Forslag til projekt: fjernelse af betonspærring i Kobbe Å

Bornholms Regionskommune behandler i øjeblikket en ansøgning om fjernelse af en betonspærring i vandløbet Kobbe Å.

Projektet er en del af statens vandområdeplaner for 2021-2027, om at opnå god økologisk tilstand i vandløb.

Projektet forventes udført i sommeren 2026 og kan læses herunder:

Projektforslag

 

Miljøscreening

Projekterne omfatter miljøvurderingslovens bilag 2, punkt 10f og 10g.

f) Anlæg af vandveje, som ikke er omfattet af bilag 1, kanalbygning og regulering af vandløb.

g) Dæmninger og andre anlæg til opstuvning eller varig oplagring af vand (projekter, som ikke er omfattet af bilag 1).

En miljøscreening vil blive udarbejdet af Bornholms Regionskommune og vil være med i det endelige vurderingsgrundlag ved en vandløbsafgørelse.

Har du bemærkninger til projektet?

Projektforslaget for brorenoveringen er jf. vandløbsloven i høring i 4 uger fra den 18. juni 2026. Sidste dag at indsende bemærkninger er onsdag den 16. juli 2026.

Bemærkninger indsendes til nmf@brk.dk

Husk at oplyse dit navn og adresse. Fremgår dine kontaktoplysninger ikke, bliver dine bemærkninger ikke registreret i det videre arbejde.

17 Jun

Forslag til projekt: fjernelse af betonspærring i Kobbe Å

Kategori

Høringer & offentliggørelser, Høringer

Dato

Offentliggjort 17. jun. 2026Frist 16. jul. 2026