Folkemødet

Kig forbi Bornholmerhuset på Kirkepladsen

Publiceret 08-06-2026

Gode, blandede bornholmske kræfter inviterer Folkemødets gæster til aktuelle debatter, der berører både Bornholm og resten af landet. I år kan man også lære det bornholmske sprog at kende. Det hele foregår i Bornholmerhuset på Kirkepladsen i Allinge.

Hvordan slår ulighed i sundhed og velstand igennem på en ø som Bornholm? Hvordan kan lokalsamfund som Bornholm gribe muligheder ved store, statslige anlægsprojekter? Og, kan fællesskaber og demokrati spille en rolle i beredskab? De spørgsmål – og mange flere – vil vi diskutere, når Bornholmerhuset igen i år slår dørene op på Folkemødet. Har folkemødets gæster et hedt ønske om at blive klog på det bornholmske sprog, er der i år også chance for selv å lær borrijnholmst.

Et levende mødested
Bornholmerhuset er et levende mødested, hvor lokale aktører deler erfaringer, løsninger og nye ideer med resten af landet. Programmet spænder vidt og har både bornholmsk jordforbindelse, regionale og nationale perspektiver.

Sammen om Bornholmerhuset
Følgende er i år med til at give liv til Bornholmerhuset: Bornholms Energi & Forsyning, Bornholms Regionskommune, Erhvervshus Hovedstaden, Center for Regional- og Turismeforskning, Erhvervshusene, Baltic Energy Island, Interreg South Baltic, Øresundsbron, LAG Bornholm, AOF Region Syddanmark & Bornholm, Bornholms Hospital, Clex, BOFA.

Oplev blandt andet:

  • Hvordan håndholdte, sociale indsatser for unge gør en forskel
  • Hvordan det offentlige og det private kan arbejde sammen
  • Hvordan velfærden kan fastholdes på tværs af reformer, social ulighed og demografiske udfordringer
  • Hvad sundhedsreformen kommer til at betyde for bornholmerne i praksis? Og, hvordan vi løfter bornholmernes sundhed, som ligger i bund? 
  • Hvordan Energiø Bornholm kan bruges som løftestang for lokal udvikling, og hvordan den kræver forberedelse?
  • Hvordan fællesskaber og demokrati spiller en rolle i beredskab

Se hele programmet søg på “K21” eller ”Bornholmerhuset” på folkemødet.dk under “Program”.


Her finder du Bornholmerhuset
Bornholmerhuset holder til i Kærnehuset på Kirkeplads 2, 3770 i Allinge.

Download programmet