Tilsynssagen handlede om, at Ankestyrelsen skulle undersøge, om vi i Bornholms Regionskommune efterlever regler om såkaldt forsyningspligt i sociallovgivningen særligt inden for børne- og ungeområdet.
Ankestyrelsen er nu kommet frem til en afgørelse, som konkluderer, at Bornholms Regionskommune efterlever gældende lov. Der er således ikke fundet grundlag for at kritisere kommunens håndtering af området. I resumeet for afgørelsen skriver Ankestyrelsen (27.02.2025):
Indenrigs- og Sundhedsministeriet er den øverste kommunale tilsynsmyndighed, og almindeligvis beskæftiger ministeriet sig ikke med konkrete tilsynssager, før de er færdigbehandlet af Ankestyrelsen. Men i helt særlige tilfælde kan ministeriet pålægge Ankestyrelsen at tage en sag op til behandling, før styrelsen selv har besluttet, om den vil tage en sag op. Det er tilfældet med de sager, som Sophie Løhde (V) rejste sidste år.