Rø Aktivitets- og Udviklingscenter

Aktivitets- og samværstilbuddet er et dagtilbud efter servicelovens § 104. Her er plads til borgere med mange forskellige behov – og fokus er på trivsel, fællesskab og livskvalitet.

Brug søgefeltet herunder til hurtigt at finde det du leder efter. 

Vi har plads til 17 borgere. Syv bor i det tilknyttede botilbud, og ti kommer fra andre botilbud på Bornholm.
For beboerne på stedet er aktivitetscentret en naturlig del af deres hverdag, mens andre transporteres hertil hver dag.

Vi tager udgangspunkt i dine behov og forudsætninger. Vores pædagogik er relationsorienteret – det betyder, at det tætte kendskab mellem dig og personalet er udgangspunktet for al støtte og samvær.

Omsorg handler for os om at være til stede på dine præmisser. Det kan være at hjælpe dig med at overholde dagens program, støtte dig i dine valg – eller hjælpe med at begrænse dem på en svær dag.

Aktiviteter, ture og struktur planlægges altid ud fra, hvad du mestrer og trives med.

Formålet er at øge din livskvalitet gennem:

  • fysisk aktivitet
  • oplevelser
  • socialt samvær

Vi tilpasser altid indsatsen til dig. Nogle borgere har brug for tæt støtte hele dagen, andre kan følge et dagsprogram med piktogrammer eller billeder.

Vi tilbyder mange forskellige aktiviteter, både fysiske, kreative og sociale.

Fysiske aktiviteter

  • Daglig motion i motionsrummet, boldspil og gåture/kørestolsture i naturen
  • Ugentlige aktiviteter i gymnastiksalen: stolegymnastik, boldspil og dans
  • Svømning i Gudhjem Svømmehal og trampolintræning i Nyvest

Kreative og sociale aktiviteter

  • Værksteder med syning, maling, perler og årstidens projekter som julepynt eller græskar
  • Musikalsk samvær med sang, dans og rytmeinstrumenter
  • Havearbejde og praktiske opgaver på området sammen med teknisk personale
  • Udflugter og kulturelle oplevelser

Formålet med aktiviteterne er at skabe fællesskab, glæde og mening i hverdagen – i det tempo, der passer dig.

Vi bruger tegn til tale som en naturlig del af den daglige kommunikation, så alle kan blive forstået og inddraget.

Senest opdateret 01-02-2026

Kontakt

Rø Aktivitets- og Udviklingscenter
Rø Skolevej 8
3760 Gudhjem
56 92 62 89

Leder Laura Marie Pedersen
56 92 62 63