Efter lang ventetid og et ministerskifte lykkedes det i går vores borgmester og formand for trafikkontaktrådet, Frederik Tolstrup at mødes med nye minister, Karina Lorentzen Dehnhardt.
Borgmesteren præsenterede de bornholmske udfordringer med godstransport og de officielle bornholmske ønsker til næste færgeudbud.
"Jeg synes, det gik rigtig godt. Det var et lyttemøde fra deres side. Det gode var, at ministeren var enormt imødekommende. Der blev etableret en god kontakt, og jeg fik inviteret ministeren til Bornholm," fortalte borgmester og formand for trafikkontaktrådet, Frederik Tolstrup til Tidende efter mødet.
Nu glæder borgmesteren sig til at kunne sætte et ministerbesøg i kalenderen inden alt for længe.
