Når svære følelser fører til selvskade

'Når svære følelser fører til selvskade' er et samtaletilbud til børn og unge mellem 12-17 år, der har aktuelle tanker om selvskade og som mindst en gang inden for de seneste 3 måneder har udøvet selvskade.

Når svære følelser bliver så overvældende, at selvskade begynder at fylde, kan der være behov for støtte og hjælp til at forstå, hvad der ligger bag og hjælp til at finde alternative strategier til at håndtere følelserne.

 

Praktiske oplysniger

Et lettilgængeligt behandlingstilbud er et gratis, kommunalt tilbud til børn og unge i psykisk mistrivsel, der tilbyder hurtig afklaring og behandling uden henvisning. Tilbuddet fokuserer på tidlig indsats ved lettere til moderat psykisk mistrivsel som angst, tristhed, bekymringer eller lavt selvværd. I Bornholms Regionskommune er STIME en central del af det lettilgængelige behandlingstilbud. STIME står for "Styrket Tværsektoriel Indsats for børn og unges MEntale sundhed" og er manualbaserede behandlingsindsatser udviklet i et samarbejde mellem kommune og psykiatri.

Det lettilgængelige behandlingsforløb 'Når svære følelser fører til selvskade' er en del af det tværsektorielle tilbud STIME, som er et samarbejde mellem kommune og psykiatri. Forløbet har til formål at hjælpe børn og unge i mistrivsel, som har tanker om selvskade, og som minimum én gang har udøvet selvskade inden for de sidste 3 måneder.

  • Alle forløb i det lettilgængelige behandlingstilbud er manualbaseret. Det vil sige, at der er en form for "opskrift" for forløbene, som er baseret på forskning og evidensbaserede metoder, hvilket er med til at sikre en høj og ensartet kvalitet i behandlingen. Der vil stadig være mulighed for i nogen grad at tilpasse forløbet og dets indhold til det enkelte barn/den unge og familiens behov.

  • Hjemmearbejde: I de individuelle samtaler støttes barnet/den unge i nye måder, hvorpå barnet/den unge kan regulere sine følelser og de situationer, der fremkalder de svære tanker og følelser.

  • Varigheden af forløbene kan variere, men for de unge i individuelle forløb vil der være minimum 6 samtaler og oftest flere.  Gruppeforløbene FÅ STYR PÅ angsten og Forældrepiloterne strækker sig over ca. 10 uger.

  • Krav til deltagelse: I det lettilgængelige tilbud er der ikke behov for hverken diagnose eller henvisning fra en fagperson. Til gengæld er barnets/den unges og forældrenes motivation vigtig. Barnet/den unge skal gennem forløbet øve sig i at afprøve nye måder at regulere sine følelser på, støttet af behandleren. Det er en forudsætning for at kunne gennemføre et forløb, at man møder op til de aftalte samtaler, at man deltager aktivt og får øvet sig på hjemmeopgaverne fra gang til gang.

  • Inddragelse af læringsmiljøet: Der vil på sporene med individuelle forløb være mulighed for at inddrage læringsmiljøet enten med et netværksmøde eller ved vejledning til lærerteamet, hvis familien og skolen ønsker det. Dette aftales ved opstart eller undervejs i forløbet.​

Hvis du som forælder eller barn/ung er interesseret i at indgå i et forløb, eller du kender en, som du tænker kunne have gavn af et forløb, så kontakt os direkte på telefon eller mail. Her vil du få en snak med en af vores behandlere, som kan hjælpe jer med at afklare, om det lettilgængelige behandlingstilbud kan være en hjælp for jer. Behandleren kan også guide jer videre til andre tilbud, hvis noget andet vil passe bedre til jeres situation.

Vi begynder altid med en forsamtale over telefonen, hvor vi taler om den situation, I står i, og hvad I håber på at få hjælp til. Hvis det efter denne samtale ser ud til, at et individuelt forløb kan være relevant, sender vi spørgeskemaer til både forældre og ung, som hjælper os med at danne os et mere detaljeret billede af jeres situation.

Vi inviterer jer samtidig til en screeningssamtale, hvor både forældre og ung deltager. Her får vi mulighed for at lære jer bedre at kende og vurdere, hvad der vil være den bedste støtte. Efter samtalen vurderer behandleren, om I er i målgruppen for et individuelt forløb hos os, eller om andre tilbud kan være mere hjælpsomme.

Som fagperson tæt på et barn eller en ung, er du også velkommen til at henvende dig til en drøftelse af, hvorvidt et forløb kan være relevant for barnet eller den unge, du er i kontakt med. Husk at få forældrenes samtykke, medmindre du henvender dig anonymt.

Senest opdateret 09-03-2026

Kontakt

Når svære følelser fører til selvskade
Ann Pedersen
29 26 13 82

For generelle spørgsmål til vores tilbud kontakt:

Koordinater i Lettilgængeligt behandlingstilbud
Julie Due Solgaard
21 58 66 28

Hvis din henvendelse indeholder følsomme personoplysninger, er det vigtigt, at du sender via Digital Post i den lyseblå boks.