Hørenedsættelse - voksne

I Kommunikationscentrets høreafdeling arbejder audiologopæder, tekniske/pædagogiske audiologer, audionomer og audiologiassistenter.

Voksne med hørenedsættelse og/eller høreproblemer kan komme på Kommunikationscentret for at få gratis rådgivning og undervisning, om det at leve med nedsat hørelse og høreproblemer. Det kan f.eks. være gode råd om kommunikation, når man har en hørenedsættelse. Det kan også være hjælp til brug af høreapparater og undervisning i at leve med tinnitus eller lydfølsomhed.

Kommunikationscentret er også en offentlig høreklinik, hvor man kan modtage høreapparatbehandling gratis, hvis en ørelæge har vurderet, at man har en hørenedsættelse. Hørenedsættelsen skal vurderes som ukompliceret jf. Sundhedsstyrelsens ”Faglige kvalitetskrav og anbefalinger til høreapparatbehandling af voksne” (Nye kvalitetskrav for høreapparatbehandling af voksne | Sundhedsstyrelsen). Hvis det er tilfældet, vil ørelægen henvise dig til Kommunikationscentret.

Her bliver du indkaldt til en høreundersøgelse, hvor vi undersøger graden af din hørenedsættelse og dit behov for høreapparater. Hvis du har brug for høreapparater, tilpasser vi dem og efterjusterer og servicerer dem.

Vi rådgiver, afprøver og ansøger om høretekniske hjælpemidler jf. gældende lovgivning, hvis høreapparater ikke kan håndtere alle hverdagens lyttesituationer. Det kan både være til hjemmet eller til arbejde.

Hvis du har fået indopereret cochlear implant pga. meget svær hørenedsættelse, står Kommunikationscentret for den rehabiliterende undervisning efter operation i tæt samarbejde med Center for Hørelse og Balance på Rigshospitalet.

Efter behov kan vi tilbyde undervisning og rådgivning for pårørende til hørehæmmede og sundhedspersonale.

Hvis det er første gang, at du oplever høreproblemer og måske mistænker, at du har nedsat hørelse, skal du kontakte en ørelæge mhp. en konsultation. Ørelægen skal vurdere om dine høreproblemer kræver lægebehandling eller du måske er kandidat til høreapparatsbehandling.

Hvis du allerede har høreapparater, og har behov for hjælp, kan du kontakte os i vores åbne telefontid eller på vores mail for en tid.

Ved andre henvendelser kontakt Høreafdelingen i telefontiden eller på mail for rådgivning.

Der er mange forskellige årsager til hørenedsættelse og mange former for høretab. Derfor er det vigtigt at få undersøgt ører og hørelse grundigt hos ørelægen, før man evt. får et høreapparat. Det er ørelægen, som beslutter om man får høreapparat.

Ørelæger på Bornholm:

Bornholms Høreklinik Lægehuset, Paradisvej 4, 3700 Rønne tlf. 56951375

Ørenæsehalsklinikken Lille Magstræde 7, 3700 Rønne, tlf. 59598051

Tidsbestilling er nødvendig. Der kan forekomme ventetid.

Hvis man bor på Bornholm og har en hørenedsættelse, har man mulighed for at få sine høreapparater på to forskellige måder, enten via det offentlige eller via privat forhandler.

BRK's Kommunikationscenter varetager udlevering af høreapparater i offentligt regi på Bornholm efter aftale med Region Hovedstaden (fra 2027 Region Øst Danmark). Kommunikationscenteret må kun behandle ukomplicerede hørenedsættelser jf. Sundhedsstyrelsens ”Faglige kvalitetskrav og anbefalinger til høreapparatbehandling af voksne” (Nye kvalitetskrav for høreapparatbehandling af voksne | Sundhedsstyrelsen) Vælger man denne vej, varetager regionen alle udgifter i forbindelse med høreapparater, herunder justeringer og reparationer på høreapparatet.

Vælger man derimod at købe sine høreapparater gennem en privat høreapparatforhandler, kan man købe høreapparater med et offentligt tilskud efter gældende købelov. I 2026 er tilskuddet til høreapparater er 4497,- kr. for det første øre og 2437,- kr. for det andet øre – samlet 6934,- kr. til to høreapparater. Tilskuddet går til høreapparat, øreprop, instruktion m.m. og kan aldrig udgøre mere end de faktiske udgifter. Man skal selv betale de omkostninger, der er udover det offentlige tilskud.

Hvis man vælger en privatudbyder, må og kan Kommunikationscentret ikke yde service på høreapparatet. Service og justering skal ske hos den private udbyder, og vi anbefaler, at man tegner en forsikring, hvis man skulle være så uheldig at tabe eller beskadige høreapparatet.

Læs evt. mere om høreapparater og gældende lovgivning på www.borger.dk's side om høreapparat.

Ved spørgsmål om høreapparater, kontakt venligst Kommunikationscentret for yderligere rådgivning.

Hvis man har en betydelig hørenedsættelse, kan man på Kommunikationscentret få rådgivning om og afprøve høretekniske hjælpemidler. Det kan fx dreje sig om teleslynger eller TV-streamere til TV, partnermikrofoner til samtale, alarmering af dørklokke, kraftige vækkeure med vibration o. lign. Høretekniske hjælpemidler supplerer høreapparater, og bruges derfor kun, hvis høreapparaternes forstærkning ikke er nok til at kompensere for en hørenedsættelse.

Vi hjælper med at ansøge om de aktuelle hjælpemidler til de relevante myndigheder, som beslutter om hjælpemidlet bevilliges.

Det er ikke alle hørenedsættelser, der kræver høretekniske hjælpemidler, og ikke alle høreapparattyper kan kombineres med høretekniske hjælpemidler.

Der kan ansøges om høretekniske hjælpemidler uanset om høreapparaterne er fra offentlig høreklinik eller privat høreapparatforhandler.

Mennesker, som er døve eller har en meget svær hørenedsættelse kan i nogle tilfælde få tilbudt et cochlear implant, som kan give en ny form for hørelse, når høreapparater ikke kan bruges mere. I daglig tale kaldes et cochlear implant for en CI.

Ved en CI-operation opereres (implanteres) en række elektroder ind i øresneglen (cochlea). Elektroderne forbindes med en processor (cochlear implant), en lille computer bag øret, som omdanner lyd i hverdagen til svage elektriske impulser i indre øre. Impulserne registreres af hørenerven, som sender signalet videre til hørecentret i hjernen. Ved hjælp af undervisning og høretræning kan hjernens hørecenter lære at afkode de elektriske impulser som lyd. Denne hørelse er anderledes end den normale hørelse og kræver tilvænning.

Udbyttet af operationen er forskelligt fra person til person, men en stor andel har så godt udbytte, at de kan skelne og genkende sproglyde og hverdagslyde. For andre vil udbyttet f.eks. være at kunne høre lyde i omgivelserne og få bedre støtte til mundaflæsning.

I forbindelse med tilvænning og optræning af den nye hørelse, tilbydes undervisning og høretræning af audiologopæder/hørekonsulenter på Kommunikationscentret.

Hvis man ønsker at forhøre sig om muligheden for en CI-operation, skal man i første omgang tale med den lokale ørelægeklinik, som kan henvise til videre udredning.

Man er også velkommen til at kontakte Kommunikationscentret vedrørende spørgsmål og rådgivning om CI-operation og CI-forløb.

For borgere på Bornholm foregår udredning og CI-operation på Center for Hørelse og Balance på Rigshospitalet i København.

Menières sygdom viser sig som oftest ved anfald af svimmelhed, kvalme, svingende hørenedsættelse, tinnitus og trykfornemmelse i øret. Ledsagesymptomer kan være lydfølsomhed, nakkesmerter og balanceproblemer imellem anfald.

Den svingende hørenedsættelse medfører som oftest en bashørenedsættelse og for nogle kan den svingende hørenedsættelse over tid blive mere permanent. Man behøver ikke at have alle symptomer,​ og nogle oplever kun svage anfald, mens andre oplever kraftige, langvarige anfald, der kan være svært invaliderende.

Menière anfald aftager som oftest i styrke igennem livet.

På Kommunikationscentret kan vi tilbyde rådgivning og undervisning tilpasset til den enkelte med Menières sygdom. Man skal være udredt hos speciallæge og diagnosticeret med Menières sygdom. Undervisningen kan f.eks. indeholde information om Menières og relevant behandling, herunder eventuel instrumentel behandling med eksempelvis høreapparat. Man kan også få rådgivning og hjælp til at håndtere et liv med Menières sygdom. Her tages der udgangspunkt i viden på området og best practice, samt kognitive og metakognitive teknikker.

Tinnitus høres af mange som en hyletone, brummen eller susen i øret. Nogle oplever tinnitus som en lyd, der høres i enten et eller begge ører. Andre kan høre tinnitus midt i hovedet. Tinnitus defineres som: "en opfattelse af lyd, der ikke stammer fra en lydkilde udenfor hovedet" (Henry et al. 2005).

Årsagen til tinnitus kan være svær at bestemme og skyldes ofte en kombination af forskellige faktorer, som er individuelle. Tinnitus er et symptom og forekommer både ved normal hørelse og ved underliggende høreproblemer. Som oftest skyldes tinnitus en skade på høresystemet, såsom begyndende hørenedsættelse i det indre øre eller mellemøret. Her opstår tinnitus, fordi hjernen mangler lyd fra høresystemet. Hjernen fejlfortolker den ændrede nerveaktiviteten fra høresystemet som lyd og dette høres som en tinnitus.

Tinnitus kan for nogle opleves sammen med søvnproblemer, lydoverfølsomhed, koncentrationsbesvær og/eller stresssymptomer, men ikke alle med tinnitus oplever det.

Hvis du har tinnitus, skal du kontakte en ørelæge mhp. en konsultation. Her undersøger ørelægen, om der er en underliggende årsag til din tinnitus, som kræver behandling hos ørelægen eller anden lægelig behandling. Hvis ikke, vil ørelægen henvise dig til Kommunikationscentret.

Kommunikationscentret kan tilbyde rådgivning og undervisning i relation til tinnitus. Rådgivningen og undervisningen tager altid udgangspunkt i fagets best practice og er tilrettelagt sammen med dig. Eksempelvis kan du blive tilbudt psykoedukation, som er undervisning i, hvordan hørelsen er opbygget, hvordan tinnitus opstår og relationen mellem tinnitus og det limbiske system. Der arbejdes også med kognitive og metakognitive teknikker, hvor man tager udgangspunkt i sammenhængen mellem tanker, følelser, adfærd og kroppens reaktioner i relation til tinnitus.

Det er også muligt at få hjælp til brug af lydstimulering til tinnitus enten via et høreapparat og/eller brug af apps på din mobiltelefon.

Formålet er altid at give den enkelte indsigt og strategier til at leve det bedst mulige liv med tinnitus og bedre generne af tinnitus. Undervisningen og rådgivningen vil altid være tilpasset de individuelle behov og tilrettelagt sammen med dig.

Lydfølsomhed – også kaldet hyperakusis - er en tilstand, hvor almindelige hverdagslyde føles overvældende eller ubehagelige, selvom lydniveauet i omgivelserne er normalt og ikke for højt.

Lydfølsomhed skyldes som oftest en forandring i den måde, hvorpå hjernen bearbejder lyd. Når hjernen modtager lyd fra høresystemet, vurderer den automatisk lydens betydning og relevans. Kun relevante og brugbare informationer får lov at passere hjernens filterfunktion og nå den bevidste del af hjernen.

Ved lydfølsomhed er denne filterfunktion nedsat og ændret, hvorfor evnen til at filtrere baggrundslyd fra nyttige informationer bliver påvirket.

Hjernens filterfunktion kan påvirkes af f.eks. hørenedsættelse, stress, angst, tinnitus, hovedtraumer og lignende.

Hvis du oplever lydfølsomhed, skal du kontakte en ørelæge mhp. en konsultation. Her undersøger ørelægen, om der er en underliggende årsag til din lydfølsomhed, som kræver behandling hos ørelægen eller anden lægelig behandling. Hvis ikke, vil ørelægen henvise dig til Kommunikationscentret.

På Kommunikationscentret kan du få rådgivning og undervisning i at lære at håndtere lydfølsomheden. Det kan både være i form af kognitive og metakognitive teknikker, hvor man tager udgangspunkt i sammenhængen mellem tanker, følelser, adfærd og kroppens reaktioner i relation til lydfølsomheden.

Det kan også inkludere lyttetræning, hvor man bevidst lærer at lytte til særlige lyde og vænne sig til dem. Man træner at være i lyd og samtidig lærer, hvordan man bedst muligt kan abstrahere fra de generende lyde.

Hvis man er lydfølsom og samtidig har en hørenedsættelse, kan justering af høreapparaterne hjælpe, fordi der tages højde for lydfølsomheden.