Hverdagen i Kridthuset er nøje struktureret og bliver planlagt ud fra dine behov og ønsker. Du får støtte til at skabe overblik og til at deltage i dagens aktiviteter i et tempo, der passer dig.
Når du har fri, kan du deltage i mange udendørsaktiviteter som gåture, cykelture i nærområdet eller ture til skoven og stranden. Fritiden kan også indeholde hygge i huset, afslapning eller aktiviteter, du kender godt og er tryg ved.
Kridthuset har også et dagtilbud, som primært er for husets egne beboere. Hverdagen her bygger på forudsigelighed og genkendelighed, så du kan føle dig tryg. Vi arbejder med boardmaker/visuelle dagsprogrammer og konkrete hjælpemidler, så du altid har et klart overblik over dagens aktiviteter.
Typiske aktiviteter i dagtilbuddet kan være: massage, boblebad/fodbad, sanserum, daglige gåture, cykelture, svømning og ridning. Du deltager i det omfang, der passer dig, og med støtte fra personalet.