10 tegn på demens. Du kan læse om dem her
Her kan du læse mere om kommunens tilbud til mennesker med demens og deres pårørende.

10 tegn på demens. Du kan læse om dem her
Her kan du læse mere om kommunens tilbud til mennesker med demens og deres pårørende.

Hvad sker der hos lægen?
Kommunens Demensteam tilbyder besøg i hjemmet til alle hjemmeboende, der for nyligt har fået stillet en demensdiagnose, og som ønsker besøg.
Formålet med besøget er at rådgive i forhold til at håndtere de udfordringer, demenssygdommen kan give, at informere om kommunens tilbud – herunder oplysning om og rådgivning i forhold til, hvilke fuldmagter det kan være hensigtsmæssigt at få på plads.
Efter første besøg tilbydes I løbende rådgivning og vejledning af kommunens Demensteam. I vælger selv, om I vil have besøg hjemme hos jer selv, eller om I ønsker at ringe sammen med rådgiveren.
I får en fast rådgiver.
Åben telefonrådgivning
Samvær
Der kan med tiden blive behov for at finde nye måder at være sammen på for at finde glæde og skabe stjernestunder.
Gode oplevelser sammen giver positive følelser, glæde, tilfredshed, lykke, tryghed, oplevelse af venskab og kærlighed.
Det at tale sammen kan blive en udfordring, men der er mange andre muligheder for samvær – hvor vi kan være mere lige. Det kan for eksempel være, at I går i haven sammen, lytter til musik, danser og genoplever gode minder. Det kan eksempelvis være ved at køre en tur ud i det blå, eventuelt gense betydningsfulde steder, gå en tur – gerne hvor sanserne bliver stimuleret fx i skoven, ved stranden, i en have med duftende krydderurter eller blomster.
Alzheimerforeningen har udarbejdet 7 gode råd til, hvordan du hjælper et menneske med demens. Du kan læse om de 7 råd samt se små videoklip ved at klikke her.
Kommunikation
Kommunikationen mellem mennesker foregår både med ord og med kropssprog, toneleje og mimik. Kommunikationen hos mennesker med demens påvirkes af demenssygdommen og svækker både hukommelsen, talen og forståelsen af sproget. Det vil være meget forskelligt, hvordan sygdommen rammer den enkelte.
Nogle gode råd om kommunikation:
Du kan læse mere i hæftet Når kommunikationen svigter ved at klikke her.
Demensvenlige omgivelser
Demensvenlig indretning af boligen kan være med til at skabe bedre overblik, ro og støtte, så personen med demens bliver støttet til at være både fysisk og mentalt aktiv og derved bevarer så mange funktioner som muligt.
På Nationalt Videnscenter for Demens' hjemmeside kan du blandt andet læse om:
Du kan læse mere om demensvenlige omgivelser på National Videnscenter for Demens' hjemmeside ved at klikke her.
Små hverdagsteknologier
Små hverdagsteknologier kan kompensere for nogle af de færdigheder, der gradvist forringes ved en demenssygdom. De kan øge trygheden og sikkerheden og samtidig støtte personen med demens i at kunne klare sig bedst og længst muligt både i og udenfor hjemmet. Det kan fx være tingfinder, der sættes på nøgler eller ting der nemt bliver væk, et talende ur, der fortæller, hvad klokken er og pilleæsker med alarmer, som kan gøre det nemmere at huske at tage sin medicin.
GPS-trackere kan øge sikkerheden både i og udenfor hjemmet og give frihed til at personen med demens kan bevæge sig rundt samt skabe tryghed for både personen med demens og pårørende.
Du kan læse mere om små hverdagsteknologier på Nationalt Videnscenter for Demens' hjemmeside ved at klikke her.
Hvornår er det tid?
Der er ikke et entydigt svar på det. Det er meget individuelt, men det kan typisk afhænge af:
Da det ofte er en svær beslutning af træffe, har du mulighed for samtale med bl.a. din faste kontakt fra kommunens Demensteam.
Hvad skal du gøre ved behov for plejebolig?
Hvis I ønsker at søge om plejebolig, skal I kontakte Myndighed i Center for Sundhed og Omsorg på telefon 56 92 60 50.
Hvilket plejecenter?
Der kan være mange individuelle hensyn at tage, når der skal vælges plejebolig. Nogle gange kan det være tilknytningen til et bestemt område og de nære sociale relationer, der vægter højst, mens udviklingen i demenssygdommen i nogle tilfælde kan betyde, at der er behov for et mere specialiseret tilbud.
Læs mere om de 7 plejecentre på Bornholm ved at klikke her.
Læs mere i hæftet Livet med demens i plejebolig ved at klikke her.
Fuldmagter
Demenssygdommen svækker de kognitive evner, hvilket blandt andet betyder, at det efterhånden bliver svært for personen med demens at overskue konsekvenserne af egne handlinger. Derfor kan det være en god idé, hvis I bliver enige om, hvem der skal have fuldmagt til at hjælpe personen med demens med at varetage dennes interesser.
Det anbefales at få fuldmagter på plads tidligt i demensforløbet.
Der er forskellige former for fuldmagt, som uddybes nedenfor.
Bankfuldmagt: Den omfatter fuldmagt til dine konti i banken og træder i kraft med det samme. Når I opretter fuldmagten i banken, skal I være opmærksomme på, at det skal fremgå af fuldmagten, at den også gælder, hvis man får en demenssygdom og derved mister sin retlige handleevne. Dette gøres for at sikre, at den også gælder den dag, hvor det bliver svært for personen med demens at overskue økonomien.
Fremtidsfuldmagt: Med en fremtidsfuldmagt kan du bestemme, hvem der skal hjælpe dig med dine personlige og økonomiske forhold den dag, hvor du grundet demenssygdom ikke længere er i stand til det selv.
Du kan læse mere om fremtidsfuldmagt på Borger.dk ved at klikke her.
Digital fuldmagt: Her kan du give fuldmagt til, at en pårørende kan handle på dine vegne i en række selvbetjeningsordninger i forhold til det offentlige. For eksempel er det muligt at se din sundhedsjournal og dine laboratoriesvar på sundhed.dk.
Du kan læse mere om digital fuldmagt på Borger.dk ved at klikke her.
Du kan læse mere om lovgivning på demensområdet på Nationalt Videnscenter for Demens' hjemmeside ved at klikke her.
Der er også mulighed for rådgivning om fuldmagter ved at kontakte:
Alzheimerforeningens Demenslinien på telefon 58 50 58 50
Ældre Sagens rådgivning på telefon 70 89 00 81
Livshistorie
Når du ikke længere kan kommunikere, huske eller klare hverdagen selv og får brug for hjælp, er det vigtigt, at de personer, som er omkring dig, får kendskab til din livshistorie og de vaner og værdier, som betyder mest for dig.
Vi har vedhæftet to livshistorieskemaer, et kort og et lidt længere, så du har mulighed for at notere det, som du synes, at andre mennesker skal vide om dig.
Her har du mulighed for at udfylde Min livshistorie skema.
I hæftet "Der er noget du skal vide om mig..." har du mulighed for at uddybe din livshistorie med ønsker for fremtiden.
Plejetestamente
I et plejetestamente kan du skrive dine fremtidige ønsker til fx påklædning, dine madvaner, interesser og din personlige hygiejne. Da dine vaner og rutiner i dit hverdagsliv er vigtige, er det et godt sted at tage udgangspunkt, når du skal lave et plejetestamente. Oplysningerne vil give plejepersonalet vigtig viden om dig og dine værdier.
Plejetestamentet er kun vejledende for plejepersonalet og kan ikke anvendes til fx at sætte krav om, hvor man vil bo. Men kommunen skal så vidt muligt forsøge at tilgodese ønskerne fremsat i plejetestamentet.
Der er ikke krav til, hvordan et plejetestamente skal se ud, men du vil kunne finde inspiration på internettet, fx på Alzheimerforeningens hjemmeside.
Ønsker du livsforlængende behandling?
Du har mulighed for på forhånd at beslutte, at du ikke ønsker livsforlængende behandling og genoplivning, hvis du en dag skulle være ude af stand til at give udtryk for dine ønsker. Det kræver, at du opretter et behandlingstestamente.
Du kan læse mere i en pjece fra Sundhedsdatastyrelsen ved at klikke her.
Har du spørgsmål om demens, er du velkommen til at kontakte
Demenskoordinator
Sussie Nøhr
56 92 60 55
Sussie.Noehr@brk.dk
Læs kommunens strategi og handleplan for demensindsatsen på Bornholm gældende for 2024-2026
Få råd og hjælp på Alzheimerforeningen på telefon
58 50 58 50