Hvis du ønsker at Bornholms Brandvæsen skal modtage alarmer fra dit automatiske brandalarmeringsanlæg skal du først udfylde oplysningsskemaet og indsende det.
Derefter vil Bornholms Brandvæsen udarbejde en kontrakt ud fra standardkontrakten og med dine oplysninger. Såfremt der er særlige ønsker vil vi eventuelt indkalde dig til møde eller drøfte det telefonisk.
Afvigelser fra retningslinjer vil altid skulle godkendes af Bornholms Brandvæsen som myndighed, den praktiske udførelse af opsætning i vagtcentral, kontrol af alarmoverførelser mm. foretages af Falck.
Kontrakten fremsendes til den angivne installatør i to eksemplarer med almindelig post. Når Bornholms Brandvæsen har modtaget kontrakten retur i underskrevet tilstand, kan de nærmere praktiske tiltag aftales med serviceafdelingen.
Den dato der er angivet som ønsket opstart er den dato hvor Bornholms Brandvæsen som udgangspunkt begynder overvågning af alarmer og dermed afsendelse af udrykninger.
I kontraktens kapitel 4 er beskrevet hvorledes opstart af poll, inspektioner mm. skal foretages, herunder mulighederne for at få poll før idriftsættelse.
Inden anlægget sættes i drift, skal der træffes aftale med Falck om afprøvning af overførsel af alarmer og med Bornholms Brandvæsen om udlevering af kundens hovednøgle mm.
Der udsendes regning efter idriftsættelse efter kontraktens kapitel 6.