Kan du lide at male, tegne, modellere eller blande materialer? Vil du udvikle dine kreative idéer og talenter? Så er Billedskolen et sted for dig!
Billedskolens undervisning varer fra september til maj.
I slutningen af sæsonen laver vi en stor udstilling på Rønne Bibliotek under Kulturskolens Festuge. Her viser eleverne et potpourri af de værker, de har lavet i løbet af sæsonen. Åbningen af udstillingen fejres med en hyggeligt fernisering med musik, taler, venner og familie.











