Offentlig bekendtgørelse af kommuneplantillæg 36 og lokalplan 163

Bornholms Regionskommune har vedtaget et kommuneplantillæg og en lokalplan som danner et plangrundlag for afholdelse af festivaler på nordlandet på Bornholm.

’Kommuneplantillæg 36 For festivaler på Nordlandet’ og ’Lokalplan 163 For festivaler på Nordlandet’ blev endeligt vedtaget af kommunalbestyrelsen den 28. maj 2026. Kommuneplantillægget og lokalplanen offentliggøres hermed den 8. juli 2024.

Kommuneplantillægget ændrer i kommuneplanens rammer, så det er muligt at lokalplanlægge for store midlertidige events og lokalplanen sætter rammerne for afholdes af folkemøde og en musikfestival.

Kommuneplantillæg 36 kan ses her:

Kommuneplantillæg 36 For festivaler på Nordlandet

Lokalplan 163 kan ses her:

Lokalplan 163 For festivaler på Nordlandet

Der er foretaget miljøvurdering i forbindelses med udarbejdelse og vedtagelse af begge planer. Miljøvurdering samt sammenfattende redegørelse efter vedtagelsen kan ses her:

Miljøvurdering af Kommuneplantillæg 36 og Lokalplan 163

Klagevejledning

Klagevejledning for kommuneplantillæg 36, lokalplan 163 og miljøvurdering af disse.

Du kan klage over afgørelser efter Planloven. I dette tilfælde er vedtagelsen af kommuneplantillæg 36 og vedtagelsen af lokalplan 163 afgørelser efter planloven hertil kan den tilhørende miljøvurdering også påklages.

Ifølge Planlovens § 58 stk. 1 nr. 4, kan der kun klages over retlige spørgsmål. Det vil sige, at du f.eks. kan klage, hvis du mener, at kommunalbestyrelsen ikke har haft hjemmel til at træffe afgørelsen. Du kan derimod ikke klage over, at kommunalbestyrelsen efter din opfattelse burde have truffet en anden afgørelse.

Klageberettiget er enhver med retlig interesse i sagens udfald og landsdækkende foreninger og organisationer, der som formål har beskyttelsen af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og har vedtægter eller love, som dokumenterer deres formål, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.

Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. I dette tilfælde er begge planer samt miljøvurdering bekendtgjort den 8. juli 2026 og klagefristen regnes herfra. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag. Klagefristen udløber ved midnat på dagen for klagefristens udløb.

Klagefristen er 5. august 2026.

 

Klage indgives gennem Klageportalen. Klageportalen ligger på www.borger.dk og www.virk.dk. Du logger på www.borger.dk eller www.virk.dk, ligesom du plejer, typisk med MIT-ID, og klagen skrives direkte i portalen.

Det er muligt at vedhæfte dokumenter til klagen undervejs. Klagen sendes gennem Klageportalen til Bornholms Regionskommune, som videresender den til Planklagenævnet med den påklagede afgørelse og det materiale, der er indgået i sagens bedømmelse.

En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når du klager, skal der betales et gebyr, som for privatpersoner er på 900 kr. Virksomheder og organisationer skal betale et gebyr på 1.800 kr. Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Klagen bliver ikke sendt videre, før gebyret er betalt, og klager har endeligt godkendt klagen. Gebyret tilbagebetales, hvis klager får helt eller delvist medhold i klagen.

En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal anlægges inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes fristen dog altid fra bekendtgørelsen.

07 Jul

Offentlig bekendtgørelse af kommuneplantillæg 36 og lokalplan 163

Kategori

Kommuneplan, Lokalplan, Høringer & offentliggørelser, Afgørelser, Lokalplaner

Dato

Offentliggjort 07. jul. 2026Frist 05. aug. 2026