I Danmark er der undervisningspligt – ikke skolepligt. Det betyder, at dit barn skal have undervisning, men at undervisningen godt kan foregå i hjemmet i stedet for på en skole. Undervisningen skal stå mål med den undervisning, der gives i folkeskolen, og kommunen fører løbende tilsyn for at sikre, at dit barns læring og trivsel er i fokus.
Undervisningspligten begynder i det år, hvor dit barn fylder 6 år. Som forælder kan du frit vælge, om pligten opfyldes gennem skolegang eller hjemmeundervisning.

