Idræt på Tværs

Idræt på Tværs af Bornholm er en idrætsforening under Dansk Arbejder Idrætsforbund (DAI). Målgruppen er psykisk sårbare på Bornholm og deres pårørende.

Vi har mange forskellige aktiviteter i foreningen, bl.a. yoga, volleyball, stavgang, badminton, vandreture, petanque, beachvolley og svømning.

Vi mødes hver tirsdag i Søndermarkshallen og hver torsdag i Gudhjem svømmehal.

Der arrangeres fælleskørsel fra de respektive aktivitets- og samværshuse til en del af arrangementerne.

Foreningen

Foreningen tegnes af en bestyrelse bestående af både borgere og medarbejdere i socialpsykiatrien på Bornholm. De mødes 2-4 gange årligt, hvor de drøfter ønskerne til de fremtidige aktiviteter og arrangementer.
 
Der afholdes en årlig generalforsamling for alle medlemmer, hvor foreningens kommende aktiviteter kan diskuteres. Her er der mulighed for at komme med ønsker og ideer til nye tiltag. Hvis man har lyst til at lave foreningsarbejde, er der mulighed for at blive valgt ind i bestyrelsen.

Senest opdateret 01-02-2026

Kontakt

Tina Meyer
30 68 57 76