Grundlisten for valg af nævninge og domsmænd

Nævninge og domsmænd kaldes under ét for lægdommere og virker i nogle straffesager sammen med en eller flere juridisk uddannede dommere. Hvervet som lægdommer er et borgerligt ombud, og det betyder, at du som udgangspunkt har pligt til at være lægdommer, hvis du bliver udtaget til det.

Udvalget består af følgende personer for valgperioden 1. januar 2026 - 31. januar 2026: 

  • Hans Ole Bech
  • Morten Warming
  • Orla Hansen
  • Mathilde Lissau
  • Morten Riis

Hvordan udtages en person til grundlisten?

Grundlisteudvalget udtager det nødvendige antal personer ud fra de modtagne ansøgninger og indstillinger.

Ved udtagelse til grundlisten skal grundlisteudvalget sikre sig, at de udtagne personer er egnede til at virke som lægdommere, og at de udtagne personer udgør et alsidigt og repræsentativt udsnit af regionskommunens befolkning.

Grundlisteudvalget tager hensyn til følgende ved udtagelsen:

Egnethed

Personerne skal være egnede til at være lægdommere. Læs mere under "Hvem kan blive nævning og domsmand".

Repræsentativt

Personerne skal udgøre en repræsentation af de forskellige aldersklasser af mænd og kvinder, og af etniske minoriteter svarende til deres andel af befolkningen i regionskommunen.

Hvordan udarbejdes nævninge- og domsmandslisten? 

Når landsrettens præsident modtager grundlisten, udarbejder pågældende nævninge- og domsmandslisten.

Byrettens nævninge- og domsmandsliste dannes ved lodtrækning blandt de personer, der er optaget på grundlisten indenfor retskredsen.

Landsrettens nævninge- og domsmandsliste dannes for hver landsretsnævningekreds ved lodtrækning blandt de personer der herefter er tilbage på grundlisten inden for landsretsnævningekredsen.

Der skal udtages 1 person for hvert fulde antal af 300 indbyggere i regionskommunen efter Danmarks Statistiks seneste offentliggørelse af indbyggertal før udtagelsen i marts 2023.

Hvem kan blive nævning og domsmand?

Reglerne om hvem der kan blive nævning og domsmand findes i retsplejeloven:

  • Du skal være fyldt 18 år
  • Du må ikke fylde 80 år i løbet af de fire år, du er lægdommer
  • Du skal være uberygtet
  • Du skal have stemmeret i Danmark
  • Du må ikke være minister, advokat eller advokatfuldmægtig
  • Du må ikke være ansat i ministeriers departementer eller i en chefstilling i andre af statens myndigheder, som er underordnet ministeriernes departementer
  • Du må ikke være ansat ved domstolene, i politiet, anklagemyndigheden, Kriminalforsorgen eller andre myndigheder under Justitsministeriet
  • Du må ikke være præst i folkekirken eller andre trossamfund

 

 

Kontakt

Kommunikationsafdelingen


56 92 12 00

kommunikation@brk.dk

INDHENT MERE INFORMATION

Lægdommer

Find relevant information, uanset om du er ny som lægdommer eller allerede har erfaring og søger svar på spørgsmål.