
Log på med MitID ⬇︎
Hvis du som tidligere dansk statsborger opfylder visse betingelser om bopæl, kan du få dansk statsborgerskab ved erklæring.
Hvis du har haft bopæl i et andet nordisk land, indtil du fyldte 12 år, ligestilles dette med bopæl i riget.
Hvis du som tidligere dansk statsborger ikke opfyldte de normale bopælsbetingelser,
har du i en overgangsperiode haft mulighed for at generhverve dansk
statsborgerskab på særlige betingelser.
Tidligere danske statsborgere, som har
fortabt dansk statsborgerskab efter den nu ophævede § 7 i indfødsretsloven, og som
ikke opfylder de normale bopælsbetingelser, har i perioden fra den 1. juli 2021 til og med den 30. juni 2026 mulighed for at generhverve dansk statsborgerskab.
Hvis du tidligere har haft dansk statsborgerskab, kan du få dansk statsborgerskab ved at afgive en erklæring til Udlændinge- og Integrationsministeriet, hvis du opfylder en række nærmere fastsatte betingelser.
Der skal sammen med erklæringen betales et gebyr på 1.150 kr. (2026)
Hvis du som tidligere dansk statsborger ikke opfylder betingelserne for at få dansk statsborgerskab ved erklæring, kan du i stedet søge om dansk statsborgerskab ved lov, også kaldet naturalisation.
Tidligere danske statsborgere skal som udgangspunkt opfylde de almindelige betingelser for at få dansk statsborgerskab ved lov. Der gælder dog en række særlige regler for tidligere danske statsborgere, hvad angår kravet om tidsubegrænset opholdstilladelse samt opholdskravet.
Hvis du får dansk statsborgerskab ved at afgive erklæring til Udlændinge- og Integrationsministeriet, omfatter det som hovedregel også dine børn, forudsat
For adoptivbørn er det en yderligere betingelse, at adoptionen er gyldig efter dansk ret.

Log på med MitID ⬇︎
Har du ikke MitID?
Job, Uddannelse, Unge og Digitalisering
Landemærket 26
3700 Rønne
Tlf. 56 92 00 00