Redegørelse for Råstofplan 2016 sendes i offentlig høring

Bornholms Regionskommune inviterer borgere og interessenter til at give input til vurderingen af, om råstofplanen skal revideres.

Hvert fjerde år skal kommunalbestyrelsen gennemgå den gældende råstofplan for at vurdere, om råstofplanen skal​ revideres.

Som en del af denne proces har administrationen i Bornholms Regionskommune udarbejdet en redegørelse for Råstofplan 2016. I redegørelsen gøres der status over råstofindvindingen og råstofforsyningen i regionskommunen. Herudover redegøres der for hvilke parametre, der har betydning for, om der er behov for en ny råstofplan.

Høringsperiode og høringssvar

Redegørelsen skal i offentlig høring i 8 uger, hvorefter redegørelsen samt indkomne høringssvar skal danne grundlag for kommunalbestyrelsens beslutning om, hvorvidt der er behov for at revidere den gældende råstofplan.

Nu sendes redegørelsen i offentlig høring fra den 24. marts til og med den 20. maj 2026.

Redegørelsen kan tilgås her

Høringssvar skal indgives via redegørelsen. 

Redegørelsen og høringssvar forelægges Miljø- og Erhvervsudvalget, som træffer beslutning om videresendelse af sagen til kommunalbestyrelsen.

23 Mar

Redegørelse for Råstofplan 2016 sendes i offentlig høring

Dato

Offentliggjort 23. mar. 2026Frist 20. maj 2026