Var du med, da elever fra Bornholms Kulturskole vækkede Brødrene Grimms eventyrklassiker ’Askepot’ til live på Rønne Theater?

Askepot på Rønne Theater

22-02-2026

Forestillingen havde premiere på Rønne Theater tirsdag d. 3. marts.

Forestillingen havde premiere på Rønne Theater tirsdag d. 3. marts.

Årets forestilling bliver en opvisning i, hvordan et velkendt eventyr kan fortolkes, vendes og drejes. To forskellige hold af dramaelever har fået det samme manuskript udleveret, haft de samme instruktører – og alligevel er det færdige produkt forskelligt.
Vi kender alle historien om Askepot som under sørgelige omstændigheder ender i sin stedmors varetægt. Trods modstand formår Askepot at bevare sin godhed og troen på det bedste. Ved venners hjælp bliver Askepots skæbne vendt på en enkelt aften, og der står nu blot hendes onde stedmor og strenge stedsøstre i vejen for prinsen og den lykkelige slutning.
Eventyret er skrevet af Brdr. Grimm, senere bearbejdet af N. L. Roos og instrueret af dramaskolens lærere Nike Herrberg og Cille Kofod i samarbejde med eleverne. Forestillingerne er kulminationen på hele sæsonens undervisningsforløb. Originalmusikken er skrevet af Lars Juul og fremføres af elever fra musikskolen.
Ud over de åbne visninger på Rønne Theater opføres stykket også for øens skolebørn ved en række særforestillinger. De unge skuespillere kan således se frem til at optræde for mere end 900 af øens skolebørn. Stykket henvender sig til børn og voksne i alle aldre.