Miljøgodkendelse til St. Muregård, Klemensker

Bornholms Regionskommune, Center for Miljø, Plan og Kultur har i henhold til § 16a, stk. 2 i lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. meddelt miljøgodkendelse efter § 16a til husdyrproduktionen på St. Muregård, Bedegadevej 44, 3782 Klemensker

Miljøgodkendelsen omfatter den eksisterende husdyrproduktion på St. Muregård samt mulighed for udvidelse og ændring af staldanlægget i tre trin.

Udvidelserne sker blandt andet for at forbedre dyrevelfærden, imødekomme øgede arealkrav pr. dyr og sikre en mere hensigtsmæssig indretning af produktionen.

Miljøgodkendelsen omfatter følgende trin:

  • Trin 1: Etablering af en ny aflastningsstald. Det samlede produktionsareal bliver 8.322 m².
  • Trin 2: Forlængelse af smågrisestalden. Det samlede produktionsareal bliver 9.767 m².
  • Trin 3: Forlængelse af drægtighedsstalden og farestalden samt udvidelse af soholdet. Det samlede produktionsareal bliver 11.660 m².

Derudover gives mulighed for etablering af en mindre lagerbygning til halm og et overdækket opbevaringsområde.

De første to trin gennemføres primært af hensyn til dyrevelfærd og øgede arealkrav uden væsentlig forøgelse af produktionen, mens trin 3 indebærer en udvidelse af soholdet.

Husdyrgødningen opbevares i eksisterende overdækkede gyllebeholdere, og der etableres ikke yderligere opbevaringskapacitet på ejendommen.

Miljøgodkendelsens vilkår og de miljømæssige vurderinger fremgår af den offentliggjorte miljøgodkendelse.

Offentliggørelse

Miljøgodkendelsen vil være tilgængelig herpå regionskommunens hjemmeside fra den 12. oktober 2026. 

 

Klagevejledning

Bornholms Regionskommunes afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet af afgørelsens adressat og enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald samt Styrelsen for Patientsikkerhed. Endvidere kan en række lokale og landsdækkende foreninger og organisationer klage over visse afgørelser.

Klagefristen udløber den 9. november 2026, dvs. 4 uger fra den 12. oktober 2026, hvor afgørelsen er annonceret på regionskommunens hjemmeside.

Hvis du ønsker at klage over afgørelsen, skal du sende klagen via klageportalen for Nævnenes Hus, inden klagefristen udløber. Yderligere klagevejledning og links til klageportalen findes på hjemmesiden for Nævnenes Hus https://naevneneshus.dk/. Disse links fører dig til klageportalen, som du logger på med MitID. Du kan også tilgå klageportalen fra www.borger.dk eller www.virk.dk. Klagen skrives direkte i klageportalen, og det er muligt at vedhæfte dokumenter til klagen. Klagen sendes gennem klageportalen til Bornholms Regionskommune, som videresender den til Miljø- og Fødevareklagenævnet med den påklagede afgørelse og det materiale, der er indgået i sagens bedømmelse.

En klage er indgivet, når den er tilgængelig for Bornholms Regionskommune via klageportalen. Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om klageportalen, med mindre du er blevet fritaget for brug af klageportalen. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Bornholms Regionskommune. Kommunen videresender din anmodning til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som afgør, om du kan fritages. 

Det er en betingelse for Miljø- og Fødevareklagenævnets behandling af en klage, at den klageberettigede indbetaler et gebyr på 900 kr. (private) og 1.800 kr. (virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder) til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Betaling af klagegebyr sker online i forbindelse med indgivelse af klagen via klageportalen. Hvis gebyret ikke indbetales inden udløbet af klagefristen, afvises klagen.

Klagegebyret tilbagebetales, hvis: 

  • Klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves
  • Klager får helt eller delvist medhold i klagen
  • Klagen bliver afvist, fordi klagefristen er overskredet
  • Klager ikke er klageberettiget
  • Klagen ikke er omfattet af Miljø- og Fødevareklagenævnets kompetence

En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal anlægges inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes fristen dog altid fra bekendtgørelsen.

 

Center for Miljø, Plan og Kultur

11 Oct

Kategori

Høringer & offentliggørelser, Afgørelser, Høringer

Dato

Offentliggjort 11. okt. 2026Frist 09. nov. 2026