
På fredag uddeler kommunen Kultur- og Idrætsprisen på maks. 10.000 kr. og Frivillighedsprisen på 20.000 kr., hvoraf halvdelen går til en anden fra kandidatlisten efter prismodtagerens eget valg. Med hæderspriserne ønsker kommunen at anerkende de mange frivillige kræfter, der hver dag gør en forskel for sine medmennesker og sit lokalsamfund.
Kandidater til Frivillighedsprisen
Årets vindere af Frivillighedsprisen er udpeget af Social- og Sundhedsudvalget blandt 8 kandidater indstillet af foreninger og private borgere. Kandidaterne er:
- Gitte Hansen, bestyrelsesmedlem i Nyker Pensionistforening
- Olé Stop Cancer v. formand Anders Mahler
- Philips Stiftelsen
- Ralf Marcoux Skovgaard, formand i Gudhjemhuset m.m.
- Hanne Gregersen, kasserer for Sagahuset og formand for Knudsker Pensionistforening
- Poul Sørensen, frivillig i Dagcenter Sønderbo
- Seline Munch-Petersen, formand for ADHD-foreningen, Bornholm
- Irene Dunker, frivillig i ÆldreSagen
Du kan læse de begrundede indstillinger til Frivillighedsprisen på brk.dk i referatet fra Social- og Sundhedsudvalgets møde 26. august 2024.
Kandidater til Kultur- og Idrætsprisen
Modtageren af Kultur- og Idrætsprisen er valgt af Fritids-, Kultur- og Lokalsamfundsudvalget blandt 12 nominerede, som er indstillet af borgere, foreninger samt kommunens kulturelle råd og Idrættens Videns- og Kompetenceråd. Kandidaterne er:
- Patrick Snowman, Nexø Boldklub
- Tobias Brandt Krähmer, Golden Island Festival
- Peter Clausen, Svaneke Idrætsklub
- Annika Liv Agerskov Pedersen, Tunes of Tomorrow
- Ulla-Lise Thim, Knudsker/Rønne Motionister
- Spejderledere/Assistenter, DDS Vestermarie
- Kurt Espensen, Teaterforeningen Bornholm
- Lars Christiansen, ASG
- Kim Andersen, Foreningen Spillestedet
- Brian Mattsson, Handicap Idræt Bornholm
- Gabriele Schwarzenburg og Sabine Kofod, Nordlandets Rideklub
- Kunstnergruppen Holkahesten
Du kan læse de begrundede indstillinger til Kultur- og Idrætsprisen på brk.dk i referatet fra Fritids-, Kultur- og Lokalsamfundsudvalgets møde den 29. august 2024.
Vindere af årets priser
Prisoverrækkelserne finder sted i forbindelse med fejringen af den nationale frivillighedsdag Frivillig Fredag. Frivillig Fredag afholdes i Musikhuzet i Rønne fredag den 27. september kl. 15-18. Alle er velkomne. Find programmet for Frivillig Fredag på brk.dk.
Foto: I 2023 blev Bornholms Ungeråd udpeget som én af de to vindere af Frivillighedsprisen.