Bornholms Regionskommune igangsætter en mindre nødreparation af Tejn mole for at sikre området efter, at vi har konstateret få skader på dækstenene over den indkapslede masse i den såkaldte molekærne.
Der er ikke tegn på skader eller udsivning, vi vil dog gerne sikre områderne mod yderligere nedbrydning inden den store miljøsanering af molen starter i forår 2026. Dette sikringsarbejde betragtes som almindeligt vedligehold og har ikke indvirkning på det kommende projekt.
Af hensyn til sikkerheden, under udførelsen og beskyttelse af miljøet, kan visse områder blive midlertidigt afspærret. Det drejer sig om isolerede sektioner på molen, hvor der er indkapslet miljøfarligt affald under konstruktionen. Afspærringen skal forhindre utilsigtet påvirkning af disse materialer under reparationen.
Arbejdet starter tirsdag den 30. september og udføres af MT Højgaard og forventes afsluttet i løbet af 2 uger.
Vi ved, at molen er en vigtig del af både hverdagslivet og havnemiljøet – og beklager på forhånd de eventuelle støjgener, det måtte medføre.