Hegnsyn

Kommunens Hegnsyn er et nævn, der træffer afgørelser i sager om hegn i henhold til Hegnsloven og er vurderingsmænd efter Mark- og vejfredsloven.

  • Hegnsynet er et lokalt og uvildigt nævn, der træffer afgørelser i sager om hegn i henhold til Hegnsloven. Loven gælder både for fælleshegn, som står i skel og egne hegn, der står tæt ved skellet til naboens grund. Lovens regler gælder, uanset om hegnet er et levende hegn eksempelvis i form af en hæk, en række sammenhængende træer et plankeværk eller et stakit, og uanset om du bor i byen eller på landet
  • Hegnsynet tager ikke stilling til skelforløb, men kan tage stilling til fordelingen af omkostningerne ved en skelforretning afholdt af landinspektøren. Hegnsynet tager heller ikke stilling til bygninger, der er placeret i skel. Disse sager henvises til kommunens afdeling, Byg i Tejn
  • Kommunen varetager sekretærfunktionen for nævnet og må alene yde vejledning i spørgsmål, der handler om proces eller fortolkning af lovens regler. Ligeledes kan de yde bistand til dialog mellem parterne og indgås forlig for at undgå at en sag skal forelægges i nævnet. I sidste ende er det altid nævnet der træffer afgørelser i sager
  • Kommunens Hegnsyn har også til opgave at være vurderingsmænd efter Mark- og vejfredsloven

Gebyr ved sagsbehandling

Behandlingen af sager i kommunens Hegnsyn er omfattet af betaling af et gebyr. I 2026 er gebyret fastsat til:

  • 2.005 kr. for afvikling af en åstedsforretning
  • 1.260 kr. for en tvangsfuldbyrdelse eller hvis sagen hæves ved åstedsforretningens afholdelse og 700 kr. hvis sagen hæves før åstedsforretnings afholdelse.
  • Privat indgået forlig tilført til hegnsynets protokol af formanden, koster 315 kr.

Før du eventuelt vælger at indgive en sag til kommunens hegnsyn, kan du med fordel læse mere her

 

 

Kontakt

  • Formand for Hegnsynet, Jacob Schødt Larsen
  • Bygningssagkyndig, Jacob V. Lund
  • Plantesagkyndig, Michael Hendriksen

Hegnsynet bliver sekretariatsbetjent af Juridisk service
Kontakt: juridiskservice@brk.dk