Tilsynets formål er at begrænse og forebygge virksomhedernes forurening af vand, jord og luft samt sikre at gældende miljølovgivning overholdes.
I tilsynet lægges vægt på det forebyggende miljøarbejde, herunder at miljømyndigheder inddrages, når virksomheden etableres eller udvides. Tilsynet er en god mulighed for - via dialog mellem virksomhed og miljømyndighed - at fokusere på virksomhedens muligheder for at gøre en ekstra indsats for miljøet.
Kommunen fører tilsyn med industriens miljøforhold. Det er fastlagt i Bekendtgørelse om tilsyn efter lov om miljøbeskyttelse og lov om forurenet jord (Miljøtilsynsbekendtgørelsen).
Bornholms Regionskommune har på baggrund af miljøtilsynsbekendtgørelsen opdateret miljøtilsynsplanen for virksomheder og husdyrbrug. Miljøtilsynsplanen gælder for henholdsvis virksomheder og husdyrbrug inden for Bornholms Regionskommunes ressortområde.
Se Miljøtilsynsplanen her