I dag offentliggøres de lokale tal fra den sjette, store nationale undersøgelse af danskernes sundhed og trivsel. Undersøgelsen foretages med fire års mellemrum og fandt sidst sted i 2021. Bornholmere har igen deltaget i undersøgelsen. Landets regioner og kommuner bruger kortlægningen af danskernes sundhed og trivsel som pejlemærke for, hvor og hvordan man skal sætte ind for at løfte borgeres sundhed og trivsel.
Den nyeste undersøgelse viser, at andelen af bornholmere med høj stress er steget med syv procentpoint siden 2021. Her er det særligt unge kvinder i alderen 16-24 år, der er ramt. Samtidig er andelen, der sover mindre end de anbefalede syv til ni timer i døgnet, steget fra 23 til 29 procent.
Overvægt er fortsat en udfordring med 38 procent moderat overvægtige og 20 procent svært overvægtige. Til gengæld er der færre der drikker over 10 genstande om uge, mens daglig rygning er stagneret. Dog er brugen af e-cigaretter og nikotinprodukter steget blandt unge.
Som noget nyt spørges der til skærmforbrug og deltagelse i sociale fællesskaber, og her klarer bornholmerne det godt.
Næste år træder en national folkesundhedslov i kraft. Loven forventes at sætte en klar retning og nye rammer for kommunernes forebyggende arbejde.
Centerchef for Sundhed og Omsorg siger:
”Det er altid interessant at se tallene fra den nationale sundhedsprofil, da de blandt andet giver os et fint billede af bornholmernes sundheds og trivsel. Undersøgelsen viser, at vi fortsat står over for nogle store sundhedsudfordringer på Bornholm. Sundhed er mange ting og handler om at trives både fysisk, mentalt og socialt. Derfor er det bekymrende, at flere – især unge – oplever stress og at flere bornholmere sover for lidt.
Det er til gengæld dejligt at se, at bornholmerne engagerer sig i sociale fællesskaber - da vi ved at sociale netværk er et værn mod mistrivsel. Jeg ser frem til den nye folkesundhedslov kommer, da jeg ser det som en god løftestang for forebyggelse i kommunerne.”
Tabel: Udvalgte parametre af bornholmeres sundhed fra 2017-2025 set i forhold til resten af Region Hovedstaden.
Kilde: Den Nationale Sundhedsprofil 2025, Region Hovedstaden.
|
|
Procent af Bornholmerne |
Procent borgere i Region Hovedstaden |
||
|
|
2017 |
2021 |
2025 |
2025 |
|
Ingen deltagelse i sociale fællesskaber |
|
|
26 |
30 |
|
Stress (høj score på skala) |
27 |
25 |
32 |
31 |
|
Ryger dagligt
|
20 |
15 |
15 |
10 |
|
Daglig brug af e-cigaretter/vapes |
1,9 |
2,2 |
3,6 |
3 |
|
Drikker over 10 genstande om ugen |
17 |
15 |
14 |
16 |
|
Kort søvnlængde (under 7 timer i døgnet) |
23 |
23 |
29 |
29 |
|
Selvvurderet for meget skærmtid i fritiden |
|
|
16 |
23 |
|
Moderat overvægt
|
37 |
37 |
38 |
32 |
|
Svær overvægt
|
17 |
20 |
20 |
14 |
Link til den fulde rapport for Region Hovedstaden: Rapport: Sundhedsprofil 2025 – Helbred, trivsel og sundhedsadfærd (inkl. supplerende materiale og kort) (pdf åbner i nyt vindue)
Kontakt:
- Louise Juel Pedersen, Centerchef for Sundhed og Omsorg, Bornholms Regionskommune mobil 30 33 54 26