Bornholms Hospital
Skal du til undersøgelse eller behandling på Bornholms Hospital og har behov for kørsel, kan du kontakte den afdeling eller det ambulatorie, du er indkaldt til. Du finder kontaktoplysninger til den behandlende afdeling i dit indkaldelsesbrev.
Hospitaler udenfor Bornholm
Skal du til og fra udenøs behandling, dækker regionen befordringsudgifterne til det hospital, du er henvist til. Du skal her henvende dig til Patientrejsekontoret på Bornholms Hospital, som bestiller rejsen for dig.
Dette gælder også patienter, som går til regelmæssig kontrol på hospitaler ovre, eksempelvis diabetespatienter, som går til kontrol på Steno Diabetes Center.
Vælger du selv at blive behandlet på et andet hospital, dækkes kun befordringsudgifter svarende til afstanden til det behandlingssted, hvor behandlingen kunne have fundet sted efter visitationspraksis. Resten skal du selv betale.
Skulle du eksempelvis have været på Rigshospitalet, men ønsker behandling på Odense Universitetshospital i stedet, betaler regionen kun befordringsudgifter svarende til en tur til/fra København.
Vurderer den visiterende læge, at du har brug for, at en pårørende følger med dig på grund af helbredstilstanden, dækker regionen befordringsudgifterne til en ledsager.