Parkeringslicenser

I Gudhjem er der mulighed for at købe parkeringslicenser for beboere og erhverv til området, hvor der er betalingsparkering.

Beboere med adresse (bopæl og tilmeldt folkeregistret) i Gudhjem Byzone kan erhverve sig en parkeringslicens, som giver ret til at parkere uden tidsbegrænsning på offentlige p-pladser inden for parkeringslicenszonen (se kort længere nede).

Erhvervsdrivende med adresse inden for parkeringslicenszonen kan erhverve én parkeringslicens, som giver ret til at parkere uden tidsbegrænsning på offentlige p-pladser inden for parkeringslicenszonen. 

  • Der gives ingen garanti for, at der kan findes en ledig plads. Tilladelsen giver ikke fortrinsret til parkering, og du har heller ikke ret til at reservere bestemte pladser eller områder.
  • Ansøgeren skal være registreret som ejer eller bruger af det køretøj, der søges licens til. Brugere af lejede/leasede biler, som anvendes til privatkørsel, kan mod dokumentation i form af leje/leasingkontrakt sidestilles med ejere/brugere. P-licens til et udenlandsk registreret køretøj kræver en tilladelse fra Skat.
  • Køretøjet må maximalt have en totalvægt på 3.500kg, og skal lovligt kunne benyttes til kørsel til og fra bopæl. 
  • Hvis du har flere biler, skal du købe en beboerlicens til hver bil. Du kan dog højst købe licens til 2 biler per husstand.
  • Licensindehaveren har pligt til at levere licensen tilbage ved fraflytning, eller ved afhændelse af bilen. 
  • Licensen er gyldig til 31. december i udstedelsesåret, uanset udstedelsestidspunktet.
  • Prisen for en licens er 500,00 kr. uanset udstedelsestidspunktet.
  • Du skal selv aktivt bestille en ny beboerlicens, når den gamle udløber.
  • Ved udskiftning af bil eller andet forhold, der gør det nødvendigt at ændre licensen i løbet af året, kan en ny licens erhverves mod aflevering af den gamle licens. Der gives ingen refusion.
  • For udstedelse af ny licens for eksempel på grund af bortkomst, tyveri eller lignende gives ingen refusion.
  • Licensen være synlig i køretøjets forrude i venstre side og skal tydeligt kunne læses udefra, når der parkeres.
  • Ved misbrug kan licensen blive inddraget og fornyelse blive nægtet.

Parkeringslicens fås ved skriftlig ansøgning til kommunens Vejmyndighed vedhæftet kopi af bilens registreringsattest.

Ansøg her

 

Beboere med adresse i parkeringsforbudszonen omkring Campus Bornholm kan anskaffe sig parkeringslicenser, som giver ret til at parkere på de offentlige veje og p-pladser inden for parkeringslicenszonen (se kortet forneden). Licensen koster ikke noget.

  • Der kan maksimalt udstedes 2 parkeringslicenser pr. ejendom. 
  • Virksomheder med et cvr-nummer kan anskaffe sig det for virksomheden nødvendige antal parkeringslicenser til brug i forbindelse med udførelse af deres erhverv inden for parkeringsforbudszonen. Licenserne giver ret til at parkere i parkeringsforbudszonen på de offentlige veje og p-pladser. 
  • Parkeringslicenserne må anvendes til køretøjer med største totalvægt på 3.500 kg, og skal lovligt kunne benyttes til kørsel til og fra adressen.
  • Licensindehaveren har pligt til at levere licensen tilbage ved fraflytning, eller ved virksomhedens ophør. 
  • Licensen er gyldig i 5 år til 31. december, fra udstedelsestidspunktet.
  • Du skal selv aktivt bestille en ny beboerlicens, når den gamle udløber.
  • Licensen skal være synlig i køretøjets forrude i højre side og skal tydeligt kunne læses udefra.
  • Ved misbrug kan licensen blive inddraget og fornyelse blive nægtet.
  • Der gives ingen garanti for, at der kan findes en ledig plads. Tilladelsen giver ikke fortrinsret til parkering, og du har heller ikke ret til at reservere bestemte pladser eller områder.

Ansøg her