Udsat undervisningspligt

Hvis dit barn endnu ikke er klar til at starte i skole, kan du søge om udsættelse af undervisningspligten.

Formålet med udsat undervisningspligt er at give dit barn mulighed for lidt ekstra tid til at blive klar til skolen. Hvis dit barn endnu ikke er helt parat til at begynde i skole, kan et ekstra år i børnehaven give ro og mulighed for at udvikle sig videre – både fagligt, socialt og personligt.

Du kan søge om udsat undervisningspligt, hvis du og personalet i børnehuset vurderer, at det vil være det bedste for dit barns trivsel og udvikling. I vurderingen inddrages både børnehuset og barnets distriktsskole, som kommer med deres anbefaling.

Fri- og privatskoler kan have egne kriterier for skoleparathed, men beslutningen om udsættelse følger Bornholms Regionskommunes procedurer.​

På fanerne nedenfor kan du læse om, hvordan du ansøger om udsat undervisningspligt, alt efter om dit barn passet i et børnehus eller derhjemme.
Er du plejefamilie , kan du læse om den særlige procedure for ansøgning om udsat undervisningspligt for anbragte børn. 

Hvis dit barn bliver passet i et privat- eller kommunalt børnehus skal du følge disse trin:​
  1. ​Kontakt barnets børnehus: Start med at kontakte børnehuset for at få en faglig vurdering af dit barns skoleparathed.

  2. Udfyld ansøgningsblanketten: Hvis du efter den faglige drøftelse fortsat ønsker at søge om udsættelse, skal du udfylde den digitale ansøgningsblanket.

  3. Pædagogisk udviklingsmøde: Børnehusets faglig-pædagogiske leder indkalder skolelederen fra distriktsskolen til et møde, hvor dit barns skoleparathed vurderes, og en handleplan for det udskudte år udarbejdes.

  4. Beslutning: Ansøgningen sendes herefter til skole- og dagtilbudschefen, som træffer den endelige afgørelse. 

Hvis dit barn bliver passet derhjemme, skal du følge disse trin:

  1. Kontakt dagtilbuds Inklusion og ressourceteam: Henvend dig til teamet for en faglig drøftelse af dit barns skoleparathed. Inklusion og ressourceteam kan kontaktes tirsdag og torsdag i tidsrummet kl. 9.00 -12.00 på tlf. 6113 6389 
  2. Udfyld ansøgningsblanketten: Hvis du efter den faglige drøftelse fortsat ønsker at søge om udsættelse, skal du udfylde den digitale ansøgningsblanket.

  3. Udarbejdelse af handleplan: Inklusion og ressourceteamet indkalder skolelederen fra distriktsskolen til et møde, hvor dit barns skoleparathed vurderes, og en handleplan for det udskudte år udarbejdes. 

  4. Endelig beslutning: Ansøgningen sendes herefter til skole- og dagtilbudschefen, som træffer den endelige afgørelse. 

Hvis du som plejefamilie overvejer at ansøge om udsættelse af undervisningspligten for et anbragt barn, skal du følge disse trin:​

  1. Kontakt barnets børnehus og anbringelseskommune: Er du plejefamilie skal du kontakte barnets børnehus og anbringelseskommune for en faglig drøftelse af barnets skoleparathed.

  2. Ansøgning udfyldes af anbringelseskommunen: Hvis der efter den faglige drøftelse fortsat ønskes at søge om udsættelse, skal anbringelseskommunen udfylde den digitale ansøgningsblanket.

  3. Pædagogisk vurdering og møde: Børnehusets faglig-pædagogiske leder vurderer barnets skoleparathed og arrangerer et møde med distriktsskolen for at udarbejde en handleplan for det udskudte år.

  4. Beslutning: Ansøgningen sendes herefter til Skole- og Dagtilbudschefen, som træffer den endelige afgørelsen.

Senest opdateret 07-02-2026

Kontakt

Center for Børn og Læring
Udvikling, Koordinering og Rådgivning
56 92 42 00 - vælg skole
Telefontid: 9.00 -11.30

 

Vigtige frister for ansøgning

  • ​5. februar 2026:
    Frist for forældre, værger og plejefamilier til at indsende ansøgning.

  • 26. februar 2026:
    Frist for, at børnehuset og Inklusions- og Ressourceteamet indsender anbefaling.

  • 5. marts 2026:
    Skole- og dagtilbudschefen træffer afgørelse.​