en funktionsevneudredning. Formålet med funktionsevneudredningen er at beskrive borgerens funktionsevne. Sammen med oplysninger fra fx læge, samarbejdspartnere mm., lægger funktionsevneudredningen grundlaget for tildelingen af ydelser efter servicelovens bestemmelser.

Funktionsevneudredningen munder ud i en funktionsevnevurdering, som foretages af myndighedsafdelingen og anvendes i den videre sagsbehandling.

Funktionsevnevurderingen og diverse relevante oplysninger fra læge, samarbejdspartnere mm. bruges også til at udvikle målrettede løsninger i et samarbejde mellem borger og sagsbehandler.

Funktionsevnevurderinger tager udgangspunkt i Voksenudredningsmetoden (VUM), hvor der beskrives 4 niveauer for begrænsninger i funktionsevne. I botilbud laves der en udvidet VUM udredning, kaldet VUM+, som indeholder 6 niveauer i stedet for 4.

Baseret på funktionsevnevurderingen og en konkret og individuel vurdering af støttebehov, tilbydes borgeren støtte. Støtten i botilbud inddeles i 6 forskellige pakker, som beskriver den konkrete tid (kaldet ansigt-til-ansigt / ATA-tid), som borgeren vurderes at have behov for:

 
Pakke 1
7-9 timer
pr. uge		 Pakke 2
10-15 timer
pr. uge		 Pakke 3
16-20 timer
pr. uge		 Pakke 4
21-26 timer
pr. uge		 Pakke 5
27-41 timer
pr. uge		 Pakke 6
42-65 timer
pr. uge

Pakken udgør en ressourcemæssig ramme, hvorfor der vil være forskel på, hvor meget tid den enkelte borger har brug for af pakken. Den konkrete og individuelle vurdering kan vise støttebehov, som ligger udenfor pakkerne. Disse vil blive medtaget i den endelige vurdering og visitation.

De enkelte sagsbehandlingsfrister er fastsat af Bornholms Regionskommune med hjemmel i Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område § 3. Behandling af spørgsmål om hjælp skal ske så hurtigt som muligt. Sagsbehandlingstiden starter ved modtagelse af borgers ansøgning.

Der kan være særlige situationer, hvor sagsbehandlingsfristen ikke kan overholdes. Det kan fx være i forbindelse med indhentning af lægepapirer, udredninger eller lignende. Hvis en sagsbehandlingsfrist ikke kan overholdes, vil borgeren få skriftlig besked samt oplysning om, hvornår der kan forventes en afgørelse.

Det personale, der skal yde støtten til borgeren, skal notere alt relevant i forhold til den hjælp og støtte, der er bestilt af myndighedsafdelingen i Center for Familie- og Voksenindsatser. I tilfælde hvor det kan danne grundlag for en kommende afgørelse har personalet notatpligt jævnfør § 13 i Lov om offentlighed i forvaltningen. Hensigten med dokumentations- og notatpligt er også at give myndighed og borger sikkerhed for, at den visiterede ydelse bliver givet i henhold til aftalen.

Borgeren kan få aktindsigt i sin sag.

Når man som borger modtager en skriftlig afgørelse fra Center for Familie- og Voksenindsatser, er der vedlagt en klagevejledning. Hvis en borger er utilfreds med afgørelsen har vedkommende mulighed for at klage. Dette skal ske senest 4 uger efter modtagelse af afgørelsen. Når myndighedsafdelingen har modtaget borgers klage, vil afgørelsen blive vurderet indenfor 4 uger.

Når sagen er genvurderet, får borger besked om, hvorvidt Center for Familie- og Voksenindsatser fastholder sin afgørelse, giver borgeren medhold eller giver borgeren delvist medhold. Hvis afgørelsen fastholdes sender myndighedsafdelingen klagen og sagens akter til Ankestyrelsen.

Borgeren kan klage skriftligt eller mundtligt til Center for Familie- og Voksenindsatser. Hvis klagen er skriftlig, sendes den til: 

Bornholms Regionskommune
Att. Myndighedsafdelingen i Center for Familie- og Voksenindsatser
Ullasvej 23
3700 Rønne

eller

via Digital Post. Du finder link til Digital Post her på siden. 

Kvalitetsstandarder for botilbud

Følgende er Bornholms Regionskommunes beskrivelse af kvalitetsstandarder for midlertidige botilbud efter servicelovens § 107 samt længerevarende botilbud efter servicelovens § 108 og efter almenboliglovens § 105 med støtte efter serviceloven (SEL).

Kvalitetsstandarderne for botilbud omhandler Bornholms Regionskommunes tilbud til borgere over 18 år, der på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller sociale problemer, har brug for et botilbud.

Bornholms Regionskommune har to kvalitetsstandarder for botilbud:

Kvalitetsstandard for midlertidige botilbud (§ 107):
Midlertidige botilbud er tilbud til borgere, der i en periode har behov for hjælp og støtte til almindelige daglige funktioner eller pleje, omsorg eller behandling. Samtidig har borgerne også behov for udredning, udvikling eller stabilisering af funktionsniveauet

Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud efter SEL § 108 og efter ABL § 105 med støtte efter SEL:
Regionskommunen tilbyder et længerevarende botilbud til borgere, der har behov for hjælp eller støtte til almindelige daglige funktioner eller pleje, omsorg eller behandling og som ikke kan få dækket disse behov på anden måde.
Ved bevilling af bolig efter servicelovens § 108 modtager borgeren et boligdokument.
Ved bevilling af bolig efter almenboliglovens § 105 modtager borgeren en lejekontrakt.

I kvalitetsstandarderne for botilbud findes overordnede informationer om, hvad der skal til for at man er berettiget til et botilbud. I kvalitetsstandarderne er der også oplysninger om Bornholms Regionskommunes serviceniveau på området, det vil sige den hjælp og støtte, man som borger kan forvente at modtage i et botilbud.

Som borger i Bornholms Regionskommune kan man få tilbudt en plads i et af regionkommunens egne tilbud eller i private, regionale eller andre kommuners botilbud.

Midlertidige botilbud

Brug søgefeltet herunder til hurtigt at finde det, du leder efter. 

Bornholms regionskommune tilbyder midlertidigt botilbud til borgere over 18 år, der har en betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller sociale problemer, som i en periode har behov for en særlig indsats i et botilbud.

Målgruppen for midlertidige botilbud adskiller sig fra målgruppen til længerevarende botilbud ved, at borgernes behov for botilbud ikke nødvendigvis er varige.

Tilbuddet omfatter f.eks. borgere, der (i en periode):

  • har brug for omfattende pleje og omsorg
  • på grund af psykisk lidelse / sygdom har behov for et udviklingsforløb
  • har brug for særlig socialpædagogisk støtte
  • på grund af betydelig, nyerhvervet funktionsnedsættelse har brug for et udrednings- og genoptræningsforløb
  • har brug for et afklaringsforløb for at finde ud af, hvilket tilbud, der vil være det rette og hvor særlig udredning er nødvendig
  • har brug for at få funktionsniveauet stabiliseret, således at der herefter kan vurderes, hvilket tilbud, der er det rette
  • med et kortvarigt ophold forventes at kunne rehabiliteres i et sådant omfang, at borgeren efterfølgende ikke har behov for botilbud.

Formålet er at hjælpe og støtte borgeren i at udvikle og vedligeholde sit funktionsniveau eller kompensere for funktionsnedsættelser, med henblik på at borgeren bliver bedre i stand til at leve et almindeligt hverdagsliv på egne betingelser.

Formålet er samtidig, at borgeren tilbydes hjælp med henblik på udredning, udvikling eller stabilisering af borgerens funktionsniveau.

Tilbud om ophold i midlertidigt botilbud er beregnet til at afhjælpe problemer, der ikke kan løses ved ophold i egen bolig med anden støtte efter serviceloven.

Tilbuddet er midlertidigt.

Det afgørende for tilbuddets varighed er eksempelvis om formålet med tilbuddet er opfyldt, og borgeren fx kan klare sig uden den form for støtte og hjælp, der ydes i det midlertidige botilbud, fx via støtte i egen bolig, eller at udredningen viser, at borgeren har et varigt behov for et tilbud med tilknyttet støtte m.v., og dermed kan visiteres til et sådant. Det er samtidig afgørende for opholdets varighed, om borgeren profiterer af tilbuddet, samt at borgeren ønsker at samarbejde omkring indsatsen.

Serviceloven definerer ikke en tidsramme for ophold i midlertidigt botilbud. Så længe afklaring pågår, er man berettiget til tilbuddet.

I det midlertidige botilbud arbejdes der på at afklare borgerens funktionsniveau, ressourcer og behov, med henblik på at tilbyde den rette (fremtidige) boform.

Det konkrete indhold i tilbuddet vil være forskelligt, da det afhænger af den enkelte borgers udfordringer og funktionsnedsættelser.

Ydelserne kan eksempelvis være:

  • støtte til daglige opgaver i hjemmet
  • støtte til administration
  • støtte til etablering i bolig
  • støtte til kontakt til offentlige og private instanser
  • støtte til transport
  • støtte til beskæftigelse
  • støtte til uddannelse
  • støtte til sociale relationer
  • støtte til varetagelse af forældrerollen
  • støtte til behandling
  • støtte til sund levevis
  • støtte til personlig hygiejne
  • støtte til seksualitet
  • støtte til psykisk trivsel

Indsatsen i et midlertidigt botilbud indeholder forskellige socialpædagogiske indsatser og andre støttende tiltag, herunder praktisk hjælp, der tilrettelægges ud fra en konkret og individuel vurdering.

Botilbud jf. § 107 kan ikke bevilliges som et varigt tilbud, men kun som et midlertidigt.

Første opfølgning sker efter 3 måneder fra indflytning og derefter hver 6. måned.

Vedrørende handleplan:
Når en borger har ophold i et midlertidigt botilbud, skal Bornholms Regionskommune tilbyde at udarbejde en handleplan, hvilket fremgår af serviceloven § 141.

Handleplanen skal udarbejdes ud fra borgerens forudsætninger, og så vidt muligt i samarbejde med borgeren. Handleplanen skal angive:

  • Formålet med indsatsen
  • Hvilken indsats, der er nødvendig for at opnå formålet
  • Den forventede varighed af indsatsen
  • Andre særlige forhold vedrørende boform, dagaktivitet, beskæftigelse, personlig hjælp, behandling, hjælpemidler mv.

For borgere i Bornholms Regionskommune kan der bevilges midlertidige ophold i et af regionskommunens egne botilbud, eller i tilbud i andre kommuner, regioner eller private tilbud.

Der er ikke frit valg på midlertidige botilbud. Sagsbehandleren vælger hvilket midlertidigt botilbud, der bliver tilbudt, dog i størst muligt omfang i samarbejde med borgeren.

Nærhed er et bærende princip på psykiatri- og handicapområdet i Bornholms Regionskommune. Derfor tilbyder vi som hovedregel botilbud i nærmiljøet Bornholm, hvis disse opfylder borgerens behov.

Botilbuddet skal være godkendt af Socialtilsynet og være på Tilbudsportalen.

Botilbuddet tilrettelægger indsatsen på baggrund af relevante socialpædagogiske og/eller sundhedsmæssige forståelser og hensyn.

Støtten kan gives på forskellige måder, fx:

  • personlig kontakt
  • individuelt, i grupper eller som en kombination af begge

Kontakten kan suppleres med kontakt via telefon, SMS og mail eller andre (velfærds)teknologier.

I et botilbud efter servicelovens § 107 kan borgeren opkræves egenbetaling for disse udgifter:

  • Boligudgifter, herunder el og varme mv.
  • Udgifter til kost og andre ydelser, herunder vask, hvis det er en integreret del af opholdet.

Hvis kosten ikke er en integreret del af opholdet, skal borgeren selv afholde udgiften til denne. Ligesom borger skal afholde udgifter, som ikke er omfattet af regionkommunens afgørelse om indsatser, f.eks. udgifter til frisør, egenbetalingen af medicin, beklædning mv.

Hvis borgeren bevarer egen bolig under et midlertidigt ophold, betaler borgeren som udgangspunkt ikke for botilbuddet. Der betales dog for andre ydelser f.eks. kost.

Betalingen fastsættes således, at borgeren fortsat har økonomisk mulighed for at opretholde sine hidtidige forpligtelser samt har et rimeligt rådighedsbeløb.

Længerevarende botilbud

Brug søgefeltet herunder til hurtigt at finde det, du leder efter. 

Længerevarende botilbud kan bevilliges efter servicelovens § 108 eller almenboliglovens § 105 med tilhørende praktisk hjælp og/eller socialpædagogisk støtte efter servicelovens §§ 83 og 85.

Der visiteres efter samme målgruppekriterier.

Ved bevilling af bolig efter servicelovens § 108 modtager borgeren et boligdokument.

Ved bevilling af bolig efter almenboliglovens § 105 modtager borgeren en lejekontrakt.

Målgruppen er borgere over 18 år med en betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Tilbuddet er for borgere, der i en længerevarende periode har behov for så omfattende støtte til almindelige daglige funktioner, pleje, omsorg og/eller behandling, at dette ikke kan blive dækket på anden måde.

Det er en forudsætning, at borgeren ikke er i stand til at klare sig i egen bolig med støtte, og at borgerens behov for støtte kan opstå på forskellige tidspunkter af døgnet.

Formålet med tilbud om ophold i længerevarende botilbud er at sikre, at borgere med betydelige og varige fysiske og/eller psykiske funktionsnedsættelser med behov for omfattende hjælp, får hjælp til almindelige, daglige funktioner og/eller pleje, omsorg og behandling.

Formålet er også at skabe rammer, der kompenserer for de fysiske og/eller psykiske funktionsnedsættelser, for på den måde at skabe livs- og udviklingsmuligheder ud fra borgerens præmisser.

Ydelsen er længerevarende og boligen betragtes som borgerens hjem. Der er som udgangspunkt ingen tidsbegrænsning på opholdet.

Når der er truffet en afgørelse om, at der er grundlag for at tilbyde et længerevarende botilbud, vurderer sagsbehandler hvilket botilbud, der passer bedst til borgeren.

Sagsbehandler laver sammen med borger og/eller pårørende en funktionsevnevurdering. På baggrund af denne bliver der opsat specifikke mål for indsatsen.

Indhold og omfang af tilbuddet skal understøtte borgerens mulighed for at bruge, udvikle og vedligeholde sine potentialer, kompetencer og funktionsniveau bedst muligt.

Indsatsen i længerevarende botilbud indeholder forskellige socialpædagogiske indsatser, og andre støttende tiltag, herunder praktisk hjælp, der tilrettelægges ud fra en konkret og individuel vurdering.

Det konkrete indhold i tilbuddet vil være forskelligt, da det afhænger af den enkeltes borgers behov.

Ydelserne kan være:

  • støtte til daglige opgaver i hjemmet
  • støtte til administration
  • støtte til etablering i bolig
  • støtte til kontakt til offentlige og private instanser
  • støtte til transport
  • støtte til beskæftigelse
  • støtte til uddannelse
  • støtte til sociale relationer
  • støtte til varetagelse af forældrerollen
  • støtte til behandling
  • støtte til sund levevis
  • støtte til personlig hygiejne
  • støtte til seksualitet
  • støtte til psykisk trivsel

Ferie:
Borgeren har mulighed for at få personaleledsagelse til en årlig ferie i op til 5 hverdage i et sommerhus, feriecenter eller lignende i Danmark.

Ferierne arrangeres af botilbuddet efter samråd med borger og de andre beboere.

Botilbuddet forholder sig til at tidspunkt og antallet af deltagere på ferien fagligt hænger sammen. Borgeren skal selv betale for egne ferieomkostninger (billet, transport, ophold, forplejning mm.).

Alle personalerelaterede udgifter i forbindelse med ferien bliver betalt af botilbuddet, herunder personalets andel af feriehuset.

Herudover kan borgeren tilkøbe ledsagelse til ferie, hvis botilbuddet kan sikre, at ferien kan gennemføres medarbejdermæssigt forsvarligt.

Ved tilkøb af ferie udover de 5 dage er det borgeren, der afholder alle udgifter til ferie og ledsagelse.

Første opfølgning sker inden for de første 3 måneder efter indflytning på botilbud, og kan være telefonisk eller ved personligt møde. Herefter sker opfølgningen løbende efter behov, dog minimum én gang hvert andet år ved personligt møde.

Vedrørende handleplan:
Når en borger har ophold i et længerevarende botilbud, skal Bornholms Regionskommune tilbyde at udarbejde en handleplan, hvilket fremgår af servicelovens § 141.

Handleplanen skal udarbejdes ud fra borgerens forudsætninger, og så vidt muligt i samarbejde med borgeren.

Handleplanen skal angive:

  • Formålet med indsatsen
  • Hvilken indsats, der er nødvendig for at opnå formålet
  • Den forventede varighed af indsatsen
  • Andre særlige forhold vedrørende boform, dagaktivitet, beskæftigelse, personlig hjælp, behandling, hjælpemidler mv.

Bornholms Regionskommune har flere længerevarende botilbud efter almenboliglovens § 105 med støtte efter serviceloven. Borgeren vil som udgangspunkt blive visiteret til et botilbud i nærmiljøet Bornholm.

Borgeren har ret til frit valg af længerevarende botilbud, hvis følgende forudsætninger er opfyldt:

  • Det ønskede tilbud skal være egnet til at tilgodese borgerens behov
  • Det ønskede tilbud skal være godkendt af Socialtilsynet samt være at finde på Tilbudsportalen
  • Det ønskede tilbud må ikke være væsentligt dyrere end det tilbud, som Bornholms Regionskommune vurderer kan tilgodese borgerens behov

Bornholms Regionskommune skal godkende og visitere til det ønskede tilbud.
Hvis borgeren ønsker at flytte til en anden kommune, skal borgeren opfylde betingelserne for længerevarende botilbud i både Bornholms Regionskommune og i tilflytningskommunen.

Botilbuddet tilrettelægger indsatsen på baggrund af relevante socialpædagogiske og/eller sundhedsmæssige forståelser og hensyn.

Støtten kan gives på forskellige måder, fx:

  • personlig kontakt
  • individuelt, i grupper eller som en kombination af begge

Kontakten kan suppleres med kontakt via telefon, SMS og mail eller andre (velfærds)teknologier.

Der vil typisk være døgndækning på et længerevarende botilbud.

Beboere i længerevarende botilbud efter almenboligloven § 105 er almindelige lejere. Beboeren får derfor en lejekontrakt, og betaler husleje.

Reglerne er fastsat i almenboligloven og lov om leje af almene boliger.

Borger betaler indskud ved indflytning.

Udgifter, som ikke er omfattet af regionkommunens afgørelse om indsatser, skal borgeren selv betale. Dette gælder f.eks. udgifter til kost, møblering af bolig, frisør, egenbetalingen af medicin, beklædning, ansvars- eller indboforsikring mv.

Borger kan søge om beboerindskudslån og boligstøtte efter bestemmelserne i lov om individuel boligstøtte.

I et botilbud efter servicelovens § 108 har borgeren udgifter efter gældende regler til:

  • Boligbetaling inkl. el og varme, på grundlag af boligens omkostninger og af beboerens indtægt

Udgifter derudover, som ikke er omfattet af regionkommunens afgørelse om indsatser, afholder borger selv dvs. udgifter til kost, frisør, egenbetalingen af medicin, beklædning mv.

Der betales ikke indskud i boligen og borger har ingen lejekontrakt, men et boligdokument.

Senest opdateret 29-12-2025