Bornholms Brandvæsen Frivillige er en frivillig enhed i rivende udvikling, bestående af engagerede og handlekraftige mennesker, der ønsker at gøre en reel forskel for det bornholmske lokalsamfund.
Vi favner bredt. Hos os er der plads til mennesker med forskellig alder, baggrund, erfaring og uddannelse – fælles for alle er lysten til at bidrage, samarbejde og tage ansvar, når behovet opstår.
Vi lægger stor vægt på, at den enkelte frivilliges personlige og faglige kompetencer bliver set, brugt og anerkendt. Derfor arbejder vi aktivt for, at hver frivillig er med til at forme sin egen rolle og sit virkeområde. Motivation og kompetencer skal gå hånd i hånd – det giver både bedre opgaveløsning og større engagement.
Det vigtigste er, at du som frivillig prioriterer undervisning og øvelser. Det er fundamentet for både vores faglige niveau, sikkerhed og sociale sammenhold.