INVITATION

Oplæg om inklusion af mennesker med usynlige handicap i fritidstilbud

Publiceret 01-07-2026

Bornholms Regionskommune inviterer alle øens fritidsaktører til et fagligt oplæg om inklusion af mennesker med usynlige handicap i almene fritidstilbud.

88% af instruktører og undervisere i almene fritidsforeninger enten ved eller formoder, at de har deltagere med usynlige handicap på deres hold. Det stiller krav til hverdagen i foreningerne – og derfor sætter vi fokus på konkrete greb, der kan gøre en reel forskel.

Oplæg med fokus på praksis

Dennis Andersen fra indsatsen ’Sammen om fritid’ giver et praksisnært oplæg med simple, anvendelige metoder, som instruktører kan bruge direkte i deres daglige arbejde.

Der vil blandt andet være fokus på:

  • Hverdagsjusteringer, der gør det lettere for alle at deltage
  • Håndtering af kritiske situationer, fx udadreagerende adfærd, affektreaktioner eller forstyrrende deltagelse
  • Samarbejde med forældre, når kommunikationen er udfordret

Der bliver god tid til refleksion, dialog og spørgsmål undervejs.

Oplæg om tilskudsmuligheder

Videncenter om Handicap orienterer i oplægget desuden om tilskudsmuligheder for foreninger, der ønsker at styrke deres arbejde med inklusion af mennesker med usynlige handicap.

Tid og sted

Onsdag den 26. august 2026
Kl. 16.30–18.00 

Snorrebakken 66, 3700 Rønne
Mødelokale 1

Tilmelding

Der serveres kaffe, og derfor er tilmelding nødvendig.

Send en mail til kf@brk.dk senest mandag den 17. august 2026

Tid og sted

Onsdag den 26. august 2026 
Kl. 16.30–18.00 

Snorrebakken 66, 3700 Rønne
Mødelokale 1

Tilmelding

Der serveres kaffe, og derfor er tilmelding nødvendig.

Send en mail til kf@brk.dk senest mandag den 17. august 2026