Valg

Folketingsvalg tirsdag 24. marts

Publiceret 26-02-2026

Folketingsvalget er udskrevet. Det er muligt at brevstemme på Borgerservice, der kan søges om at brevstemme i eget hjem.

Følgende partier er opstillingsberettiget til folketingsvalget med følgende bogstavbetegnelser:

A. Socialdemokratiet
B. Radikale Venstre
C. Det Konservative Folkeparti
F. SF – Socialistisk Folkeparti
H. Borgernes Parti – Lars Boje Mathiesen
I. Liberal Alliance
M. Moderaterne
O. Dansk Folkeparti
V. Venstre, Danmarks Liberale Parti
Æ. Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg
Ø. Enhedslisten – De Rød-Grønne
Å. Alternativet

Fortegnelsen omfatter de partier, der var opstillingsberettiget ved valgets udskrivelse (26.02.2026). Hvis ministeriet modtager anmeldelser af nye partier inden fristen mandag den 9. marts 2026 kl. 12.00, udsender ministeriet snarest derefter en revideret fortegnelse.

Brevstemme 

Ønsker du at brevstemme foregår det på Borgerservice i deres åbningstid eller i valgbussen, som også ved dette valg kommer rundt på øen. Rute og tidsplan offentliggøres straks, den er lagt.

  • NB! Du vil løbende få mere information om folketingsvalget her på kommunens hjemmeside

Vil du være tilforordnet?

Ønsker du at give en hånd til demokratiet på valgdagen, kan du søge om at blive valgtilforordnet. Som valgtilforordnet møder du på et af kommunens valgsteder om morgenen før kl. 8.00 og er færdig, når stemmerne er talt op om aftenen, efter kl. 20.00.

Du hjælper med at

  • Tage imod valgkort og registrere vælgere
  • Udlevere stemmesedler
  • Guide vælgere til og fra stemmerum
  • Sørge for, at stemmesedlerne lægges korrekt i stemmeurnen
  • Hjælpe vælgere, hvis de har spørgsmål eller behov for støtte
  • Tælle stemmer op, når valgstedet lukker

Krav til dig, der vil være tilforordnet

Du skal:

  • Være minimum 18 år
  • Have bopæl i Bornholms Regionskommune
  • Have stemmeret
  • Have et godt helbred og være til stede på valgstedet hele dagen (op til 18 timer). Der er dog mulighed for pauser og hvile, men du må ikke forlade valgstedet, før stemmerne er talt op, og alt er afsluttet

På valgdagen sørger vi for forplejning i form af mad/vand/kaffe/te m.v., og du modtager en godtgørelse (diæt) på 920 kr., der udbetales som kompensation for din deltagelse.

Sådan ansøger du - klik på linket, du skal bruge MitiD

Ansøgning
Ja tak, jeg vil gerne deltage som valgtilforordnet ved folketingsvalget tirsdag den 24. marts 

Ansøgning for dig der er medlem af et parti
Ja tak, jeg er medlem af et parti og vil gerne deltage som valgtilforordnet ved folketingsvalget den 24. marts 

Vi skal modtage din ansøgning senest mandag den 9. marts - Har du ikke MitID, kan du i stedet skrive til valgsekretariat@brk.dk - skriv "Valgtilforordnet" i emnefeltet.

Alle skal kunne stemme

Du kan søge om at stemme i eget hjem - eller at ændre dit valgsted

Er du syg, eller har nedsat førlighed og derfor ikke kan møde op på valgstedet, kan du søge om at stemme i eget hjem.
Du kan søge om at stemme i eget hjem ved at ringe til Borgerservice i åbningstiden på tlf. nr. 56 92 00 00.
NB! Sidste frist for at søge er fredag den 13. marts kl. 10.00.

Ønsker du at stemme et andet sted end det, du får tildelt, kan du søge om at ændre valgsted.
Ansøgningskema om overførsel til et andet afstemningssted på valgdagen til folketingsvalget 24. marts

Mere info 

Kommunens valgside

Folketingets valgside