Formålet med at yde tilskud til hjælpemidler er at understøtte, at du som ledig, sygemeldt og/eller med et handicap kan opnå eller fastholde et almindeligt arbejde.
Hjælpemidler kan fx være undervisningsmateriale, arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger.
Kommunen kan også give tilskud til hjælpemidler til personer som er i kommunale tilbud som fx Virksomhedspraktik, løntilskud, seniorjob mm.
For at kunne få et hjælpemiddel er det en betingelse, at det er af afgørende betydning for, at du kan deltage på lige fod med dine kollegaer eller at det pågældende hjælpemiddel kompenserer for personens eventuelle begrænsning i arbejdsevnen.
Det er også en betingelse, at hjælpemidlet ikke er almindeligt forekommende på arbejdspladsen eller uddannelsesinstitutionen.
Tilskud til hjælpemidler gives uden hensyn til personens og ægtefællens indtægts- og formueforhold. Hjælpemidlet gives enten som udlån eller som tilskud.
Som eksempler på hjælp til arbejdsredskaber kan nævnes:
- Værktøj
- Mindre arbejdsmaskiner til personligt brug
- Særlige arbejdsstole
- Særligt computerrelateret udstyr
- Ordblinderygsæk.
- Eksempler på arbejdspladsindretninger af mindre omfang er:
- Håndgreb
- Sænkning af gulv
- Udvidelse af døre
- Installation af ramper, lifte m.m.
Kontakt altid dit jobcenter ved spørgsmål