Drikkevand og grundvand

Balka Strand og Snogebæk

Boderne vandværk

Hasle-Nyker

Klemensker Vandværk

Lobbæk

Pedersker og Sømarken - Hegnedevejen

Pedersker og Sømarken

Smålyng og Nexø

Strandmarken

Tejn

Vang, Allinge og Rø

Østerlars og Østermarie

I vandforsyningsplanen tildeles de enkelte vandværker et forsyningsområde. Ejendomme, der ønsker tilslutning til vandværk, skal således rette henvendelse til det vandværk, der er tildelt det forsyningsområde, ejendommen er beliggende i. På nedenstående kort kan du zoome ind til din ejendom og se hvilket vandværk, der forsyner i dit område.

Se kort med adresse​søgning     

Normal procedure er at kontakte et VVS-firma og bede dem indgive ansøgning til vandværket på dine vegne.

Vandets hårdhed er et udtryk for indholdet af forskellige opløste metalsalte (calcium og magnesium) i vandet. Disse kan udfældes som kalk i ledninger og installationer. Der er ingen sundhedsmæssig betydning og kun en mindre smagsmæssig.

Vandets hårdhed gør især forskel for, hvor godt vaskemidler kan skumme. Hvis vandet er blødt, skal der bruges væsentligt mindre sæbe eller vaskemiddel for at få samme effekt.

I Danmark er hårdheden ret varierende, afhængigt af de geologiske forhold.

(Kortref.: GEUS, Jupiter)

Vandet er blødt i Vestjylland og hårdt i Københavnsområdet. Bornholm befinder sig, overordnet set, i en midtergruppe: Temmelig hårdt.

Den forskelligartede geologi på Bornholm bevirker dog, at der kan være lokale  forskelle på hårdheden, alt efter hvor man bor. Nedenstående kort viser vandets hårdhed i de forskellige vandforsyningsområder, målt i 2015 og 2016.

De hvide markeringer er selvforsyningsområder, hvor der indvindes fra private anlæg. Der er ikke data fra disse områder.

Indvindingen af drikkevand til vandværkerne sker fra 83 boringer fordelt på 39 kildepladser. Ved kildepladser forstås indvindingssteder, hvor grundvandsmagasinet anses for at være fælles for flere boringer.

Placering af kildepladserne ses nedenfor. Prikkens størrelse svarer til den årlige opppumpning.

Som det fremgår, sker en stor andel af indvindingen ved Smålyngen og i Robbedale-Stampen området. Grundvandsmagasinerne er derudover spredte på øen og har ikke hydrologisk forbindelse.

Selv om der samlet er overskud af vand, kan man derfor komme ud for, at man lokalt er tæt på magasinets ydeevne.

Vandværkets priser

Vandværkets priser er opdelt i et fast årligt bidrag pr. kunde og en pris pr. m³. Desuden betales et engangsbeløb ved tilslutning til vandværket.

På de Bornholmske vandværker varierer det faste bidrag i 2016 fra 360 kr til 1800 kr ekskl. moms og kubikmeterprisen fra 3,90 kr til 8,50 kr. I gennemsnit betales 875 kr i fast afgift og 6,5 kr pr m³.

Ved et typisk husstandsforbrug på 150 m³, betales der således mellem 1200 kr og 3000 kr til vandværket. For sommerhuse med lavt forbrug er den tilsvarende udgift 700-2000 kr afhængigt af placering.

Husstande i kloakerede områder

De ovennævnte priser ligger dog langt fra de priser, der opleves af en privat husstand i et kloakeret område. En  regning for et årsforbrug ser typisk således ud:

De ca. 11.500 kr, som regningen lyder på, fordeler sig således: Afgifter = 30 %, vandværk = 19 %, kloak = 51 %

Betalingen til vandværket er således en ret lille del af den samlede betaling.

Samtidig ses det, at vandværkets muligheder for at styre priserne er ret begrænsede. En fald i kubikmeterprisen på 20 % resulterer således kun i et fald i den samlede pris på 2,8 %.

Husstande i det åbne land

Husstande uden for byerne har udledning på egen grund og betaler følgelig ikke det høje kloakeringsbidrag.

Betalingen til vandværket er omkring 40 % af det samlede beløb, afhængigt af anlægsart.

Landbrug med dyrehold opsamler normalt vandet fra staldene til gylletanke og har ikke noget kloakbidrag i den forbindelse. Registrerede virksomheder har samtidig ikke betaling af moms og afgift på ledningsført vand. Den eneste afgift er de ca. 0,70 kr pr. kubikmeter til indsatsplanlægingen, samt forbruget fra husholdningen.

Betalingen til vandværket udgør dermed næsten hele udgiften. Samtidig er vandforbruget ofte meget højt, undertiden mere end 10.000 m³ pr. år, svarende til 50-75 husstande.

Andre virksomheder kan have et stort vandforbrug, f.eks. slagterier og mejerier. Disse udleder spildevand og betaler et aftalt beløb pr. kubikmeter.

Vandværker giver ofte en rabat ved særligt stort vandforbrug.

I følge Vandforsyningsloven skal almene vandværkers takster for salg af vand være godkendt af kommunen.

Vandværker har monopol på salg af vand inden for deres vandforsyningsområde, og der skal derfor være en instans, der sikrer, at priserne er rimelige. Det anses endvidere for samfundsøkonomisk uheldigt, at vandværkerne ophober unødvendigt store kapitalværdier.

Priserne skal sættes, så vandværker følger "hvile-sig-selv-princippet", hvilket vil sige, at vandværket over en årrække hverken opbygger formue eller gæld. Der skal endvidere være balance mellem de forskellige deltakster, så bestemte forbrugergrupper ikke belastes i urimelig grad.

For de mindre vandværkers vedkommende, er det kommunen, der foretager vurdering og godkendelse på baggrund af vandværkets årsregnskaber og budget.

Store vandværker er omfattet af Vandsektorloven. Det betyder, at den statslige styrelse Forsyningssekretariatet gennemgår vandværkets økonomi og fastsætter et loft for det kommende års takster. Forsyningssekretariatet tager ikke stilling til fordelingen mellem taksterne, og dette er således overladt til kommunen.

På Bornholm er de to største vandforsyningsselskaber, Bornholms Energi og Forsyning og Rønne Vand og Varme, omfattet af Vandsektorloven.

Miljø stræber efter, at vandværkstakster kan behandles politisk på det første MEU-møde i kalenderåret. Vandværker, der ønsker ændringer i taksterne, skal indsende deres forslag til takster i god tid inden da, inklusive regnskab for sidste år. Budget og formandsberetning vedlægges, såfremt de forefindes.

Nogle vandværker tilbyder storforbrugerrabat for forbrug over 20.000 m³.

Selv om det altid vil være attraktivt for større virksomheder at få storforbrugerrabat, kan det ikke lade sig gøre under alle omstændigheder. Det forudsætter, at det samtidig er en økonomisk fordel for vandværket, og at det kan gøres uden at hæve priserne for andre forbrugertyper.

Da storforbrugerrabat animerer til et større vandforbrug, kan det selvfølgelig kun gives i områder med overskud af grundvandsdannelse.​

Op mod 800 private husholdninger på Bornholm har egen vandindvinding som eneste vandforsyning. En tredjedel af disse er boringer, mens de sidste to tredjedele er brønde.

Selv om der ofte indvindes overfladenært grundvand, er kvaliteten af vandet gennemgående god, og lever op til de generelle drikkevandskvalitetskrav.

På det klipperige Bornholm er egen vandindvinding ofte en samfundsøkonomisk god ide, især i spredt bebyggede områder, hvor det ikke er realistisk at gennemføre almen vandforsyning overalt. Det ville give meget høje vandpriser og være uacceptabelt for forbrugerne. Egne brønde og boringer vil derfor fortsat være en vigtig del af vandforsyningen på Bornholm.

Private vandindvindingsanlæg har tidligere været omfattet af kommunalt tilsyn, men med vedtagelse af ændret lovgivning pr 24-10-2017 gælder dette ikke længere anlæg, som kun forsyner én husstand. Ejeren af disse er dermed selv ansvarlig for drikkevandets kvalitet.

Vand fra egne anlæg er ind i mellem årsag til kronisk dårlig mave, og i sjældne tilfælde til mere alvorlige sygdomme. Det er typisk ikke de faste beboere, der påvirkes af forureningen, da man ofte bliver modstandsdygtig over for bakterierne. Men gæster og nye beboere er i fare for at blive ramt, hvis vandet er af dårlig kvalitet.

Kommunen anbefaler, at der foretages en forenklet kontrol med højst fem års mellemrum, og at anlægget renoveres, hvis der er indhold af bakterier. Vandet bør koges inden brug, hvis der er et højt indhold af bakterier eller kim. Dette gælder især, hvis der er børn eller andre særligt følsomme personer i husstanden, eller hvis medlemmer af denne har oplevet problemer med vedvarende dårlig mave.

Der bør endvidere foreligge en aktuel kontrol, når ejendomme overtages af nye beboere.

Selv om kommunen ikke længere har den formelle tilsynsforpligtelse, er man stadig velkommen til at kontakte os telefonisk eller pr. mail, hvis man har behov for vejledning om drikkevandskvaliteten.

Miljøstyrelsen udsender endvidere regelmæssige vejledninger.

De ændrede regler gælder ikke for private anlæg, som forsyner mere end én husstand. Dette kaldes et ikke-alment vandforsyningsanlæg og skal stadig have foretaget en forenklet kontrol hvert femte år. Kommunen er myndighed for at dette gennemføres og kan stille krav om forbedret kvalitet om nødvendigt.

Anlæg, som leverer vand til kommercielle eller offentlige aktiviteter, skal fortsat have regelmæssig kontrol af drikkevandet i samråd med kommunen. Dette gælder institutioner, restauranter, hospitaler, hoteller og forlystelsesetablissementer.

Vand, der kun benyttes i forbindelse med dyrehold, behøver ikke at have drikkevandskvalitet, men benyttes på eget ansvar. Vand til vanding eller fødevareproduktion kan være omfattet af krav om kontrol alt efter arten af det producerede.

Som lejer af en ejendom med egen vandforsyning skal man være opmærksom på, at man i henhold til lejeloven har krav på drikkevand af god kvalitet.

Såfremt ejer ikke lever op til sine forpligtelser på dette punkt, kan det indbringes for Huslejenævnet.

Brønde

Nogen generelle råd til indretning af brønde:

• Sørg for, at dækslet er helt tætsluttende, så snegle, insekter og andre smådyr ikke kan trænge ind i brønden
• Brøndkanten bør være hævet over terræn, eventuelt med en cementkegle, så overfladevand ikke kan løbe ind.

Figuren nedenfor viser, hvordan en brønd kan indrettes, så risikoen for forurening minimeres.

Boringer

Problemer i boringer skyldes næsten altid dårlig forerørsafslutning. Det kan enten være manglende eller revnet afpropning eller utæt forsegling omkring forerøret.

Indvinding af vand til vanding kræver tilladelse efter Vandforsyningsloven. Ansøgning om tilladelse indsendes til Teknik & Miljø med angivelse af ønsket placering og mængde. 

Der er givet forholdsvis få tilladelser til vanding på Bornholm, hvilket især afspejler, at behovet for vanding har været  begrænset. Den Bornholmske jordbund holder godt på vandet, og foråret er ofte mere køligt og regnfuld end i resten af Danmark

Klimaet har dog ved at ændre sig, og tørkeperioder optræder oftere og i længere tid. Samtidig ses de tidligere på året. Det kan derfor imødeses, at der i fremtiden i højere grad vil blive brug for at vande landbrugsafgrøder.

Der er gode muligheder for det.

Indvinding fra boringer vil normalt kunne tillades, hvor dette kan ske uden at forringe mulighederne for at indvinde drikkevand. Det anses for hensigtsmæssigt at benytte det overfladenære grundvand, frem for det dybe grundvand, som kan anvendes til drikkevand.
 
Indvinding af overfladevand fra søer og åer kan tillades i henhold til Vandforsyningsloven, inden for rammerne af Naturfredningsloven og Vandløbsloven.

I søer vil det ofte være muligt at indvinde en vis mængde uden at påvirke vandføringen væsentligt. 
 
De Bornholmske vandløb har i forvejen lav sommervandføring, og man kan derfor normalt ikke foretage indvinding fra vandløb på Bornholm.
 
I 2014 blev der til vanding indvundet 24.000 m³ overfladevand og 48.000 m³ grundvand. Den årligt tilladte mængde er aktuelt på 212.000 m³ pr. år.

Man skal altid søge tilladelse ved kommunen, hvis man vil indvinde vand eller anlægge en ny boring. 

Inaktive brønde og boringer kan normalt bibeholdes til havevanding, bilvask eller vanding af nogle få husdyr, og benyttes uden særskilt tilladelse.

Der kan dog være specielle forhold, der gør dette umuligt, f.eks. for kort afstand til vandværksboringer.

Vandforsyningsplanen for Bornholm skal sikre tilstrækkelig vandforsyning, god drikkevandskvalitet og at vand kan leveres på rimelige økonomiske vilkår.

Disse overordnede mål er delt op i en række konkrete delmål.

Se vandforsyningsplanen her

Beredskabsplanen er gældende for almen vandforsyning på Bornholm og tager sigte mod beredskabet ved akut forurening af drikkevandet eller manglende vandforsyning.

Beredskabsplanen er en del af den overordnede beredskabsstyringsplan for Bornholms Regionskommune.

Beredskabsplanen skal anvendes af politiet, Bornholms Regionskommune, vandværker, Styrelsen for Patientsikkerhed og andre involverede parter, ved løsning af beredskabsmæssige opgaver i relation til vandforsyning.

Planen indeholder procedurer ved forskellige niveauer af vandforurening eller manglende vandforsyning. Envidere vises vandværkernes muligheder for nødforsyning, og der linkes til vandværkernes egne beredskabsplaner.

​Vigtige telefonnumre fremgår af forsiden. og på denne kan der klikkes videre til procedurer og eventuel uddybning.

Planen er opdateret i 2024 og i den forbindelse gjort rent digital. Den kan tilgås fra PC, tablet og mobiltelefon.

Gå til beredskabsplanen for vandforsyningen

Det anbefales dog at lave en papirudskrift og opbevare den et tilgængeligt sted, så planen også kan benyttes ved strømsvigt.

Indsatsområder udpeges af staten på baggrund af grundvandskortlægningen. Kommunen kan endvidere udlægge andre områder efter aftale med interessenterne i området.

I indsatsområderme skal regionskommunen udarbejde en plan, der sikrer en god drikkevandskvalitet nu og i fremtiden.

I indsatsplanen skal det tydeligt stå: 

• Hvilke trusler der er mod grundvandet
• Hvilke indsatser, der er nødvendige for at beskytte grundvandet
• Hvem, der er ansvarlige for, at indsatserne bliver udført
• Hvornår indsatserne skal gennemføres

Regionskommunen lægger stor vægt på lokal medindflydelse i processen.

Nitrat er et vigtigt gødningsstof i landbruget og giver problemer med drikkevandet en del steder i Danmark. Den bornholmske undergrund er imidlertid rig på mineralet pyrit, som nedbryder nitrat, inden det når det dybe grundvand. Indholdet af nitrat er derfor som hovedregel meget lavt i det bornholmske drikkevand

Der er nogen øer af nitratfølsomhed, som man ser på kortet nedenfor. Her vil man normalt blot placere boringerne uden for det påvirkede område.

Ved Østerlars er der dog ret få steder, hvor vandindvinding er mulig, og man er derfor nødt til at benytte den nitratpåvirkede kildeplads ved Kildevad. Der blandes med rent vand i muligt omfang.

BRK er i samarbejde med vandværket og lodsejere i proces med at gennemføre en indsatsplan, der skal nedsætte nitratbelastningen i området.

Grænseværdien for nitrat i leveret vand fra vandværker er i følge loven 50 mg/l, og det har man anset for sundhedsmæssigt forsvarligt. I de senere år er der dog gennemført forskning, som tyder på at dagligt indtag af nitrat giver en forøget risiko for mave- og tyktarmskræft. Niveauet skal være så lavt som 5 mg/l for, at der ikke ses en forøget risiko.

Nedenfor ses udtræk af seneste ​måling (pr. 1/7-2025) af nitrat på de Bornholmske vandværker.

​På de fleste vandværker er koncentrationen af nitrat meget lav, og kun ​ved Østerlars overskrides det anbefalede mål. 

Kommunens miljøafdeling følger situationen generelt og reagerer, hvis der ses en stigende tendens i grundvandet.​

Rensning for nitrat er teknisk muligt. Det er dog meget kostbart og går ud over vandets smag, så det benyttes kun, når der slet ikke er bedre muligheder.

På Bornholm vil rensning ikke blive anvendt. Der er gode muligheder for at blande med rent vand og for at tage nitratpåvirkede indvindingsområder ud af omdrift.

Pesticidfund i drikkevand har fyldt i medierne i de senere år.

Der er også fund af nogle af stofferne på Bornholm, men kun i meget lave koncentrationer, langt under grænseværdien. De fundne indhold pr. liter er mange tusinde gange mindre end acceptabel daglig dosis, og må anses for sundhedsmæssigt helt uproblematiske.

De lave grænseværdier for pesticider i drikkevand er dog heller ikke sat ud fra sundhedsmæssige overvejelser, men ud fra et æstetisk hensyn om, at drikkevand skal være rent.

”Helt rent” er en teoretisk størrelse, for med tilstrækkeligt fintmærkende metoder vil man kunne påvise miljøfremmede stoffer hvor som helst. I praksis er man derfor nødt til at beslutte sig for et kvalitetsmål.

Kommunen kan som vandforsyningsmyndighed kun forlange, at vandværkerne overholder lovens kvalitetskrav, som er 0,1 µg/l for pesticider. Nogle vandværker har selv valgt et højere kvalitetsmål, og arbejder for at indholdet er under detektionsgrænsen på 0,01 µg/l.

Højere kvalitetsmål giver højere driftsudgifter og dermed højere vandpris, og der er grænser for, hvor høje vandpriser forbrugerne kan acceptere. Især virksomheder og dyrehold er ret følsomme for ændringer i vandprisen.

Så længe loven er overholdt, er det derfor op til vandværket, om man vil acceptere små mængder pesticider i vandet, eller man vil leve med højere vandpriser. Private vandværker ejes af forbrugerne i fællesskab, og forbrugerne har direkte indflydelse på disse valg.

​Pesticider kan ikke frafiltreres med enkle midler, så den eneste mulighed for at opnå højere kvalitet er at begrænse indvindingen fra de påvirkede boringer. Vandværkerne har gennemført dette i stort omfang, men nogle vandværker har kun én boring eller er nødt til at benytte alle boringer ved spidsbelastninger.

I dette interaktive kort kan man se, hvilke områder af øen, der aktuelt er påvirkede. Kortet opdateres, når nye analyseresultater fremkommer.

Se kort med vandforsyning​sområder og pesticidstatus

Nogle af de berørte vandværker er koblet sammen med større nabovandværker og har muligheden for at købe rent vand her. Det vil dog også give væsentligt højere vandpriser.

De pesticider, der er fundet, er med få undtagelser stoffer, der ikke har været benyttet i årtier og stammer fra en tid, hvor godkendelsespraksissen for pesticider ikke var særligt udviklet.

Moderne pesticider godkendes kun, såfremt markforsøg dokumenterer, at de ikke udgør nogen fare for grundvandet. Markforsøgene arbejder dog med gennemsnitsjorder, og Miljøstyrelsen erkender, at de ikke er retvisende overfor særligt følsomme drikkevandsområder.

Kommunerne kan derfor lave restriktioner på arealanvendelsen i disse særligt sårbare områder. Dette gælder blandt andet i de boringsnære beskyttelsesområder og i de af staten udlagte indsatsområder.

Der informeres om disse yderligere tiltag mod pesticider under fanen "Drikkevandsbeskyttelse"

Miljøministeriet opfordrer endvidere til at kommunen og vandforsyninger opkøber jord og udlægger samlede grundvandsparker, hvor der ikke bruges gødning og pesticider. Der gives tilskud til disse ordninger.

​PFAS er samlebetegnelse for en række imprægneringsmidler, som bl.a. blev benyttet i skum til brandslukning. De blev regnet som helt ugiftige, men det har vist sig, at ved dagligt indtag af visse PFAS-forbindelser kan de ophobes i kroppen og på et tidspunkt svække helbredet.

Det gælder f.eks. stofferne PFOS og PFOA. Grænseværdien for disse stoffer i drikkevand er så lav som 2 nanogram pr. l, altså 2 milliardendedele af et gram.

Der måles rutinemæssigt for PFAS på alle vandværker, og der er ingen observationer af de giftige stoffer over grænseværdien. Oftest er indholdet så lavt, at det ikke er målbart.

​En PFAS-forbindelse, som ses udbredt i grundvand er Trifluoreddikesyre, TFA. Det er en lavmolekulær PFAS-forbindelse, som anses for ret uskadelig, idet den udskilles hurtigt igen.

Grænseværdien for TFA er derfor så høj som 9 mikrogram pr. l.

TFA er også udbredt i det bornholmske grundvand, med indhold fra 0,15 til 1,1 mikrogram pr. liter. Det er altså meget langt under grænseværdien, og Sundhedsmyndighedernes vurdering er, at indhold af denne størrelse er uproblematiske.

TFA-fundene kan dog ses som en påmindelse om, at vi ofte ikke ved, hvad der reelt vil ske, når miljøfremmede stoffer udbredes i sårbare drikkevandsområder. Og havde der været tale om et giftigt stof, ville vandforsyningen stå overfor en helt uoverskuelig udfordring.​

Man kan heller ikke med sikkerhed afvise, at der ikke er langtidseffekter, og TFA må, i lighed med andre miljøfremmede stoffer, anses for uønsket i drikkevand.

Stoffet er dog så udbredt i grundvandet, at man ikke blot kan flytte indvindingen. Og der er ingen praktisk anvendelige metoder til at frafiltrere stoffet. 

En indsats vil derfor kun kunne ske ved at begrænse tilførslen. Miljø- og ligestillingsministeriet har den 7. juli 2025 besluttet at forbyde 23 pesticider, som nedbrydes til TFA.

Bornholm har få af de problemer med drikkevandet, som man har ”ovre”, men vi har til gengæld nogle unikke problemer, som man ikke ser ret mange andre steder.

En af de største udfordringer er, at de små magasiner nemt bliver overudnyttede, så grundvandsstanden sænkes, og dette kan frigive en række giftige stoffer. Disse stoffer findes naturligt i jorden, men er bundet i uopløselige mineraler, så længe jorden er vanddækket. Kommer der ilt til, vil mineralerne imidlertid hurtigt opløses, og der frigives bl.a. Arsen og Nikkel til grundvandet.

Dette er sket flere gange på Bornholm og har betydet, at gode drikkevandsområder måtte tages ud af drift i generationer. Miljøafdelingen er derfor meget påpasselig med at følge grundvandsstanden og at sørge for, at vandindvindingen fordeles ud over hele øen.

Dette kan være i modstrid med et økonomisk betinget ønske om at centralisere vandforsyningen. Den økonomiske gevinst af dette vil dog være ganske kortvarig, og eneste bæredygtige strategi er at indvinde decentralt, så magasinernes bæreevne ikke overskrides.

På fanen om "Vandværker" uddybes omkring ressourcernes fordeling.

En anden udfordring er, at pladsen på Bornholm er begrænset, og by- og erhvervsudvikling har historisk lukket mange vandværker. Her har dels været tale om industrielt benyttede stoffer, dels om pesticider, der typisk benyttes i private haver.

Det er derfor vigtigt, at by- og erhvervsudvikling sker ud fra en samlet planlægning, hvor hensynet til drikkevandsinteresserne indgår.

"Områder med særlige drikkevandsinteresser" og "Vandindvindingsområder uden for områder med særlige drikkevandsinteresser" repræsenterer en prioritering inden for drikkevandsressourcen. De fastlægges således, at der er tilstrækkeligt vand til at opfylde nuværende og fremtidige behov.

"OSD-områder" og "Vandindvindingsområder udenfor OSD" har juridisk helt samme status. I disse områder skal der tages særligt hensyn til grundvandsbeskyttelse, når der planlægges ændringer i arealanvendelsen.

De Bornholmske OSD-områder blev udlagt i 1995 på baggrund af den tids viden og forbrugsmønster. Efter gennemførelsen af grundvandskortlægningen er der opnået en mere nuanceret viden om grundvandsressourcen og de geologiske forhold. Miljø-afdelingen har derfor indledt en dialog med Miljøstyrelsen om få tilpasset områderne til den aktuelle viden.

De nuværende udlægninger er dog formelt og juridisk gældende, indtil nye områder er bekendtgjort ved lov.

På baggrund af de nationale  grundvandsundersøgelser udpeger Miljøstyrelsen særligt følsomme indvindingsområder.

Miljøstyrelsen kan derudover udlægge delområder inden for de følsomme indvindings-områder, hvis der her er behov for en særlig indsats for at beskytte grundvandet. Disse såkaldte "indsatsområder" udpeges og behandles ud fra Vandforsyningslovens § 13.

Kommunen kan udlægge supplerende områder efter Vandforsyningslovens § 13 a, hvis Miljøstyrelsens udpegninger vurderes at være utilstrækkelige til at sikre drikkevands-ressourcen i kommunen.

Bornholms Regionskommunes indsatsplaner kan læses under fanen "Drikkevandsplaner".

Et boringsnært beskyttelsesområde viser det område omkring en vandværksboring, hvor vandet er 1-2 år om at nå frem til boringen. Et typisk eksempel på et BNBO ses nedenfor.

Inden for BNBO er der lovkrav om særlig grundvandsbeskyttelse. Der må  ikke anvendes pesticider inden for et BNBO, med mindre der kan argumenteres for, at den naturlige beskyttelse i området er tilstrækkelig til, at der ikke er risiko for påvirkning af grundvandet.

Kommunen har gennemgået samtlige 83 BNBO og taget stilling til, om arealrestriktioner er nødvendige. I så fald laves der aftale om dette.

Lodsejer skal holdes økonomisk skadesløs og vandværket betaler fuld kompensation for et eventuelt tab af indtægt.

Kommunen skal i sin planlægning inddrage hensynet til drikkevandet.

Lovgivning

I forbindelse med kommune- og lokalplanlægning er der en række lovbestemte formaliteter, der skal overholdes, hvis der planlægges inden for områder med særlige drikkevands-interesser eller indvindingsområder uden for disse.

Loven er ændret i 2017 og der skal administreres efter denne bekendtgørelse:

Bekendtgørelse om krav til kommuneplanlægning inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse, (BEK nr. 1697).

Af bekendtgørelsen fremgår bl.a.:

"Kommunalbestyrelsen skal i kommuneplanlægningen friholde områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse for virksomhedstyper eller anlæg, der medfører en væsentlig fare for forurening af grundvandet".

Forbuddet gælder ikke arealer, der allerede er udlagt i kommuneplanen for disse virksomhedstyper og anlæg. Her administreres efter den almindelige miljøbeskyttelseslovgivning.

Kommunen skal endvidere friholde boringsnære beskyttelsesområder (BNBO)  for udlæg af nye arealer til en arealanvendelse, der medfører øget fare for forurening af grundvandet. Det vil i praksis forhindre udlæg af erhvervsområder i BNBO.

Fravigelse af loven

Det er kun muligt at fravige, hvis en række forudsætninger er opfyldt:

"Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan fravige stk. 1, 1. og 3. pkt., såfremt det i en redegørelse for kommuneplanlægningens forudsætninger, jf. planlovens § 11 e, stk. 1, er godtgjort, at der er en særlig planlægningsmæssig begrundelse for placeringen, herunder at lokalisering uden for de nævnte områder er undersøgt og ikke fundet mulig, og at faren for forurening af grundvandet kan forebygges".

Den praktiske udmøntning skal søges i den tilhørende vejledning, som er offentliggjort samtidig med bekendtgørelsen:

Vejledning om krav til kommuneplanlægning inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse.

Kortet øverst på siden viser placeringen af områderne med drikkevandsbeskyttelse. Nedenfor ses samme som interaktivt kort.

Link til kort med drikkevandsområder

Der kan søges på adresse eller matrikel i kortet. Bemærk af dele af udpegningen er under revision.