Fredag eftermiddag (25.09.) har Bornholms Regionskommune og Frivillig Forum Bornholm fejret Frivillig Fredag i Musikhuzet sammen med øens mange frivillige og foreninger. Ved arrangementet blev kommunens frivillighedspris samt kultur- og idrætspris uddelt.
Frivillighedsprisen 2026 går til Hans Lindhardt for hans dedikerede engagement i Stafet for Livet Bornholm. Hans har valgt at dele hæderen med Selina Munch-Petersen for hendes store arbejde i ADHD-foreningen Lokalafdeling Bornholm og Bornholms Handicapråd.
Kultur- og idrætsprisen 2026 går til Klaus Thorsen for hans mangeårige virke som historisk formidler og amatørarkæolog og til Rasmus E. Lemvig for hans ekstraordinære indsats for skydesporten på Bornholm.
Stort tillykke til prismodtagerne, og en kæmpe tak til alle de frivillige, der er med til at skabe stærke og vigtige fællesskaber på Bornholm. Og ikke mindst en særlig tak til gospelkoret AmaZing for dejlig sang og for at sprede god stemning ved arrangementet.



