Tilbud til børn i delte familier

Os i midten - et forløb, der skaber fælleskab

25-08-2026

Bornholms Regionskommune og Familieretshuset kan i efteråret 2026 tilbyde "Os i midten". Et forløb for børn i 2.-4. klasse, som har forældre, der er gået fra hinanden.

Det kan være en svær tid for børn, når forældrene går fra hinanden. Mange børn kan have gavn af at tale med andre på deres egen alder, som er i en lignende situation. Derfor har du som barn mulighed for at blive en del af et fællesskab med andre børn i delte familier - børnegruppen Os i midten.

Hvad er Os i midten?

I børnegruppen får du mulighed for at:

  • være en del af et fællesskab med andre børn i delte familier
  • dele erfaringer fra hverdagen
  • spejle dig i andre børn i lignende situationer.

I Os i midten er du sammen med andre børn, og dine forældre deltager også. Det kan hjælpe dig til at føle, at du ikke er alene. Der er plads til 10 børn.

migimidten.dk kan du og dine forældre læse om, hvad andre børn har fået ud af en børnegruppe, og her finder I også viden om skilsmisse, korte videoer og gode råd til hverdagen.

Hvorfor er det en god idé at være med?

Når forældrene går fra hinanden, kan det skabe uro hos børnene, også selvom forældrene har et godt samarbejde. Som barn kan du opleve at være fanget i midten af konflikter, og det kan gøre det svært at tale om tanker og følelser.

Hvad sker der i børnegruppen?

Forløbet består af otte møder, som varer to timer, og der er 1–2 uger imellem hver gang.

  • Første gang mødes børn og forældre til fælles opstart.
  • Fra 2. til 7. gang er børnene sammen i gruppen.
  • Sidste gang mødes børn og forældre igen til fælles afslutning.

I gruppen taler I om det, der kan være svært derhjemme, og I laver også hyggelige aktiviteter sammen, f.eks. spil. Forældrene er med første og sidste gang, hvor I sidder sammen og laver øvelser.

Hvor og hvornår?

  • 21. oktober, 28. oktober, 4. november, 11. november, 19. november, 25. november, 2. december og 9. december.
  • Onsdage kl. 13.00 – 15.00, lige med undtagelse af uge 47. Her er det en torsdag.
  • Dr. Kabells vej 24A, 3700 Rønne, Havestuen

Tilmelding

Klik her for tilmelding på familieretshusets hjemmeside senest den 1. oktober 2026.

Som barn kan du også ringe til BØRNENES SKILSMISSETELEFON på 20 60 05 50, hvis du har brug for at tale med en voksen.