”Festivalen har til formål at synliggøre den mangfoldighed, der kendetegner Kulturskolen, og samtidig vise, hvordan kunstneriske fællesskaber kan bringe mennesker sammen på tværs af alder og interesser.” udtaler Michael Charles Gaunt, leder af Kulturskolen.
Den nye festival afholdes i uge 19 på en række forskellige lokationer.
Teater åbner festivalen
Festivalen skydes i gang med Dramaskolens forestilling “Nå, hvordan går det så med jeres liv indtil videre?” på Rønne Theater. Forestillingen har premiere tirsdag den 5. maj. Herefter er der skoleforestillinger den 7. og 8. maj samt en afsluttende forestilling lørdag den 9. maj om eftermiddagen. Billetter kan købes via Bornholmbilletten.
Kunst, der vokser frem på øen
Fredag d. 8. maj kl. 16 er der fernisering på Billedskolens store forårsudstilling på Rønne Bibliotek. Her præsenterer eleverne et farverigt og varieret udvalg af værker skabt gennem sæsonen. Udstillingen er gratis og kan opleves på biblioteket frem til 20. maj.
Musik i fællesskab
Søndag den 10. maj rykker over 100 musikskoleelever ind i Musikhuzet til tre koncerter med fokus på sammenspil og fællesskab. Årets sammenspilsprojekt er i centrum – et projekt hvor soloelever har arbejdet med at spille sammen i nye musikalske fællesskaber. Publikum kan derudover også opleve flere af skolens orkestre og sammenspilshold. Billetter kan købes via Musikhuzet.
Et fælles blik på Kulturskolen
Kulturskole Festivalen er en invitation til at opleve, hvad der sker, når børn og unge får mulighed for at udfolde sig kreativt i stærke fællesskaber. Festivalen viser ikke det hele – men giver et levende indblik i noget af alt det, man kan gå til på Bornholms Kulturskole. Tilmelding til næste sæson åbner den 28. april.

%20TRYKFIL.png?width=1200)