Alle for folkesundheden – alle skal bidrage
Sundhed skaber vi:
• Gennem hele livet - i mors mave, i barndommen, ungdommen, voksenlivet og i alderdommen
• I de fællesskaber vi deltager i fx, i familien, på arbejdet, i vuggestuen, børnehaven, skolen, plejecentret og i fritids- og foreningslivet
• De steder vi færdes - det vil sige i bygninger og grønne områder, naturen, miljøet og trafikken
Det betyder, at alle områder i kommunen har en aktie i vores sundhed:
• Børn- og unge, socialområdet, beskæftigelse, ældre, teknik og miljø, kultur og fritid, integration, erhvervsudvikling og sundhed
• Kommunen har et stort ansvar for folkesundheden, men kan ikke løfte opgaven alene
Mindre social ulighed i vores sundhed
Social ulighed i sundhed betyder konkret, at en person med en kort eller ingen uddannelse har større risiko for at blive ryger, stresset og spise usundt end en person, der har en lang uddannelse. Social ulighed i sundhed handler altså om forskelle i levevilkår og livschancer. Det betyder også, at der ofte er store sundhedsudfordringer blandt sårbare og udsatte grupper, samt blandt borgere med handicap og langvarig sygdom.
Mere sundhed for pengene
For at få mest sundhed for pengene vil kommunen:
• Skabe sunde rammer og gøre det sunde valg til også at være det lette valg
• Forebygge usund livsstil tidligt i livet
• Samarbejde om sundhedsinitiativer med foreninger, frivillige, erhvervslivet, arbejdspladser, hospitalet m. m.
• Tilpasse kommunens tilbud så de passer til brugernes behov, motivation og muligheder
• Inddrage og anvende bornholmerne og deres viden og ressourcer i udvikling af kommunens tilbud
• Tage afsæt i den nyeste og bedste viden om metoder, indsatser, evaluering og innovation