Landbrug

Information til dig, der driver landbrug eller har et mindre husdyrhold. Få svar på dine spørgsmål her.

Hobbydyrehold

Hvad betegner et hobbydyrehold, og hvad må man? Det og meget mere kan du få svar på i linket herunder:

Om hobbydyrehold

Mindre produktioner

Vil du anmelde mindre produktionsarealer til dyrehold, eller vide hvad der definerer en mindre produktion, så klik ind på siden herunder:

Mindre produktioner

Større produktioner

Hvad definerer større produktioner og hvordan beregner man dem? Hvad er der af miljøkrav? Det og meget andet kan du få svar på i linket herunder:

Større produktioner

Slam og halmaske

Ønsker du at modtage slam til udbringning på din mark? Så læs mere om, hvordan du skal forholde dig.

Slam og halmaske

Gyllebeholdere

Læs om reglerne for hvornår din beholder skal kontrolleres, samt link til indsendelse af anmodning af kontrol.

Gyllebeholdere og beholderkontrol

IE-husdyrbrug - årlig indberetning

IE-husdyrbrug skal hvert år inden den 31. december indberette oplysninger til regionskommunen:

Årlig indberetning for IE-husdyrbrug

Miljøtilsynsplan 2022-2026

Miljøtilsynsplan for virksomheder og husdyrbrug i Bornholms Regionskommune gældende for perioden 2022-2026.

Miljøtilsynsplan

Slåning af vej- og grøftekanter

Hvis du ejer en eller flere frøgræsmarker ud mod offentlig vej, kan du henvende dig til Bornholms Landbrug på tlf. 56 90 78 00 for at få slået både for- og bagkanten af rabatten.

Tilmelding skal ske senest den 22. maj.

Information fra Borger.dk

Læs hvad Miljøstyrelsen generelt skriver om landbrug og forurening på Borger.dk

Landbruget bruger pesticider eller sprøjtemidler til at bekæmpe blandt andet svampesygdomme, skadegørende insekter og ukrudt.

For at undgå forurening af vores årer, søer og grundvand med pesticider - og for at beskytte sundheden hos landmænd og forbrugere - må landbrug, gartnerier, golfbaner, private haver osv. kun bruge godkendte sprøjtemidler og kun til de anvendelser og i de mængder de er godkendte til.

Miljøstyrelsen risikovurderer og godkender sprøjtemidler. Styrelsen udarbejder endvidere regler og retningslinjer for hvordan de må bruges. Herunder uddannelse af sprøjteførere, sikker påfyldning og udbringning af midlerne samt beregner afgift på midlerne.

Du kan få mere at vide om sprøjtemidler på Miljøstyrelsens hjemmeside.

Bygninger og lignende til husdyrbrug skal af hensyn til omgivelserne overholde nogle fastsatte afstandskrav.

Der er fastsat afstandskrav til bl.a.:

  • bolig- og sommerhusområder
  • områder udlagt til bolig eller blandet bolig og erhverv
  • nabobeboelse
  • vandforsyningsanlæg
  • vandløb og søer

For de gældende afstandskrav kan du henvende dig til kommunen.

Næringsstofferne i gødningen er nødvendige for, at afgrøderne kan vokse på marken, og for at opnå den bedste udnyttelse af næringsstofferne skal planterne gødes i planternes vækstsæson.

Gylle, den mest almindelige form for husdyrgødning, må som udgangspunkt ikke udbringes i perioden fra efter høst (senest 1. oktober) og frem til den 1. februar. På visse afgrødetyper eller efter en periode med usædvanlig meget regn, må gyllen dog udbringes på marker frem til 15. oktober.

Begrænsningerne på udbringning af husdyrgødning i vinterhalvåret er fastsat for at nedsætte tilførsel af næringsstoffer til vandmiljøet

Husdyrgødning må ikke udbringes i weekender og på helligdage på de marker, som ligger inden for 200 meters afstand til byzone, sommerhusområde eller områder i landzone udlagt til boligformål. Formålet er at mindske lugtgener i de tidsrum, hvor mange mennesker formodes at opholde sig i og ved deres bolig eller sommerhus.

Områder i landzone er landbrugets arbejdsplads. I landzone, som ikke er udlagt til boligformål, er der derfor ingen afstandskrav.

Spredning af husdyrgødning på markerne må ikke give unødige gener. Det vil sige, at kommunen i særlige tilfælde kan gribe ind over for gener, som ligger ud over, hvad man må forvente ved almindelig landbrugsdrift. Det afhænger af de konkrete omstændigheder, og det vil være kommunens vurdering, der gælder.

Miljøbeskyttelsesloven er rammelovgivning for hele miljøområdet. Du kan se 'Miljøbeskyttelsesloven' på Retsinformations hjemmeside.

Reglerne for salg og anvendelse af bekæmpelsesmidler er reguleret gennem 'Bekendtgørelse om bekæmpelsesmidler'.

Reglerne for husdyrgødning fremgår af 'Husdyrgødningsbekendtgørelsen'.

Forbuddet mod at brænde halm af på markerne er reguleret gennem 'Bekendtgørelse af forbud mod markafbrænding af halm'.

Reglerne for godkendelse af forurenende virksomheder bliver reguleret gennem 'Godkendelsesbekendtgørelsen'.

Reglerne for Natur- og Miljøklagenævnet er beskrevet i bekendtgørelsen.