Kursus for pårørende til personer med demens

Kurset er for nære pårørende til hjemmeboende personer på Bornholm, der for nylig har fået en demensdiagnose. Kurset afholdes af Demensteamet i samarbejde med Hukommelsesklinikken på Bornholm.

Om kurset:

  • Du får inspiration til, hvordan du bedre kan håndtere din rolle som pårørende, og du får mulighed for at dele erfaringer med andre i samme situation.
  • Vi tager udgangspunkt i deltagernes hverdag, og der vil være god mulighed for at udveksle erfaringer.
  • Vi har to hold: et for ægtefæller og samboende og et for børn, søskende eller anden primær omsorgsperson.
  • Kurset er et sammenhængende forløb på fem gange, og det forventes, at man deltager alle gangene. Kurserne afholdes i Rønne og har en varighed på 3 timer per gang og afholdes typisk i tidsrummet fra klokken 15.00 til klokken 18.00.

Kurset indeholder blandt andet:

  • viden om demens og det at se det hele menneske
  • hverdagsliv med demens, herunder kommunens tilbud
  • at være pårørende og nye måder at være sammen på, herunder kommunikation og samvær med mennesker med demens
  • de følelsesmæssige reaktioner og konsekvenser, som en demenssygdom kan have for nærmeste pårørende
  • juraen vedrørende demens
  • plan for fremtiden

Endelig tildeling af plads sker efter vurdering af Demensteam i kommunen. Der kan forekomme venteliste. 

Åben rådgivning

Har du spørgsmål om demens, er du velkommen til at kontakte kommunens demenskoordinator: Sussie Nøhr

Telefon 56 92 60 55 eller på mail: Sussie.Noehr@brk.dk