Genbrug af asfalt

Hvis du vil lægge genbrugsasfalt på en vej eller et pladsareal – fx på en landejendom – skal du have en tilladelse fra kommunen.

Det kræver en såkaldt §19-tilladelse efter miljøbeskyttelsesloven, før du må bruge materialet.

Søg om tilladelse her

Hvad skal der til for at få tilladelsen?

For at vi kan give tilladelsen, skal vi først vurdere, hvordan projektet kan påvirke naturen, drikkevandet og vandmiljøet. Der kan blive stillet særlige krav for at beskytte omgivelserne.

Når vi behandler sagen, har vi blandt andet brug for:

  • En kort beskrivelse af projektet og hvordan genbrugsasfalten skal bruges
  • Et kort eller luftfoto, hvor placeringen er tegnet ind
  • Oplysninger om mængden (i tons)
  • Oplysninger om lagtykkelsen

Vigtigt at vide

Der sendes en kopi af §19-tilladelsen til regionen. Regionen vurderer, om det område, hvor asfalten lægges, skal registreres som forurenet (på vidensniveau 2) efter jordforureningsloven.

Hvis området bliver kortlagt som forurenet, vil det blive noteret i matrikelregisteret. Det betyder, at der fremover vil være visse begrænsninger på, hvordan området kan bruges, og hvordan jorden må håndteres, hvis den senere skal fjernes.

Kontakt

Center for Miljø, Plan og Kultur

nmf@brk.dk