Hvis du er pårørende til et barn/ung under 18 år
Hvis du er bekymret for et barn eller en ung, kan du kontakte barnets eller den unges egen læge, som efter en faglig vurdering kan sende en underretning til kommunen med en beskrivelse af støttebehovet. Du kan også kontakte en relevant fagperson, f.eks. en lærer, pædagog eller sundhedsplejerske, som kan hjælpe med at vurdere behovet og tage kontakt til kommunens Myndighedsafdeling.
Spise- og selvskadeteamet er et visiteret tilbud. Det betyder, at det udelukkende er sagsbehandlere og rådgivere i kommunens Myndighedsafdeling, der kan visitere til teamets ydelser. Du eller øvrige pårørende kan derfor ikke kontakte teamet direkte.
Hvis der er tale om en mere alvorlig udvikling af en spiseforstyrrelse eller selvskadende adfærd, kan der være behov for en mere specialiseret og intensiv indsats.
Lettilgængeligt behandlingstilbud
Kommunen tilbyder lettilgængelige behandlingstilbud vedrørende 'Når tanker om krop og mad fylder for meget' og 'Når svære følelser fører til selvskade'.
Som forælder eller pårørende til et barn eller en ung under 18 år kan du selv kontakte kommunens lettilgængelige behandlingstilbud for at høre, om barnet eller den unge er i målgruppen for et behandlingsforløb.
Se kontaktoplysninger i den gule boks på siden.
Hvis du er over 18 år
Hvis du er over 18 år og har bekymringer om spiseforstyrrelse eller selvskadende adfærd, kan du kontakte din egen læge og bede om en personlig samtale. Lægen vurderer, om der er behov for udredning og/eller henvisning til et relevant behandlingstilbud. Du er velkommen til at tage en pårørende eller en bisidder med til samtalen hos lægen.
Spise- og selvskadeteamet er et visiteret tilbud. Det betyder, at det udelukkende er sagsbehandlere og rådgivere i kommunens Myndighedsafdeling, der kan visitere til teamets ydelser. Du eller pårørende kan derfor ikke kontakte teamet direkte.
Hvis der er tale om en mere alvorlig udvikling af en spiseforstyrrelse eller selvskadende adfærd, kan der være behov for en mere specialiseret og intensiv indsats.