Tryghedscirklen - et forældrekursus om tryghed, relationer og trivsel

Tryghedscirklen (Circle of Security Parenting) er et internationalt anerkendt forældrekursus, der hjælper forældre med at forstå deres barns behov og styrke relationen mellem barn og voksen. Kurset bygger på solid forskning i tilknytning og udvikling og giver konkrete redskaber til at skabe en tryg og stabil base for barnet.

Hvad handler Tryghedscirklen om?

 
Kurset tager udgangspunkt i en enkel og visuel model – cirklen – som viser, hvordan børn bevæger sig mellem at udforske verden og søge tryghed hos deres forældre.
Forældrekurset Tryghedscirklen består af korte videoklip, refleksion og øvelser. Det er ikke et kursus, hvor man skal “være perfekt” – det handler i stedet om at opdage små justeringer i hverdagen, der kan gøre en stor forskel for barnet og relationen.
 

Som forælder får du hjælp til at:

blive bedre til at aflæse dit barns signaler
forstå, hvad dit barn har brug for i forskellige situationer
støtte dit barns nysgerrighed, leg og selvstændighed
give trøst og hjælpe dit barn med at regulere følelser
blive mere opmærksom på dine egne reaktioner som forælder
skabe en hverdag med mere ro, forståelse og samarbejde
 
Kurset er gratis for forældre til børn i alderen 0–3 år, uanset om man oplever udfordringer i hverdagen eller blot ønsker at blive endnu bedre til at støtte sit barn.

Kontakt

Du er meget velkommen til at kontakte en af de nedenstående undervisere, hvis du har lyst til at vide mere om Tryghedscirklen. 
 
Psykolog Nina Eis 
Telefon: 21 52 13 75
E-mail: Nina.Eis@brk.dk 
 
Sundhedsplejerske Mette Folkmann 
Telefon: 30 18 05 78
E-mail: Mette.Folkmann@brk.dk

 

Praktiske oplysninger

Kurset består af 8 kursusgange af ca. 1,5 timers varighed og afholdes i Rønne en gang om ugen. 
Der vil være kursusstart i februar (kl. 16.15-17.45), april (morgenhold), august og oktober.
 
Tilmelding til:
Administrativ medarbejder Anita.philippsen@brk.dk