Bornholm byder på nogle af Danmarks mest varierede og unikke bademuligheder – fra brede sandstrande til små klippebugter og moderne havnebade. Her finder du overblik over strande, faciliteter, sikkerhed og badevandskvalitet.
Med 120 kilometer kystlinje har Bornholm et væld af steder, hvor du kan nyde vandet – uanset om du foretrækker blødt sand, klipper eller havnebade med ekstra faciliteter.
Kommunen arbejder løbende for at sikre gode badeforhold, herunder rene strande, livreddere på udvalgte strande og let adgang for alle.
I menuen herunder kan du dykke ned i information om badeområder, sikkerhed ved vandet, tanghåndtering, badevandskvalitet og de bornholmske badevandsprofiler.
Langs Bornholms 120 km lange kyststrækning findes utallige bademuligheder både fra sandstrand og direkte fra klippekysten.
Fra Hasle på vestkysten til Balka på østkysten er der fine sandstrande næsten hele vejen på den 50 km. lange strækning. Især på øst- og nordkysten er der mange steder, hvor det er fint at bade direkte fra klipperne, hvilket kan være en meget speciel og spændende oplevelse. Langs nordkysten findes desuden flere små sandstrande, omkranset af klipper.
Der er masser af strande til alle og du kan let finde ”bountystrande”, hvor man kan være næsten alene, selv i højsæsonen.
De senere år er der etableret forskellige nye muligheder for at bade. Ved Nørrekås i Rønne har der dannet sig en lille bystrand. I Hasle er der kunstigt anlagte strande, ligesom der i Hasle Havn er lavet et meget imponerende havnebad med sauna. Lige ved indsejlingen til Svaneke Havn er der lavet et havnebad med udspringstårn. Øst for muren i Gudhjem havns østre hjørne kan man bade direkte fra klipperne ved Pengekisten. Ved Nørrekås, på Melsted strand, på Sandvig strand og ved Lille Sandkås er der etableret badebroer. For at lette adgangen til stranden for dårligt gående, er der udlagt træramper fra p-pladserne på Fyrvej og Skrokkegårdsvej gennem klitterne ud til stranden.
Kommunen fjerner tang fra de mest besøgte strande.
Bølger, strøm- og vindforhold kan drille så det ikke altid kan lade sig gøre. Tang der ligger ude i vandet er svært at fjerne. Efter et stormvejr kan der pludselig være skyllet meget store mængder tang ind på stranden og det kan tage noget tid at få det samlet sammen, "dryppet af" og fjernet.
På disse strande fjerner kommunen tang:
På Balka Strand og på Sandvig strand er der opsat livreddertårne, som er bemandet med to uddannede livreddere.
Tårnene sættes op midt i juni og tages ned igen midt i august.
Kontakt livredderen, hvis der er en på stranden.
Find ud af, hvor du sidst har set barnet. I vandet? Eller på land?
I den situation skal du altid antage, at barnet er i livsfare og måske ved at drukne. Ring til alarmcentralen (1-1-2) med det samme og igangsæt en eftersøgning i vandet. Det er en god idé at eftersøge med strømmen.
Start i første omgang en eftersøgning uden at slå alarm til alarmcentralen. Børn bliver ofte fundet i nærheden af iskiosker eller andre steder, der vækker særlig interesse i børnehøjde.
Giv et grundigt signalement af barnet og få andre til at lede efter ham/hende. Udveksl mobiltelefonnumre.
Lad altid en person blive på det sted, hvor barnet sidst er set. Start eftersøgningen der, hvor barnet sidst er set, og husk at børn tit vil gå med solen i ryggen.
Når børn drukner, sker det som regel hurtigt, pludseligt og i stilhed. Børn hverken råber eller plasker, når de kommer i vanskeligheder. De forsvinder bare. Derfor er det afgørende at holde øje med både små og større badende børn.
Fortæl dine børn, at vi skal passe lige så godt på hinanden ved vandet som i trafikken. Skab trygge og overskuelige rammer for børnene og hold øje med dem.
Det er dit ansvar som forælder aldrig at slippe børn af syne. Du må på intet tidspunkt efterlade børn alene ved vandet. Heller ikke for bare at gå på toilettet eller hente noget i bilen. Tag dem med.
Læs meget mere om bade- og vandsikkerhed på RespektForVand.dk
Prøveresultaterne bedømmes efter reglerne i badevandsbekendtgørelsen. Vandkvaliteten på de ca. 35 km bornholmske badestrande har generelt altid været god på grund af den hurtige vandudskiftning langs de åbne kyster. Kvaliteten er blevet endnu bedre efter de bornholmske kommuners forbedringer af spildevandsrensningen, der tog fart i 1980-erne og som stadig fortsætter.
Læs mere om badevandskvalitet hos Miljøstyrelsen
Det seneste EU-direktiv om badevand foreskriver, at der for alle badestrande skal foreligge en beskrivelse af stranden, badevandskvaliteten og de trusler, der kan være mod badevandskvaliteten, en såkaldt badevandsprofil. Direktivet er implementeret i dansk lovgivning med Badevandsbekendtgørelsen, der bl.a. også indeholder nærmere regler for badevandsprofilernes udarbejdelse, indhold, revision m.v.
Profilerne indeholder bl.a. en klassificering af badevandets kvalitet på de enkelte lokaliteter. Der er 4 klasser, Ringe, Tilfredsstillende, God og Udmærket. Badevandsbekendtgørelsen opstiller regler for hvordan klassificeringen beregnes.
Alle de bornholmske badestrande er klassificeret som Udmærket eller God.
Bornholms Regionskommune har udarbejdet første version af badevandsprofilerne for de bornholmske badestrande - se dem i den grønne boks (til højre på siden, hvis du er på pc. Nederst på siden, hvis du bruger mobil/tablet.)
Der udtages badevandsprøver, og analyse resultaterne kan ses her.
Ifølge badevandsbekendtgørelsen defineres badevand som ferskvand og havvand hvor badning ikke er forbudt og hvor der i almindelighed bades. Badevandet klassificeres i 4 klasser afhængigt af indholdet af bakterierne Escherichia coli og Intestinale enterokokker målt som antallet pr 100 ml vand.
Klasserne benævnes:
Udmærket (250 E. coli, 100 Intestinale enterokokker)
God (500 E. coli, 200 Intestinale enterokokker)
Tilfredsstillende (500 E. coli, 185 Intestinale enterokokker)
Ringe (>500 E. coli, >185 Intestinale enterokokker)
Klassificeringen beregnes med en særlig statistisk metode, der er nærmere beskrevet i en note til bekendtgørelsen.
Der skal mindst tages 4 prøver pr sæson på hver station. Der bliver dog som regel taget 6 prøver for at øge den statistiske sikkerhed. Såfremt badevandet ikke mindst kan karakteriseres som tilfredsstillende, skal prøveantallet øges til 10 pr sæson.
Ud over kravet til bakterieindholdet kræves det også af godt badevand, at det skal være klart, rent og uden lugt, skum og anden synlig forurening, ligesom der heller ikke må findes større mængder tjærerester, plast, flasker, skår m.v. på stranden eller i vandet.
Ved udledning af spildevand i havet tilføres vandet store mængder bakterier. Nogle bakterietyper, der optræder i spildevandet, kan være sygdomsfremkaldende.
I praksis er det ikke muligt at analysere badevandet for alle sygdomsfremkaldende bakterier. Kontrollen baseres derfor på såkaldte indikatorbakterier, dvs. bakterier der altid vil være til stede samtidig med eventuelle sygdomsfremkaldende bakterier.
Ved badevandskontrollen er bakterien Escherichia coli (i daglig tale E. coli eller colibakterie) udvalgt som indikator. Endvidere anvendes en gruppe bakterier, de såkaldte fækale enterokokker (også kaldet intestinale enterokokker) fra og med 2008 også som indikator.
Såfremt disse bakterier, der i øvrigt selv er uskadelige, påvises i større antal i badevandet, er der risiko for, at også sygdomsfremkaldende bakterier og vira kan være til stede.
De bakterier, der anvendes i kontrollen, er tilpasset livet i tarmkanalen på mennesker og andre varmblodede dyr, og kan ikke overleve i længere tid i havet. I løbet af få timer, afhængigt af bl.a. lys- og temperaturforholdene, dør hovedparten af bakterierne samtidig med, at der sker en stadig opblanding og fortynding af spildevandet. Koncentrationen af bakterier ved en badestrand er derfor bl.a. afhængig af afstanden til et spildevandsudløb, udløbets spildevandsmængde og bakteriekoncentration, vanddybden ved udløbet, strømretning og -hastighed og lys- og temperaturforhold.
Spildevandsmængde og bakteriekoncentration afhænger igen af bl.a. nedbørsforhold, mens strømretning og -hastighed afhænger af lufttryk og vindretning. Samspillet mellem disse mange variable faktorer medfører, at prøver udtaget på den samme station kan vise yderst forskellige resultater fra prøvetagning til prøvetagning. For at få et klart billede af badevandskvaliteten på de enkelte stationer, er det derfor nødvendigt med et betydeligt antal prøver fordelt over en eller flere sæsoner.
Som badegæst bør du være opmærksom på masseforekomst af alger i badevandet, som kan blomstre op når vandtemperaturen er højest.
Der er altid alger i havvandet, men de er sjældent et problem for badning.
I sidste del af badesæsonen, fra cirka midt juli til sidst i august, kan der ske en opblomstring af algerne. Hvis det blæser meget og der er bølger på havet, vil algerne blive blandet op i vandet og vi vil ikke bemærke dem. Men er der ringe eller ingen vind, kan algerne hurtigt farve vandet som maling eller meget fint andemad. Andre gange klumper de sig sammen i tykke lag på overfladen eller danner skum, når de bliver skyllet op på stranden.
Algerne er hovedsageligt uskadelige, men nogle enkelte arter kan være giftige. I Østersøen og indre danske farvande vil det være alger af arten ”blågrønalger”, der kan være giftige. Store ansamlinger af blågrønne alger er normalt grønne-blågrønne, men de kan også være gullige og i sjældne tilfælde røde.
Læs mere om alger og gode alge-baderåd på Miljøstyrelsens hjemmeside.
Center for Miljø, Plan og Kultur
